Stress er et meget omtalt emne i vores samfund. I Danmark er der et stigende antal unge, der føler sig stressede eller pressede i deres hverdag. Det er tankevækkende, at så mange af os genkender os selv i ordet. I Danmark skyldes ikke mindre end 1,5 mio. fraværsdage fra arbejdsmarkedet stress. Det er ialtså kke uden grund, at man kalder stress et af Danmarks folkesygedomme.

Hvad er stress?

Der kan være mange grunde til at føle sig stresset. Men hvad er de typiske tegn på stress og hvordan arbejder vi med stress? Læs mere her og lad os hjælpe dig med at genfinde kontrollen i kaosset.

Når vi taler psykologfagligt om stress taler vi om belastningsreaktioner. Stress – eller belastningsreaktioner – opstår når forventninger til os overstiger vores ressourcer, og dermed bliver en belastning i vores liv. Når vi ikke har ressourcer nok kan det betyde flere ting; Måske har du ikke nok tid til at nå det du gerne vil. Måske har du ikke nok overskud eller mangler motivation. Måske føler du ikke, at du har evnerne eller egenskaberne til at leve op til dine eller andres forventninger. Når vi på den ene eller anden måde oplever at vores ressourcer ikke rækker, kan vi blive ramt af stress.

Forventninger kan også komme fra flere kanter. De kan både komme fra os selv, men de kommer ofte også i høj grad fra vores omgivelser. Mange kan opleve at ydre og indre forventninger bliver blandet sammen, og det kan være svært at skelne mellem dem. Samfundet fortæller fx, at vi skal have en uddannelse, og mange af os vil også gerne have en uddannelse. Vores venner forventer, at vi deltager i sociale arrangementer, og vi vil egentligt også gerne deltage. Man skulle tro at det kunne mindske stressfølelser, når omgivelsernes forventninger stemmer overens med vores egne. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

Præstationskulturen øger stress

Man kan sige, at vi lever i en præstationskultur, hvor vi hele tiden får at vide, at vi skal bestræbe os på ”perfekthed”. Eller at vi skal bestræbe os på selvforbedring og selvudvikling hele tiden. Hvor vi kan nå det hele. Men det perfekte er en illusion, for vi vil altid kunne gøre noget bedre. Og vi kan alligevel ikke alle blive enige om hvad det perfekte er, så vi vil aldrig kunne gøre alle tilfredse. Selvforbedring for andres skyld bliver nemt en byrde, og endnu en ting vi føler vi ikke lever op til.

Hvis du føler dig stresset er det værd at tage alvorligt, og vi står klar til at hjælpe dig.

Stress - hvad er stress

Hvordan ved jeg at jeg har stress?

De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset. At føle sig presset er en almindelig reaktion op til fx eksaminer eller deadlines. Der er dog stor forskel på om vi oplever kortvarig pres eller langvarig stress:

  • Kortvarig pres – som fx den der kan opstå, når vi skal præstere noget særligt – kan faktisk være gavnlig i små doser. Kroppen er designet til klare den type pres, og den kan endda være præstationsfremmende. Denne form for “stress” er et et pres, som er en naturlig del af livet.
  • Længerevarende stress derimod, er en usund belastning for vores krop og sind. Er vi stresset gennem længere tid kommer kroppen nemlig på overarbejde, og det kan gøre os alvorligt syge. Som nævnt er der ofte stor fokus på vores præstationer i vores samfund, hvilket formentlig er medvirkende til at mange desværre oplever længerevarende stress, da presset her bliver vedvarende.

