De fleste synes, at det er svært at finde en god psykolog. For at gøre valgtet lettere, tilbyder vi gratis uforpligtende samtaler, som du kan booke her. Derudover finder du her en oversigt over de anmeldelser vi har modtaget fra vores kliener. Der er altid plads til flere anmeldelser, så hvis du har lyst til at skrive en, er du meget velkommen til at sende din anmeldelse til os, til fx. Psykolog@elenaleah.dk

“Forløbet hos dig har givet mig så meget med, og du var den helt rigtige til at hjælpe mig videre. Jeg er virkelig taknemmelig for de gode redskaber, du har givet mig til fremtiden.

I starten af forløbet sad jeg helt fast i min depression og havde mistet livsgnisten. Mit håb var at få opbygget nogle redskaber til at håndtere udfordringerne ved at være transkønnet herunder særligt ventetiderne i det offentlige system. Jeg ønskede samtidig at forstå mig selv bedre og blive bedre til at acceptere mig selv som transkønnet med alt hvad det indebærer og være klar til at møde verden sådan også.

Elena har været utroligt dygtig til at forstå mig som ungt menneske i dag. Der har været plads til at gå dybt i emnerne samtidig med at der har været plads til at le lidt indimellem, når det har passet ind, hvilket har gjort det hele mere afslappet og naturligt. Elena har også været god til at udfordre mig kritisk på mine forestillinger og det har været tydeligt, at Elena har stor erfaring inden for de områder jeg havde brug for hjælp til (kønsidentitet, autisme, ung i dag).”

Luka, 23 år

“At starte mit forløb hos Henriette var den bedste beslutning! Inden jeg startede terapi hos Henriette, var jeg i en periode i mit liv, hvor jeg havde meget svært ved at finde min vej i verden, men gennem mine samtaler med Henriette fik jeg styr på de mange følelser og tanker jeg havde om mig selv og det jeg gik igennem. Jeg snakkede også meget med familie og venner omkring det jeg gik i gennem, men i mine samtaler med Henriette fik hun stillet mig spørgsmål der fik mig til at tænke over min situation på en anden måde end familie og venner kunne. Henriette hjalp mig til at få et andet syn på det jeg gik igennem end det meget negative syn jeg havde på det selv. Hendes meget rolige og forstående væremåde skabte et trykt miljø at være sårbar i. Jeg kan varmt anbefale Henriette som psykolog og opfordrer alle der overvejer et forløb hos hende til at gøre det!”

Kamille

“Siden jeg var 18 år gammel har jeg været hæmmet af angst i min hverdag. Det tog mig lang tid at erkende at jeg ikke selv kunne kontrollere det, og at jeg havde brug for hjælp. Hvis jeg vidste hvilke underværker terapi kunne gøre, havde jeg gjort det for længst. I løbet af kort tid har jeg oplevet markante fremskridt, og i dag ser jeg ikke længere angst som et problem. Elena er lige så indsigtsfuld som hun er empatisk, og jeg lærte hurtigt at betro mig til hende. Jeg kan anbefale hende til dem, som søger hjælp til sindet. “

Jonas, 20 år 

Inden mit forløb hos Elena, vågnede jeg altid op med en opgivende og nedtrykt følelse om morgenen. Jeg følte mig usikker og begrænset i andres selskab herunder blandt min klassekammerater, veninder og andre unge (teenagere). Jeg var frustreret og vred på mig selv, og jeg distancerede mig fra alle mine relationer specielt mine forældre. Hos Elena følte jeg mig tryg og forstået. De redskaber og råd hun gav mig under mit forløb, vil være nogle, jeg kan anvende i mange situationer resten af livet. Jeg har fået mere selvtillid og føler mere glæde, og jeg har lært utrolig mange ting om mig selv. De svære udfordringer som før begrænsede mig, kan jeg nu reflektere over og handle på, på relevant vis. Det er igen rart at være sammen med andre mennesker – også mine forældre.

Emilia, 15 år

“Jeg søgte en psykolog, som kunne hjælpe mig videre i mit liv og bookede så en kemisamtale hos Elena. Selvom det bare var 20 min. og “bare” en kemisamtale, så endte jeg med at gå derfra en del klogere. Snakken satte en del tanker og processer igang og det var helt vildt at opleve, hvor hurtigt der skete noget ift. hvor længe jeg har kæmpet med mine problemer på egen hånd.”

August, 26 år

“Jeg har årevis gået rundt med depressive og angstlignende symptomer, som gik udover mit socialliv og mit studieliv. Jeg indså at det ikke kom til at gå væk, så jeg søgte efter en psykolog. Jeg søgte på nettet og fandt Elena. Det har været én af de vigtigste beslutninger i mit liv. Her allerede 5 samtaler efter, ser mit liv helt anderledes ud. Elena har været sindssyg rar at dele tingene med, og hun har på en virkelig omsorgsfuld måde åbnet op for nuancer og nye måder at se på mig selv og mit liv. Det har været afgørende for mig, at min psykolog var en som både var sød, nede på jorden og afslappet, men også én som var dygtig, kunne guide og har en masse erfaring og viden. Min oplevelse er, at Elena rammer plet ind i det.

Nina, 33 år

Mit forløb med Elena har været en øjenåbner på mange måder. Takket være hende har jeg fået løsnet de knuder der har fyldt hos mig gennem lange periode og i særdeleshed de sidste 10 år. Samtidig har hun givet mig forståelsen af mit handlemønster, og givet mig modet til at ændre mønstrene. 

Igennem vores samtaler har Elena været lyttende og forstående, og der har været plads til at kunne smile af nogle ting. For mit vedkommende har jeg på intet tidspunkt haft svært ved at åbne mig op overfor Elena lige meget hvad vi snakkede om, og det skyldes hendes behagelige væsen, og måden hun er på.  

