Stress behandling København

Hos Elena Leah & Psykologerne kan vi hjælpe dig med stress behandling i København. Stress er desværre meget udbredt i vores samfund, og kan kaldes en folkesygdom. I Danmark er der et stigende antal unge, der føler sig stressede eller pressede i deres hverdag. Stress er en alvorlig og usund tilstand for krop og sind, når den bliver længerevarende. Derfor er det vigtigt at tage symptomerne på stress alvorligt og søge rette hjælp. Du kan læse mere om symptomerne på stress her.

Her i praksissen møder vi mange unge der oplever stress. Hvis du føler dig stresset er vi klar til at tage imod dig, og kan tilbyde en tid til stressbehandling med kort ventetid. Klik her for at booke din først tid.

Stress behandling København

Stress giver ofte udfordringer, som er svære at løse på egen hånd. Hvis du oplever stress i din hverdag, så er det værd at overveje om professionel hjælp er noget for dig. Hos Elena & Psykologerne har vi viden om stress og de udfordringer der kan følge med. Hos os er stress behandling et samarbejde, hvor vi sammen udforsker og finder løsninger, der giver mening for dig.

Symptomer på stress

Når du henvender dig i vores praksis vil vi starte med at udforske din oplevelse af stress sammen. Langvarig stress er en belastningsreaktion, som opstår når vi ikke har ressourcer til at leve op til de forventninger vi møder. Stress er derfor en forventelig reaktion på overbelastning.

Vi lever i et samfund, der fokuserer og værdsætter vores præstationer meget. Vi møder ofte unge, der får dårlig samvittighed eller bliver frustrerede på sig selv, hvis de ikke er produktive eller hvis de ikke har ydet deres absolut bedste. I vores præstationskultur er der nok af forventninger. Forventninger er selvfølgelig ikke dårlige i sig selv, men mængden af forventninger kan blive problematiske. Vi har nemlig ikke uendelig ressourcer. Hvile, ro, afslapning og uproduktivitet er lige så vigtig for vores krop og sind, som det modsatte. Desværre er der tit ikke meget plads til at være uproduktiv eller kun at give 70% frem for 100%. Det vil på sigt give symptomer.

Psykiske symptomer

Derfor er en vigtig del af stress behandling at arbejde med de psykiske konsekvenser ved langvarig stress. Følelsen af ikke at kunne leve op til de forventninger man gerne vil, er nemlig ofte smertefuld.

• Følelsen af utilstrækkelighed dukker tit op i forbindelse med stress.
• Utilstrækkelighed kan vække følelser som vrede, angst og depressive tilstande.
• Ofte er det svært at møde sig selv med overbærenhed og selvomsorg. I stedet kan vi blive selvkritiske, selvbebrejdende og i det hele taget begynde at se os selv i et meget negativt lys.
• Oftest vil overbelastning også give os mindre overskud til andre mennesker og til at udvise sociale færdigheder.
• Stress kan gøre os irritable, ekstra følsomme og mindre forstående overfor vores omgivelser.

Stress har en negativ indvirkning på vores trivsel og sociale relationer. Derfor er det vigtigt at adressere de psykiske symptomer forbundet med langvarig stress.

Fysiske symptomer på stress

Langvarig stress påvirker ikke kun tanker og sindet, men også fysisk kan overbelastning give symptomer. Oplevelsen af stress er bl.a. associeret med hormonet kortisol. Når vi oplever stressede situationer kan man nemlig typisk måle forhøjede niveauer af kortisol. Populært sagt kaldes kortisol et stresshormon, men hormonet er ikke direkte usundt, tværtimod er det et stof, der kan hjælpe med håndtering af stressede situationer. Problemet opstår når stresstilstanden bliver langvarig. Det presser kroppen, og overbelastning bliver dermed også en fysiologisk overbelastning. Det kan vise sig ved følgende symptomer:

• Hovedpine
• Koncentrationsbesvær
• Hjertebanken
• Svønbesvær
• Uro
• Nedsat sexlyst
• Nedsat eller ændret appetit
• Udmattelse
• Over tid kan immunforsvart svækkes og gøre os sårbare over for infektioner

Stress har også fysisk alvorlige konsekvenser for vores trivsel. Du kan læse mere om symptomer på stress her.

