Børn og unge mistrives mere end nogensinde før. Det er et udsagn, som vi ofte bliver mødt med i overskrifterne, når vi scroller på Facebook, lytter til radio eller ser TV Avisen. For de unge, vis hverdag domineres af svære følelser og tanker, kan man kun føle sympati og bekymring. Og mange har det da også helt sikkert svært. Men det hyppige fokus på mistrivsel kan gøre de almene følelser som fx usikkerhed, ked af det hed og sorg til noget, der er problematisk at føle. Og det er et problem.
I denne artikel vil jeg prøve at nuancere blikket på at opleve fortvivlelse og ubehag som en del af livet. Jeg vil inspirere til at forholde sig til svære følelser på nye måder med 4 opmærksomhedspunkter.
Det er sundt at have svære følelser
At være ung betyder, udover at have det sjovt og at være et spændende sted i livet, også at gøre sig erfaringer. Kærestesorger, eksamensangst, usikkerhed og ensomhed er normalt og et udtryk for, at vi som unge lærer at navigere i verden.
Den perfekthedskultur, som mange unge mennesker italesætter, gør sig også gældende for de unges følelser. Når andre, især voksne, italesætter almindelige svære følelser med alvor i stemmen, kan det fremstå, som om at også sindet skal være perfekt. Men livet præsenterer os for hele spektret af følelser. Både de glædelige og svære. Og vi bør øve os i at rumme især de svære følelser hos os selv og hos hinanden.
At føle sig alene med det der er svært
Fortællingen om et liv helt uden angst, ensomhed, tvivl og tristhed holdes i live på forskellige måder i samfundet. For unge vedligeholdes denne forestilling særligt på sociale medier.
Selvom at vi føler, at vi får et indblik i vores venners og influenceres liv, er det kun udvalgte dele af det liv, de reelt lever. Det der deles på sociale medier er oftest de gode dage med kærlighed, venskaber og glæde. Men samtidig med, at der foregår gode ting i menneskers liv, foregår der også svære ting. Alle møder modgang på den ene eller den anden måde. Det kan være stor sorg, i form af dødsfald eller brud på kærlighedsrelationer. Og hverdagen kan byde på følelser af ængstelighed ved eksaminer på studiet eller møder på arbejdet. Nogle føler sig usikre eller utilstrækkelige i forskellige sammenhænge, f.eks. i sociale relationer. Ind i mellem føler de fleste sig en smule triste af den ene eller den anden grund.
Alt dette kan være svært at formidle på sociale medier. Især fordi det trods alt er komplekse følelser, der er svære at fange med et billede eller en kort beskrivelse. Vi er generationer, der gennem livet er blevet gjort opmærksomme på, at sociale medier ikke viser hele sandheden. Men alligevel kan det være svært at huske. Illusionen om det gode liv, hvor man har det godt hele tiden, kan nemt føre til at vi ikke tør være i de svære følelser. Samtidig kan det blive svært at dele følelserne med andre, hvis man tror, at man er den eneste med de følelser.
At turde vise og tale om de svære følelser
Forestillingen om det perfekte, sunde liv, er der heldigvis en række mennesker, der prøver at nuancere. Det gør de ved at normalisere oplevelsen af svære følelser samtidig med, at vise et godt liv. Ida-Sophia, der er podcastvært og influencer er én af dem. Hun deler udover sine almindelige opslag også opslag, hvor hun beskriver følelser af f.eks. angst og ensomhed. Hun italesætter følelsen af ikke at føle sig god nok, eller lige så glad eller succesfuld, som alle andre. Ida-Sophia tør være i følelserne, acceptere at de er der, og opfordrer til selvomsorg, når det hele føles svært.
Eksempel på et af Ida-Sophias opslag
Et andet sted, hvor man kan finde denne kombination, er i DRTV programmet ”Anna Lin har det fint”. Her øver Anna Lin, tv- og podcastvært, sig i at være mere ærlig overfor sine venner. Hun øver sig i at dele de svære følelser med dem. De to kvinder er eksempler på mennesker, der forsøger at normalisere dét at opleve svære følelser. De skaber nye fortællinger om, hvad det vil sige at leve et godt liv med alt det, som det indebærer.
4 opmærksomhedspunkter – hvordan du håndterer svære følelser
Den evige kamp for at opretholde en konstant glæde kan være udmattende. Derfor har jeg samlet 4 opmærksomhedspunkter, til når livet gør ondt og det føles svært at håndtere.
1. Husk at det er naturligt at mærke ubehag
”De fleste af os er ulykkelige og lider i det mindste i perioder i løbet af vores liv. Nogle mere end andre”.
Anna Kåver, “At leve et liv, ikke at vinde en krig” (2007).
