Depression

Depression er udtryk for en psykisk tilstand af vedvarende nedtrykthed, manglende energi og nedsat lyst. Depression er desværre én af de mest almindelige psykiske lidelser og mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Depression er som psykisk sygdom en svær størrelse at have med sig, fordi den farver hele verden i et mere gråt og negativt skær.

Ligesom med andre psykiske lidelser, findes depression i forskellige grader. Opfylder man diagnosekriterierne for klinisk depression, skelnes der mellem let, moderat og svær depression. Også selvom du måske ikke har en klinisk depression, kan du opleve at depressive træk har fået for meget plads i dit liv. Læs mere om depression behandling i København.

I praksissen møder vi en del unge, der føler at livet et blevet tungt. De er mere triste end de plejer og mindre motiverede for ting, der plejede at betyde meget for dem. Når vi møder vores klienter med den her type problemer, tænker vi ikke nødvendigvis klinisk depression. Vores udgangspunkt er at forholde os udforskende til dine problemstillinger, og psykiske tilstande opleves forskelligt af forskellige mennesker. Depression er ligesom mange andre lidelser, blevet nemmere at tale om, og mange af os føler genkendelse i beskrivelsen af diagnosen. Det gør vi måske fordi vi alle oplever at livet kan være svært i perioder. Gennem et helt liv vil vi føle sorg, tristhed, fortvivlelse, og det er ikke nødvendigvis usundt. Men selvom det ubehag du oplever måske ikke er usundt i den forstand, at det er en klinisk diagnose, kan det stadig være hjælpsomt at tale med en psykolog.

Hvad er depression?

Depression er en tilstand, hvor man mister livsglæde og gejst. Tankerne er typisk pessimistiske og for mange kan tilværelsen føles ligegyldig og meningsløs. Hverdagen bliver svær at overskue, og det kan påvirke vores relationer til andre negativt. Depression kan få os til at have nedsat energi i hverdagen. Ved depression oplever man ofte, at man har lave tanker om sig selv og verden samt nedsat selvtillid og selvfølelse, og depressionen får os til at føle os overbeviste om at det vi føler er sandheden.

Derfor er depression og depressive træk tilstande, der medfører meget forpinthed.

Typiske tegn og psykiske symptomer på depression kan være:

• nedtrykthed og tristhed
• nedsat lyst og interesse for ting, der plejede at være vigtige
• tomhedsfølelse
• ligegyldighed og meningsløshed
• håbløshed
• nedsat selvværd og følelser af ikke at slå til
• overdrevne skyldfølelser og selvbebrejdende følelser
• Indre uro
• koncentrationsbesvær
• søvnproblemer, fx at sove for meget eller for lidt
• ændret appetit
• tendens til at isolere sig fra andre
• tanker om død og/eller selvmord

Depression er det vi vil kalde en behandlingskrævende lidelse. Det er ikke meningen, at tilværelsen skal være præget af så mange svære følelser. Behandlingen af depression afhænger af sværhedsgraden og kan bl.a. indeholde terapi samt behandling med antidepressiv medicin.

Ved let depression anbefales typisk terapi. Ved lette depressioner er man ofte stadig i stand til at passe sin hverdag nogenlunde, men det føles ikke let, og ens trivsel er nedsat. Ved moderat depression anbefales ofte en kombination af samtaleterapi og medicinsk behandling med antidepressiv medicin. Ved moderat depression er hverdagen blevet uoverskuelig, og man er ikke længere i stand til at fungere i sin normale hverdag. Ved svær depression er det ikke længere muligt at mestre hverdagen. Ved svære depressioner udviser mange depressive symptomer såvel som fysiske symptomer. Svære depressioner gør, at der kan være behov for indlæggelse på psykiatrisk hospital samt yderligere medicinsk behandling med antidepressiv medicin.

Læs desuden vores indlæg om vinterdepression: “Når mørket rammer – hvorfor opstår vinterdepression og hvad kan du gøre ved det?”.

Selvmordstanker

Det er ikke ualmindeligt, at personer med alvorlig depression får tanker om død eller selvmord. Tanker om selvmord kan varierer meget. For nogle kan det være tanker om, at det hele ville være nemmere, hvis man ikke vågnede op næste morgen. Eller at det ville være bedre for alle hvis man forsvandt. For andre kan tankerne udvikle sig til tanker om måder man kan dø og måske endda konkrete planer til, hvordan man kan dø. Selvmordstanker er alvorlige, og hvis du oplever selvmordstanker skal du prøve at sige dem højt og søge hjælp.