Adfærdsmæssige symptomer

Når både krop og sind lægges under pres, som når man oplever længerevarende stress, vil det påvirke vores adfærd. I perioder med overbelastning vil de fleste af os opleve at vi mangler energi, fokus og overskud. Vi får typisk sværere ved at tackle hverdagens udfordringer og sværere ved at udvise rummelighed.

Mange med belastningsreaktioner vil opleve, at de kan have svært ved at passe deres arbejde, relationer og selvomsorg på den måde de ønsker sig. Nogle gange kan man føle sig helt ved siden af sig selv, og have svært ved at genkende sig selv. Det føles ofte som et ubehageligt kontroltab, og ofte er det vores mindre flatterende sider, der fremhæves når overskuddet ryger. Adfærdsændringer kan fx være

• Social isolation
• Dårligere evne til konflikthåndtering
• Utålmodighed
• Tendens til sjuskefejl
• Nedsat effektivitet
• Forværring af hukommelse
• Manglende fokus

På baggrund af ovenstående symptomer, bliver vi ofte dårligere til at leve op til forventningerne, og det vil kræve flere og flere af vores ressourcer at imødekomme dem. Dette gør over tid at vores almindelig ydeevne bliver dårligere, mens følelser af utilstrækkelighed og oplevelsen af stress forværres. Dermed opstår let en ond cirkel, der bliver løbende bliver selvforstærkende. Det kan derfor også kræve professionel hjælp og somme tider sygemeldinger at komme ovenpå igen.

Arbejdsrelateret stress

Stress kan ramme os af mange forskellige årsager. Som nævnt handler oplevelsen af stress om graden af belastning. Oplevelsen af stress er ofte relateret til arbejdsliv og studieliv. Eftersom vi tilbringer en stor del af vores vågne timer på enten studie eller arbejde – eller begge dele – giver det god mening at denne del af vores liv har stor betydning for vores trivsel og oplevelsen af stress.

Vores studie- og arbejdsliv burde måske være tilrettelagt på en måde, hvor belastningsgraden spidser til i perioder, og derefter falder lidt til ro. Tænk fx op til en eksamen eller op til en vigtig deadline. I de perioder vil vi typisk mærke et vist pres, og det kunne meget vel aktivere noget stress. I kortere perioder kan oplevelsen af stress være ret god for os. I stressende situationer som lige inden en eksamen, vil kroppen reagere med bl.a. øget niveau af kortisol. Det fremmer vores præstationsevne. Så længe det står på i kortere perioder, og er efterfulgt af perioder med hvile og restituering, kan det faktisk være sundt og hjælpe os på vej.

Desværre er manges studie- og arbejdsliv skruet sammen på en måde, hvor presset bliver mere konstant og pauserne bliver skåret fra. Mange studerende skruer fx op for deltidsjobbet i ferieperioderne, og overståede projekter i arbejdslivet erstattes hurtigt af nye, eller af bunker der allerede venter på skrivebordet. På den måde kan arbejdsbelastningen opleves som skruen uden ende.

De fleste unge vi taler med i praksissen har utroligt høje forventninger til egne præstationer. Præstationsforventningerne kan komme til udtryk i mange forskellige dele af livet, men i studie- og arbejdskontekst, bliver det ofte meget synligt og håndgribeligt. Både på studier og mange arbejdspladser kan det føles som om vi konstant vurderes, og som om vi hele tiden skal yde vores allerbedste.

Langvarig stress

Som nævnt tidligere opstår de for alvor usunde og problematiske tilstande, når stress går fra at være en kort, præstationsfremmende periode, til at blive langvarig. Somme tider bliver langvarig stress omtalt som kronisk stress. Hvis stresstilstanden har stået på i måneder eller år, kan det anskues som en kroniske stresstilstand. Det skyldes de alvorlige og ofte langvarige ændringer stress kan medføre i vores psyke, nervesystem og hjerne.

Desværre fortæller mange af de unge, vi taler med til daglig, at de har svært ved at modstå presset. Hvad der desværre ikke altid er så meget fokus på, er at hvile er en forudsætning for vores præstationer. Når én belastende situation erstattes af den næste og den næste og den næste, så bliver belastning til overbelastning.