Jeg har følelsen af at ord er overflødige når jeg skal beskrive mit forløb hos Elena. For det har været virkelig godt, i særdeleshed fordi hun har hjulpet mig, til at kunne hjælpe mig selv.”

Mathias  

“Da jeg startede hos Elena var det for at få afklaret noget angst og stress, der fik min hverdag til at være meget tungere, end den behøvede. Elena var god til at lytte respektfuldt, og sætte spørgsmålstegn ved ting, jeg ikke selv kunne. Hun fik løsningen af mine problemer til at være et samarbejde mellem hende og jeg, hvilket lettede byrden betydeligt.

Jeg er evigt taknemmelig over for Elena, og det tålmodige, rolige samarbejde. Jeg ville ikke være, hvor jeg er nu, uden hendes hjælp.”

Anonym, studerende

“Efter to år kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg var ked af det hver dag, græd over de mindste ting og var hele tiden sur på mine nærmeste. Det hjalp slet ikke, at jeg ikke vidste hvad der var galt. Jeg følte mig uduelig. Jeg gad ikke vente på en psykolog gennem lægen, så jeg fandt Elena. Det er jeg meget glad for. Efter nogle gange fik Elena mine øjne op for, at jeg var virkelig ensom og havde lavt selvværd. Elena guidede mine tanker i de rigtige baner og jeg fik forståelse for min situation. Jeg begyndte at tro mere på mig selv og lavede ændringer i mit liv. Jeg synes det er vildt at tænke på, hvor jeg startede henne, og hvor jeg er nu. Det er med stor taknemlighed at jeg tænker tilbage på mit forløb hos Elena.”

Anonym, studerende

“Da jeg sidste sommer besvimede under en cykeltur, stod det klart – jeg skulle bruge hjælp. Hjælpen kom uventet fra Elena, hospitaler hjalp ikke, men samtaler med Elena fik struktureret min hverdag, og jeg fik mod på at komme igennem dagen, og finde årsagen til hvorfor det var gået galt, og hvordan vi fik arbejdet videre så jeg fik det godt igen.

Når jeg tænker på det år der er gået, har jeg udviklet mig. En ting er sikkert, det havde jeg ikke kunne gøre uden mine samtaler hos Elena. Samtalerne med Elena har fået mig til at reflektere og være nysgerrig på livet igen. Den trygge og respektfulde proces der har været hos Elena, gør at jeg tænker tilbage på mit psykolog forløb som værende udbytterigt og lærerigt.

Uden Elena var jeg aldrig kommet så langt som jeg er nu. Jeg er dybt taknemmelig for Elena har stået ved min side når det hele har været svært.”

Af hjertet TAK – Ditte, studerende

“Jeg har prøvet forskellige psykologer så det var rart at prøve en ung psykolog. Rigtig god energi, stor omsorg og Elena har været forstående uanset hvor skør min situation var. Det har været en stor lettelse at kunne snakke om ting som normalt er tabubelagte, og opleve forståelse og forklaring. Jeg troede jeg var ved at blive skør og turde ikke snakke med nogen andre om det, men Elena har bare været der 100%. Du ved jeg er fan af dig Elena! Tak!”

Anonym, studerende

“Vi fik anbefalet Elena af nogle bekendte, vis pige havde haft stor glæde af at gå hos Elena. Vores egen fik en dyb depression, som endte ud med behandling i psykiatrien. Processen derude var rodet, usikker og vi stod som forældre målløse og magtesløse over hvad vores datter skulle gennem. Elena blev et stabilt og trygt sted, hvor vores datter kunne få sat ord på de svære følelser og komme præcis som den hun er. Måske var den psykiatriske behandling nødvendig, men for os og vores datter var det lettere at komme igennem med Elena ved vores side.”

Familien Svendsen

“Jeg har gennem mit liv været forbi en god håndfuld psykologer, læger og psykiatere. Så da min veninde anbefalede Elena efter selv at have gået hos hende, var jeg ret skeptisk. Ikke kun fordi jeg havde mistet håbet, men også fordi Elena ville være den yngste fagperson jeg er kommet til. På alder med mig selv. Mine fordomme og mistet håb blev gjort til skamme. Jeg er glad for at jeg tog chancen. Elena gav mig det jeg havde brug for. Jeg har aldrig følt mig så tryg og set før. Elena blev en fast følgesvend fremfor en distanceret professionel. Hun tilbød mig helt nye perspektiver på mig selv og mit liv. Langsomt men sikkert fik vi ryddet op og ryddet ud. Jeg står nu det stærkeste sted i mit liv nogensinde.

Tak!”

Rikke

“Jeg har aldrig tidligere talt med en psykolog. Endelig nåede jeg til et tidspunkt i mit liv hvor jeg var klar til det, og jeg føler virkelig, at jeg var heldig, at det rent tilfældigt lige var Elena jeg fik googlet mig frem til.

Jeg havde én formodning om hvad samtalerne skulle indeholde– det kom de også til, men fokusset blev også noget andet end det jeg havde forventet. Det var til gengæld lige det jeg havde behov for. Elena hjalp mig til at se ting ud fra forskellige vinkler og blive klogere på mig selv, men hvad der var alder vigtigst for mig, så følte jeg mig altid anerkendt og forstået af hende. Derudover har det været SÅ befriende at kunne sidde og grine sammen med sin psykolog, når ting omkring mig blev for absurde til, at man kunne gøre andet.”

Anonym

Se hvordan praksissen ser ud her, og læs mere om psykolog Henriette og psykolog Elena Leah, hvis du har brug for en psykolog.