Depressive tanker og selvmordstanker overbeviser os om, at det aldrig bliver nemmere eller at man ikke dur til at få det bedre. Men erfaringer fortæller os gang på gang, at det ikke passer. Det kan blive bedre, og der er hjælp at hente!

Hvis du har konkrete selvmordsplaner, eller kender nogen som har det, er det vigtigt at du søger hjælp med det samme. Kontakt psykiatrisk akutmodtagelse.

Læs iøvrigt vores indlæg om selvmord: “Ud af tabuet – hvordan kan vi forstå og forhindre selvmord”.

Hvorfor får man depression?

Selvom det kunne være rart, findes der sjældent simple forklaringer på, hvorfor man får en depression. Depression er til en vis grad arveligt, og derfra skyldes depression et samspil af samspillet mellem ens erfaringer i barndommen, opvækst samt belastende begivenheder i nutiden. Depression kan også udspringe af noget medicin, nogle stoffer samt sygdomme.

Følgende faktorer kan øge risikoen for depression

• Psykologisk sårbarhed: Hvis man har oplevet svære ting i ens barndom, og særligt hvis de ikke er bearbejdet, kan det medføre større psykisk sårbarhed. På baggrund af dette kan man blive mindre modstandsdygtig for nogle af dé svære begivenheder man senere møder i livet.

• Biologisk sårbarhed: Forskning viser, at hvis der i forvejen er depression i familien, så er der øget risiko for at man selv udvikler en depression. Det er dog vigtigt at understrege at arveligheden ift. depression ikke står alene. Har man depression i familien kan det derfor være en ekstra god idé at lære at passe på sig selv generelt, og ekstra meget i belastede situationer.

• Pressede og stressede situationer: Hvis man har en biologisk og psykologisk sårbarhed i forbindelse med depression, kan længevarende stressende situationer udløse en depression. Det kan fx. være dødsfald, skilsmisse og lignende. Det er derfor ekstra vigtigt at tage vare på sig selv i sådanne situationer.

• Medicin samt stoffer: Nogle former for psykofarmaka kan ved længerevarende brug medføre risiko for depression. På samme måde kan indtaget af fx. kokain og amfetamin medføre depression.

• Fysisk sygdomme: Der findes fysisk sygdomme, som kan være med til at igangsætte biologiske processer som på sigt også påvirker psyken. Dette kan medføre depression.

Det er vigtigt at understrege, at ingen af de ovenstående faktorer kan stå alene. Depression skyldes altid en kombination af tingene. Jo flere af risikofaktorerne der opfyldes, og jo mindre man passer på sig selv og beder om hjælp, jo større er sandsynligheden for depression.

Hvordan arbejder vi med moderat depression og svære depressioner?

Depression er er en svær ledsager i vores liv, fordi den påvirker hele vores udsyn. En del føler at terapi er et håbløst projekt, for deres depression prøver at overbevise dem om at tingene ikke bliver bedre. Nogle har svært ved at se pointen med at prøve at få det bedre, for hele tilværelsen virker alligevel meningsløs. Der er også nogle der tænker, at fortiden har fucket dem op, og den kan man alligevel ikke ændre på. Andre føler at depressionen er opstået ud af ingenting, så det er sikkert deres personlighed at have depression.

Derfor har du allerede taget et stort skridt, når du læser på denne side og forsøger at blive klogere på depression. Måske er du ikke overbevist endnu, men du har åbnet op for at et lille håb kan spire. Og måske det kan vokse sig stort nok til, at vil give det en chance, at en psykolog kan hjælpe dig.

Når vi arbejder med depression er vi nysgerrige på, hvilken rolle det spiller i dit liv. Hvad kommer det mon af? Hvad vil det dig? Hvad giver depressionen dig? Hvordan ser den ud?

De depressive tilstande

Når vi undersøger den depressive tilstand er det for at prøve at forstå den bedre. Depressive tilstande kan nemlig se vidt forskellige ud og opstå af mange forskellige årsager. Så for at kunne hjælpe dig, må vi først forstå hvordan den opererer i dit liv.

