Jeg tilbyder samtaleterapi med tilskud fra Sygeforsikring “danmark” og samarbejder også med flere private forsikringsselskaber.
Jeg hedder Elena Leah Bæk (f. 1989) og er autoriseret psykolog med speciale i terapi for unge, voksne og par. Jeg er uddannet klinisk og socialpsykolog fra Københavns Universitet og har siden 2015 arbejdet med en bred vifte af psykologiske problemstillinger – altid med afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og behov.
Jeg tilbyder samtaleterapi i København, og har særligt erfaring med temaer som relationelle vanskeligheder, lavt selvværd, ensomhed, sorg, spiseforstyrrelser og eksistentielle kriser.
Privat er jeg gift med Mathias og mor til to dejlige børn. Jeg ved, hvordan det moderne liv kan føles overvældende og kravfyldt – og hvordan det også rummer skønhed og dybde. I terapien møder jeg dig professionelt og menneskeligt – med nærvær, respekt og faglighed.
Min terapeutiske tilgang

Min tilgang er forankret i narrativ terapi, eksistentiel terapi og psykodynamisk terapi. Det betyder, at vi i samtalerne arbejder med din livshistorie, dine relationer og dine indre mønstre – med respekt for din unikke måde at være i verden på.
Sammen undersøger vi, hvordan du kan skabe mere klarhed, retning og mening i dit liv.
Book din terapisamtale hos mig her.
Hvad kan du få hjælp til?
Ofte kan det være svært at sætte ord på, hvad der præcist føles forkert. Når du starter i terapi hos mig, går vi sammen på opdagelse i dit liv og finder frem til, hvor udfordringerne – og løsningerne – ligger.
Her er nogle af de emner, jeg arbejder med:
- Lavt selvværd og lav selvtillid
- Nedtrykthed / depression / vinterdepression / depression behandling
- Selvmordstanker
- Ensomhed og hvordan man bryder ud af den
- Sorg
- Spiseforstyrrelser
- Hvordan sætter man sunde grænser
- Identitetsudfordringer – hvem er jeg?
- Eksistentielle udfordringer
- Relationelle vanskeligheder
- Parterapi , kærlighed & dating
- Tilknytningsmønstre
Psykolog med erfaring fra både klinik og forskning
Siden 2017 har jeg haft min egen praksis i indre København, Elena Leah & Psykologerne, hvor jeg tilbyder individuelt tilpassede terapiforløb. Tidligere har jeg arbejdet i bl.a. psykiatrien, kommunale tilbud for unge, forskningsprojekt på Rigshospitalet samt på behandlingsinstitutioner for unge med psykiske udfordringer.
Herunder er et uddrag af min erfaring:
- Elena Leah & Psykologerne, Psykolog i egen praksis i København
- Stifter af Litteraturhuset.dk, litteraturanmeldelser samt gruppetilbuddet Litterære Terapisaloner
- Københavns Kommune, Psykolog hos Center for Børn og Unges Sundhed
- Psykologfællesskab med fokus på unge, Terapi med unge og familier
- Rigshospitalet, Forskningsassistent på projekt omhandlende depression og angst
- Krisepsykolog under Folkemødets Kriseberedskab
- Københavns Universitet, Mentor og socialpædagogisk støtte for universitetsstuderende
- Behandlingsskolerne for børn og unge med ADHD, autisme, OCD og angst
- Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Afdeling for spiseforstyrrelser
- Bispebjerg Psykiatri, Afdeling for unge med spiseforstyrrelser
- Røde Kors UngOnline, Chatterapi for børn og unge
- Værestedet Transmogriffen, Samtaler og sociale aktiviteter med ensomme
Herudover har jeg en række kurser i samtaleterapi, krisepsykologi mm. og holder mig opdateret via foredrag og bøger. Jeg modtager supervision ved garvede psykologer.
Som psykolog er jeg underlagt tavshedspligt. Det betyder, at alt jeg hører i den terapeutiske praksis bliver behandlet fortroligt. Herudover følger jeg psykologloven samt de Etiske Principper for Nordiske Psykologer.
Udover min private praksis driver jeg også Litteraturhuset.dk, hvor jeg anmelder bøger og laver gruppeterapi.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan et terapiforløb foregår hos mig, kan du læse mere her.
Mediedeltagelse
Jeg bliver jævnligt interviewet i medier om forskellige emner inden for relationelle tematikker og psykisk trivsel. Jeg kan kontaktes via psykolog@elenaleah.dk ved interesse eller på tlf. nr. 27346102 – læg en besked og jeg vender tilbage inden for kort tid. Jeg har bl.a. medvirket i:
Kristeligt Dagblad: Foråret byder op til en åndelig, moralsk og mental hovedrengøring
Berlingske: Han har gode venner. Alligevel føler han sig ensom: Albert Porse er en del af en voksende gruppe
Femina: Hun sidder i bilen og græder og så væltede reaktionerne ind.
INDSIGT med Cleoh – Samtaler om psykologi. Podcastafsnit om Litterære Terapisaloner samt den terapeutiske effekt af at læse skønlitteratur.
Radio 4 – Missionen. Deltager som ekspert i psykologien bag Harry Potter.
Den selvstændige psykolog. Podcastafsnit om at drive en psykologpraksis som ung psykolog
Følg med på Instagram
Her deler jeg tanker om livet, psykologfaglige indsigter og små glimt fra hverdagen som psykolog.