Selvom man kan sige, at vi lever i en præstationskultur, så er der faktisk ofte rimelig meget fokus på stress, både på de videregående uddannelser og på mange slags arbejdspladser. Alligevel ser tallene ikke gode ud:

FAKTA: I følge Sundhedsstyrelsen scorede 29% af danske voksne scorede højt på deres stressskala i 2021. Samme undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viste at samme tal for unge i alderen 16-24 år var hhv. 31% for mænd og hele 52% blandt kvinderne. Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk

Efter vores mening er der alt, alt for mange, der kæmper med stress. Og vi vil gerne hjælpe så mange som muligt med at træde ud af stresscirklen og finde mere ro og balance i tilværelsen. Vi ved nemlig at stress ofte er meget svært at håndtere på egen hånd. Og vi ved også, at når vi først har været ramt af stress én gang, bliver vi mere sårbare overfor stress i fremtiden. Vi er også klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til at håndtere din stress.

Hvordan hjælper vi dig der er stressramt?

Hos Elena & Psykologerne har vi god erfaring med at hjælpe unge, der kæmper med stress i tilværelsen. Hvis man er på egen hånd, kan det være rigtig svært at danne sig et overblik, og nogle gange aner man ikke hvor man skal starte eller slutte.

Helt firkantet sagt, så er der brug for at vi skruer ned for forventningerne og dermed ned for belastningerne. Men det er desværre meget nemmere sagt end gjort. Der er ofte mange følelser, tanker og samvittighed forbundet med stress. Forventninger kommer både indefra og udefra. Det kan være svært at mærke hvornår det handler om ens egen lyst og hvornår det handler om hvad vi synes vi burde. For de fleste føles det helt urealistisk at skulle skrue ned på arbejdet eller studiet. Og det giver ofte heller ikke mening at begynde at skære sociale aktiviteter med venner og familie fra, for det føles tit også meget vigtigt.

Men en vigtig erkendelse er at ingen af os har uendelige ressourcer. Det kan være en sorgfuld og smertefuld erkendelse, men den er en vigtig del af terapien. Den erkendelse hjælper os nemlig med at prioritere og bringe os mere i kontakt med vores værdier. For hvad er det egentlig der gør livet vigtigt? Hos Elena & Psykologerne tror vi, at det er meget forskelligt og individuelt hvad der er det vigtigste i vores liv. Derfor prioriterer vi at stressbehandlingen skal passe til lige netop dig og dine værdier.

Håndtering af stress

Gennem terapi kan du lære at blive bedre til at håndtere stress. Som nævnt er oplevelsen af stress en naturlig del af livet, og ikke i sig selv farlig. En stor del af det terapeutiske arbejde er derfor ofte at lære sig selv og sin krops signaler bedre at kende. På den måde øver vi at blive fortrolig med sine egne grænser, og lære at tolke hvornår krop, sind eller begge dele har brug for en pause.

Den indre stemme og dårlig samvittighed

Ofte udvikler vi en slags indre stemme, eller genkender en side af os selv, som kan have tendens til at blive lidt hård. En side der giver os dårlig samvittighed når vi har brugt hele lørdagen i nattøj på sofaen. Nogle gange kan den side fylde så meget, at vi ikke kan stå imod den. I terapien arbejder vi ofte på at give netop den side lidt mindre plads. For de fleste vil opleve, at der også er en side som har mere lyst til at tage den med ro engang imellem. Og den skal vi øve os på at give mere plads.

I terapien skal vi lære os selv rigtig godt at kende, så vi kan blive bedre til at tage aktive valg, som vi vurderer er bedst for os. For vi har også brug for vores dårlige samvittighed til tider. Det nytter jo ikke at se Netflix hele dagen, hvis du har en vigtig eksamen i morgen. Men omvendt er det ret nyttigt at få holdt gode pauser, holde fri og lave ingenting – og at få restitueret efter perioder med øget belastning. Der er brug for balance gennem gode prioriteringer og forståelse for egne behov.

Hvis vi også skal hjælpe dig med at håndtere stress, så er du velkommen til at booke en samtale her.

Vi ser frem til at hjælpe dig på vej.