Det er en helt naturlig del af livet, at det nogle gange gør ondt. Du skal derfor være forsigtig med at tolke en følelse af fx nervøsitet eller ængstelighed, som værende noget sygeligt. Mange af de følelser, som vi forbinder med psykiske diagnoser, fx nedtrykthed og overstimulering, er følelser, der optræder på alle menneskers spektrum af følelser. De er derfor ikke ensbetydende med, at du ”fejler” noget. Det er oftest følelser, der passerer før eller siden. Og de giver os de erfaringer vi har brug for, for at finde vej gennem livet. Heldigvis er psykiske smerte og psykisk sundhed helt forenelige. Den store udfordring er at vælge at leve et meningsfuldt liv på trods af dette.
2. Accepter de svære følelser, når de er der
“At tolerere følelser, som er forbundet med stærkt ubehagelig stimulus eller en stærkt ubehagelig situation ved hverken at undvige, flygte, angribe, forvrænge eller dømme”.
Anna Kåver, “At leve et liv, ikke at vinde en krig” (2007).
Opgaven er at opleve følelser som de er lige nu, uden at dømme eller vurdere. Smerten kan mærkes uden at den behøver at blive forværret og føre til lidelse. En forudsætning for dette er, at du kan forsone dig med faktummet, at eksistens ikke kommer uden smerte og at alt ikke er i din kontrol. At forlige dig med den tankegang muliggør accept. Det vil gøre det lettere at holde smerten ud og i sidste ende handle på at forandre den. Så nogle gange kan det faktisk lindre smerten blot at anerkende dens tilstedeværelse og rumme den. Det betyder ikke, at du behøver at kunne lide ubehaget. Men at du frigør dig fra, hvordan du mener det ”burde” være.
3. Vend blikket udad
Litteraturen er et godt sted at søge hen, når du ønsker nogen eller noget at spejle dig i. Det kan også være for at opleve noget, der er helt anderledes fra det du selv gennemgår. Begge dele kan give ro og rum til det der føles svært.
Jeg finder særligt litteraturen gavnlig til at sætte ord på følelser på måder, som jeg ikke selv har tænkt over før. Det kan føles som en lettelse, når noget beskrives på en måde, der bare føles helt rigtig og præcis. Dertil giver litteraturen, og særligt fiktionen, os mulighed for at træde ind i en andens bevidsthed. Det kan være rart og fungere som et pusterum, når du føler dig fanget i din egen.
Jeg vil anbefale et par værker, der kan være med til at normalisere svære følelser. Disse værker fremhæver, at der kan være plads til både det gode liv og smerten samtidig.
- Relikvie af Julie Mendel. Det er en digtsamling, der med sit meget fine sprog italesætter både store og små livsbegivenheder. Jeg bliver altid særligt rørt, når jeg læser digtet ”Flyttedag, en ny begyndelse” fra bogen. Digtet beskriver dét at få hjælp til at flytte på en øm og fin måde.
- Meter i Sekundet af Stine Pilgaard. Det er en roman fyldt med både humor og refleksioner over lokalsamfund, fællesskab, forældreskab og at passe ind. Den beskriver små hverdagssituationer, som de fleste kender til. En bog med små guldkorn og vise ord, som jeg stadig tænker på af og til.
- Pige, 1983 af Linn Ullmann. Romanen udforsker forholdet mellem fortid og nutid, pige og kvinde, og hvordan vi formes af vores oplevelser gennem livet. Denne roman udforsker særligt melankoli og depression på en poetisk måde.
4. Ræk ud hvis de negative følelser fylder for meget
Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at række ud i situationer, hvor de svære følelser går ud over din generelle trivsel og hverdag. Det kan lindre blot at række ud i dit netværk. Især jævnaldrende venner, der med stor sandsynlighed kan genkende mange af de samme følelser og tanker, som du selv går med. Nogle gange hjælper det meget blot at høre, at man ikke er alene med at føle svære følelser.
I andre tilfælde kan det være en god ide at række ud til professionelle, f.eks. en psykolog. De kan hjælpe dig med finde ud af, hvad der er på spil, og hvordan du bedst kan håndtere de svære perioder i livet. Selvom at det er helt normalt at have det svært, så behøver du ikke stå alene med det. Praksissens psykologer beskriver her, at du ikke behøver at have en diagnose eller være i stor mistrivsel, for at få hjælp, når du har det svært.
Samlet inspiration
- Ida-Sophias instagram profil (@idahsophia på instagram)
- Anna Lin har det fint, DRTV
- At leve et liv, ikke at vinde en krig af Anna Kåver
- Relikvie af Julie Mendel
- Meter i Sekundet af Stine Pilgaard
- Pige, 1983 af Linn Ullmann
0 Kommentarer