Ved at forstå den depressive tilstand bedre, begynder vi også at forstå dens logikker. Når man har depression føler man ofte, at det er logisk, at man har det skidt. Men tit har depressionen fået os til at lave fejlslutninger i vores logik. Kan det virkelig passe, at du er et dårligt menneske fordi du meldte afbud til fest? Eller at du ikke er værd at elske, blot fordi det er svært at finde venner? Er du lige så kritisk overfor andre?

Ofte finder vi, at den depressive tilstand faktisk ikke har overtaget hele dig. Måske ved du godt, at det ikke er særlig sandsynligt at alle andre skulle være bedre mennesker end dig. Eller måske har du lagt mærke til at andre tilsyneladende ikke synes at du er så slem. Ofte prøver vi at give den side af dig lidt mere plads. Måske tager det lang tid at finde den side. Måske kender du den godt, men er vant til at ignorere den.

Din psykolog vil hjælpe dig i processen og sørge for at tilpasse forløbet til dig. I fællesskab kan vi finde ud af, hvordan du kan give de depressive tanker modspil og øve dig på at finde selvomsorgen frem.

I vores praksis møder vi mange unge, som er nedtrykte og som direkte har fået konstateret svær depression. Uanset hvilken grad af nedtrykthed du oplever, eller om du har tilbagevendende depressioner, er du velkommen til at booke en tid hos os, så vi kan guide dig ud af mørket.

Hvad gør jeg, hvis jeg er pårørende?

Det kan være svært at være pårørende til en person med depression. Det er ikke sjældent vi hører, at pårørende har svært ved at sætte sig ind i tilstanden og at det er svært, at man ikke bare lige kan opmuntre personen. Man kan både opleve frustration og opgivenhed. Jo tættere du er med vedkommende, jo mere vil du kunne se de forskellige symptomer udfolde sig, og jo mere desperat bliver du måske for at hjælpe.

Som pårørerende til en person med depression er det vigtigt, at du bliver klogere på den psykisk lidelse. Fx. ligger det i depressionens essens, at du ikke bare lige kan gøre personen glad. De ting, som tidligere gjorde vedkommende glad og bragte smil frem, føles pludselig ligegyldige eller endda angstprovokerende. Derfor må du ikke tage det personligt, hvis du ikke selv kan hjælpe personen på vej, uanset hvor godt du kender denne.

Til gengæld kan du være med til at hjælpe personen til at opsøge hjælp. Og det er vigtigt. Samtidig skal du huske at passe på dig selv. Særligt hvis du er forælder til en ung eller barn med depression, eller hvis du på anden vis er tæt på vedkommende.

Konkrete råd til dig, som er pårørende til en person med depression:

• Bliv klogere på depression ved fx. at læse om den
• Hjælp vedkommende til at opsøge hjælp, fx. ved at gå til egen læge eller finde en psykolog. Jo hurtigere, jo bedre
• Lyt omsorgsfuldt og fordømsfrit. Tag ikke afstand, hvis personen med depression ønsker at snakke om svære ting, men anerkend i stedet og søg hjælp sammen med vedkommende
• Aflast og tilbyd praktisk hjælp. Hvis man har en depression, kan det være svært at sætte ord på, hvad det er man har brug for hjælp til. Her kan det være helt lavpraktiske ting som at lave mad til personen, handle ind, minde vedkommende om at tage et bad, huske sine aftaler mm.
• Forsøg at hjælpe personen med en sundlivsstil – dvs. sund mand, at vedkommende får frisk luft og sollys, prioriterer en god søvnrytme, tager D-vitaminer etc.
• Husk som pårørende at passe på dig selv. Husk at gøre ting der giver dig glæde og overskud, og tænk også på andet end depressionen.

Det er ikke unormalt, at dét at være pårørende til én med depression, kan gøre en meget bekymret, træt og ked af det. Oplever du at det fylder for meget i dit liv og/eller du ikke ved, hvordan du skal gribe det an, kan du kontakte en psykolog. Psykologer kan både hjælpe dig med, hvordan du skal passe på dig selv som pårørende, men også hvordan du kan hjælpe den med depression.

Er du forælder til et barn eller en ung med depression, kan forælder-barn samtaler være en særligt god idé for jer. Hos Elena Leah & Psykologerne anbefaler vi sådanne samtaler. Du er velkommen til at booke jeres første samtale her.