Stress er et meget omtalt emne i vores samfund. I Danmark er der et stigende antal unge, der føler sig stressede eller pressede i deres hverdag. Vi bruger ordet stress til at beskrive mange forskellige fænomener. Og det er tankevækkende, at så mange af os genkender os selv i ordet. Stress kan i daglig tale dække over travlhed, at føle sig presset, uro, forvirring, føle sig overvældet og/eller frustreret. Nogen forstår stress som følelsen af, at man burde gøre noget andet eller mere end det man allerede gør.

Psykologfaglig beskrivelse af stress – belastningsreaktioner

Når vi taler psykologfagligt om stress taler vi om belastningsreaktioner. Stress opstår når forventninger til os overstiger vores ressourcer, og dermed bliver en belastning i vores liv. Forventninger kan både komme fra os selv, men de kommer ofte også i høj grad fra vores omgivelser.

Mange kan opleve at ydre og indre forventninger bliver blandet sammen, og det kan være svært at skelne mellem dem. Samfundet fortæller fx at vi skal have en uddannelse, men mange af os vil også gerne have en uddannelse. Samfundet fortæller os, at vi skal gøre os umage, men ofte vil vi også gerne gøre os umage. Man skulle tro at det kunne mindske stressfølelser, når samfundets forventninger stemmer overens med vores egne. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Man kan sige, at vi lever i en præstationskultur, hvor vi hele tiden får at vide, at man skal bestræbe sig på ”perfekthed”. Men det perfekte er en illusion, for vi vil altid kunne gøre noget bedre. Og vi kan ikke alle blive enige om hvad det perfekte er, så vi vil aldrig kunne gøre alle tilfredse.

I sådan en kultur bliver forventningerne nemt tårnhøje, og mange af os oplever at de overstiger vores ressourcer. Hvis vi i en længere periode oplever den type belastning kan vi blive syge – både fysisk og psykisk.

Stressfølelser i mindre doser kan dog også være gavnlige for os. Bliver vi fx lidt pressede inden en eksamensdeadline kan det hjælpe os med at give opgaven en ekstra skalle, så vi bliver færdige til tiden. Vi behøver derfor ikke at stræbe efter et liv helt uden stress. Men det er vigtigt at vi ikke lader stress og belastninger fylde for meget i vores liv, eller for længe ad gangen.

Typiske tegn på belastningsreaktioner:

  • kropslig ubehag og uro, fx rysten på hænderne
  • hovedpine
  • hjertebanken
  • fordøjelsesproblemer
  • svimmelhed
  • ændret appetit
  • manglende overskud
  • social tilbagetrukkethed
  • søvnbesvær, fx svært ved at falde i søvn eller hyppige opvågninger om natten
  • hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • nedsat eller manglende lyst
  • anspændthed
  • utålmodighed

Belastningsreaktioner kan desuden øge risikoen for infektioner, fordi vores immunsystem bliver svækket. Derudover kan belastningsreaktioner øge risikoen for psykiske lidelser som angst og depression.

Stress kan variere meget i sværhedsgrad. Du kan sagtens opleve at stress har fået en for stor rolle i dit liv uden at det nødvendigvis betyder at du har en diagnose.

Stress - hvad er stress

Hvordan arbejder vi med stress?

1. Hvilken type belastning har vi med at gøre?

Som med så meget andet kan det vi kalder stress komme til udtryk på mange forskellige måder. Du og din psykolog vil derfor indlede samarbejdet med at udforske stressfølelserne. For at terapien skal give mening for dig, er vi nødt til at forstå hvilken type belastning du oplever. Er du stresset fordi du har for meget at lave på arbejdet? Er du stresset fordi du ikke føler du gør det godt nok socialt? Er du stresset fordi du har problemer i dit parforhold?

Stressfølelser kan komme til udtryk på mange forskellige måder og have forskellige betydninger alt efter hvad der udløser dem.

2. Vi skaber overblik over dit liv og dine prioriteter

Et andet skridt i arbejdet med at udforske stressfølelserne, er at undersøge hvorfor de belaster dig. Hvilken betydning bærer de med sig, og hvad er det du skal forstå fra dem? I processen med at forstå og udforske din stress, vil det oftest blive synligt at stress fortæller os noget om vores prioriteter og værdier.

Mange unge har svært ved at vurdere hvilke aktiviteter de skal skære væk for at have mindre at lave. Vi kan fx være i en situation hvor vi er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få det økonomiske til at gå op. Skal vi så skære vores venner fra? Vores kæreste? Eller skal vi stifte gæld i stedet for at arbejde? Droppe uddannelsen? Det kan virke uoverskueligt at finde ud af hvor vi skal justere for at få mere ro i hverdagen. Og tit kan det føles som alt eller intet, hvis man skal begynde at justere på de daglige belastninger.

Derfor handler det terapeutiske arbejde ofte om at få overblik over sit liv og sine prioriteter. For nogle kan det være vigtigt at skabe mere balance i dagligdagen. Det kan man bl.a. gøre ved at udforske hvor energikrævende vores daglige aktiviteter er. For andre er det vigtigt at udforske forventningerne, og finde ud af hvornår vi synes vi har gjort det godt nok. Er det ok at få 02 nogle gange? Er det ok at have et køkken der roder af og til? Er det ok hvis alle mennesker ikke altid kan lide én?

Det kan være rigtig svært at finde ro i at alting ikke behøver at være perfekt. Ofte kræver det at vi har bedre styr på, hvad vi synes er det vigtigste i vores liv. For vi kan ikke gøre alting perfekt hele tiden.

Din psykolog vil støtte dig i processen, og hjælpe dig med at blive mere bevidst om hvordan du ønsker dig at tilværelsen skal være. Vi vil meget gerne guide dig i denne proces.