Der er mange symptomer, der kan hænge sammen med oplevelsen af stress. Både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige. I det følgende vil vi uddybe almindelige symptomer på alvorlig og langvarig stress. Stress kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige sværhedsgrader. Derfor er det ikke sikkert, at du kan genkende alle symptomerne på stress. Uanset om du genkender mange eller færre symptomer, kan det være godt at undersøge om du er ramt af stress. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål på psykolog@elenaleah.dk

Psykiske symptomer på stress

Når stress fylder for meget i vores liv bliver det en uhensigtsmæssig tilstand. Mange oplever at være mere tristeog stress kan også give os følelsen af at være utilstrækkelig. Måske føler du, at du halser bagud hele tiden. Det kan føles som om der er noget man hele tiden glemmer, eller du kan have fornemmelsen af at du ikke har styr på tingene. En følelse af kontroltab, uro og kaos. Nogle beskriver lysten til at få tiden til at gå i stå, så man kan indhente det man mangler. For de fleste er det svært at finde en måde at skrue ned for forventningerne, så de passer bedre til vores ressourcer. Og derfor kommer man nemt til at føle at man ikke er god nok, eller at andre vil blive skuffede eller vrede hvis man siger fra. Stress kan derfor give meget indre uro og negative tanker.

Almindelige psykiske symptomer på stress er:

  • Nedtrykthed og depression
  • Irritabilitet
  • Ængstelighed og angst
  • Følelsen af at være overvældet
  • Manglende overskud
  • Nedsat eller manglende lystfølelse
  • Lavt selvværd og ringe selvtillid
  • Håbløshed og opgivenhed
  • Selvbebrejdelse og tvivl
  • Hukommelsesbesvær
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Utålmodighed

De psykologiske konsekvenser af en belastningsreaktion og stress er alvorlige, og kan gøre os mere sårbar over for andre psykiske tilstande som fx depression og angst. Netop derfor er det vigtigt, at gøre noget ved sin stress.

Udover de psykiske konsekvenser, har stress også fysiske konsekvenser.

Fysiske symptomer på stress

Som nævnt kommer kroppen på overarbejde når vi er stressede i længerevarende perioder. Dette skyldes bl.a. at kroppen udskiller stresshormoner, herunder kortisol. Kortisol er et hormon, som hjælper kroppen med at præstere i stressede situationer, ved at sætte kroppen i en form for alarmberedskab. Men er vi i alarmberedskab over længere tid, begynder kroppen at reagere negativt. For nogle er det de fysiske symptomer som mærkes tydeligst. De kan være skræmmende, fordi kroppen reagerer på en ubehagelig måde.

Almindelige fysiske symptomer på stress er:

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Kropslig uro, fx rysten på hænderne
  • Kvalme
  • Nedsat eller ændret appetit og spisevaner
  • Søvnbesvær, fx svært ved at falde i søvn eller mange opvågninger om natten
  • Svimmelhed
  • Nedsat eller ændret sexlyst
  • Diarré og fordøjelsesbesvær
  • Udmattelse
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar

De fysiske symptomer på stress er endnu en indikator på at kroppen er på overarbejde. Man kan sige at kroppen overforbruger sine ressourcer. Over tid kan stresstilstande i kroppen påvirke vores immunforsvar negativt, og gøre os mere modtagelig overfor infektioner og sygdomme. Kroppens reaktioner kan føles som endnu et kontroltab. Kropslige reaktioner som hovedpine, hjertebanken eller svedeture er ofte ubehagelige og ubelejlige. En del oplever, at symptomerne forværres når de prøver at slappe af eller falde i søvn. På den måde kan man føle sig fanget i en ond cirkel, hvor dårlig søvn og mangel på indre ro, bidrager til endnu mere udmattelse og endnu flere kropslige reaktioner.

Adfærdsmæssige symptomer på stress

Stress sætter både krop og sind på overarbejde, og det kan ofte mærkes på vores adfærd. De mange symptomer kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige kombinationer. Ofte vil oplevelsen af overvældelse og udmattelse dog gå igen.

Almindelig adfærdsmæssige symptomer:

  • Isolationstendens, fx ved at aflyse aftaler eller undlade at holde kontakt til venner og familie
  • Tendens til aggression og konfliktoptrapning
  • Grådlabilitet og stærke emotionelle reaktioner
  • Nedsat effektivitet, fx på studie eller job
  • Tendens til at være fraværende og uinteresseret
  • Manglende overblik

Nedsat energi medfører, at det sociale bliver krævende

Den nedsatte energi og manglende overskud kan komme til udtryk ved tendens til at trække sig socialt. Måske har du oftere lyst til at melde fra aftaler, som tidligere har været prioriteret højt. Du kan måske mærke, at du savner at se din familie eller dine venner, men du føler ikke at du har energi til det. Måske begynder du at droppe dine fritidsinteresser, fordi du ikke kan overskue at engagere dig eller koncentrere dig. En del kan oveni købet føle skyldfølelse og dårlig samvittighed over at trække sig.

Når man har stress føler man sig udkørt og tappet for energi og det kan blive svært at rumme andre mennesker. Man bliver måske uinteresseret eller irritabel, og ens tålmodighed udfordres. Det er også normalt, at man bliver mere emotionelt og derved mere grådlabiel. Det gør altsammen, at det sociale bliver krævende.

Koncentrationsevnen og fokus udfordres

For en del bliver særligt koncentrationsevnen og fokus udfordret. Koncentrationsbesvær kan gøre det svært at følge med i samtaler eller udføre opgaver på job og studie. Du mærker måske, at du bliver mindre effektiv, og tingene går langsommere end de plejer. Også her kan mange opleve utålmodighed, og følelsen af at præstere dårligere end normalt, kan få dig til at prøve at arbejde endnu hårdere. Det kræver pludselig endnu mere energi og endnu flere ressourcer at præstere som vanligt, og følelsen af at være bagud og utilstrækkelig bliver kun værre.

stress

Hvordan får jeg hjælp til min stress?

Hvis du genkender nogle af symptomerne på stress eller belastningsreaktion er det vigtigt, at du tager det alvorligt. Som nævnt kan stress have alvorlige konsekvenser både psykisk, fysisk og socialt. Det kan dog være svært at få balanceret sine forventninger og ressourcer, og der kan være behov for at opsøge professionel hjælp. Som beskrevet ovenfor er stress ikke bare én ting, og derfor er det vigtigt at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til belastningerne i netop dit liv.

Som psykologer kan vi møde dig med et par friske øjne og hjælpe med at undersøge, hvordan det giver mening at gribe netop din stress an. Der kan være behov for at undersøge og forholde sig aktivt til forventningerne i dit liv:

  • Hvor kommer de fra?
  • Hvilken rolle spiller de i dit liv?
  • Hvordan ønsker du at fremtiden skal se ud for dig?

De indre og ydre forventninger kan være svære at adskille, og oftest er der behov for nye og anderledes prioriteringer. Vi har nemlig ikke uendelig adgang til ressourcer. Vi har alle brug for – og ret til – hvile og ro, men det kan være svært at få pusterum i en travl hverdag, hvor der forventes meget. Selv hvis vi har tiden til at slappe af, oplever mange at hovedet alligevel arbejder på højtryk. Det kan gøre det endnu sværere at acceptere, at vi ikke har ressourcer nok til alle forventningerne. For mange kan det være en hård og vigtig opgave at lære sine begrænsninger at kende. Vi lever i et samfund, der forventer konstant selvudvikling og selvforbedring. Desværre kan det for mange blive en stressfaktor i sig selv.

Stressbehandling hos Elena Leah & Psykologerne

Hos Elena Leah & Psykologerne arbejder vi til dagligt med stressbehandling, og vi kan også hjælpe dig. Vi kender vigtigheden af at tilpasse de terapeutiske forløb til netop den situation du står i. Terapien kan tilbyde et udforskningsrum, hvor du kan blive klogere på dig selv og hvilken rolle stress spiller i dit liv. På den måde kan vi hjælpe dig med at navigere i den følelse af kaos, som stress ofte bringer med sig. Og vi kan hjælpe dig med at genfinde balance med konkrete tiltag.

Hvis du har brug for at arbejde med din stress kan du booke en gratis kemisamtale her.