Angst er en af vores grundlæggende følelser, som aktiveres når vi føler os truede og bange. Det er derfor en vigtig og sund del af vores følelsesliv, fordi den hjælper os med at beskytte os mod fare. For nogle kan angsten dog udvikle sig til at blive en begrænsning og/eller en sygdom.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, og gør hverdagen svær for mange. I vores praksis møder vi en del unge, som oplever at følelser af angst, nervøsitet, bekymring eller ængstelighed er blevet en besværlig størrelse at have med sig i dagligdagen.

I vores samfund ser det ud til, at der kommer mere og mere fokus på vores mentale helbred. Måske hører du oftere nogen i din omgangskreds tale om at de har angst. Når vi bruger angst i daglig tale kan begrebet dække over en masse ting, som ikke nødvendigvis omhandler psykisk sygdom. Et generelt øget fokus på trivsel kan være med til at gøre os mere opmærksomme på, hvordan vi har det. Med den opmærksomhed kan vi blive mere bevidst om, at angstfølelser er en del af vores liv. Mange af os vil opleve perioder af vores liv, hvor angstfølelser fylder mere end vi synes det giver mening. Som ung er der mange udfordrende situationer man skal navigere i, hvilket for nogle kan være med til at give angstfølelser.

Der er forskellige måder at arbejde med angst på, og der er f.eks. stor forskel på hvordan psykiatere og psykologer behandler angst. Også blandt psykologer kan vi have forskellige tilgange. Vi vil her give en introduktion til angst, der tager udgangspunkt i vores forståelse og arbejde med angstproblematikker.

Angst - Anxiety

Hvad er angst?

Som nævnt er angst i udgangspunktet en helt almindelig og sund følelse, men for nogle kan angsten udvikle sig til at influere livet negativt. Der findes forskellige typer af angst, og forskellige angstdiagnoser. Angst eller ængstelighed kan være lige fra ubehagelig nervøsitet og bekymring til panikangst og angstanfald, der kan overtage hele sindet i en stund.

Typiske tegn på angst kan være:

  • indre uro og ængstelige tanker
  • undgåelse af aktiviteter og steder, man frygter kan udløse angsten
  • frygt for at man er blevet eller er ved at blive sindssyg
  • frygt for at blive til grin eller frygt for at andre ikke kan lide én
  • frygt for at dø
  • hjertebanken, rysten og sveden
  • trykken for brystet og vejrtrækningsproblemer
  • sortnen for øjnene og svimmelhed
  • kropslig uro og ubehag
  • søvnproblemer
  • koncentrationsbesvær og irritabilitet
  • mundtørhed og synkebesvær
  • kvalme og mavepine

Angst er ofte meget ubehageligt, og man kan tænke at følelsen i sig selv er farlig. Heldigvis kan man ikke dø af et angstanfald. Angstfølelser er noget vi alle kommer i kontakt med på et tidspunkt i livet, uden at vi nødvendigvis har en angstdiagnose.

De forskellige angstdiagnoser

Angstdiagnoserne er kategorier af forskellige former for angst. En type angst er generaliseret angst, som er kendetegnet ved at bekymringstanker, ængstelighed, anspændthed, som ikke udløses af noget specifikt. I stedet fylder det i hverdagen. Andre oplever en akut følelse af angst, der bliver udløst pludseligt, kaldet panikangst. Panikangst er det vi ofte omtaler som et angstanfald. Det opleves typisk som om man overvældes af angst, som dog aftager efter lidt tid. Andre typer for angst er fobiske tilstande, hvor man er meget bange for noget bestemt. De mest almindelige fobiske angsttilstande er agorafobi, som er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. Mange genkender det også, som angst for at færdes steder med mange mennesker. Derudover er socialfobi, også meget udbredt. Socialforbi er forbundet med sociale situationer og giver ofte en frygt for, hvad andre tænker om én.

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) er en form for angsttilstand, hvor man udvikler tvangstanker og/eller tvangshandlinger i et forsøg på at dæmpe sin angst. Post-traumatisk stress er ligeledes en form for angsttilstand, der kan opstå hvis man har været udsat for et alvorligt traume. Denne tilstand kan give følelsen af, at man genoplever traumet, og voldsom ubehag ved situationer der minder om traumet.

Fælles for angstdiagnoserne er, at de opleves meget ubehagelige og angsten bliver begrænsende i dagligdagen. Angst kan være begrænsende når vi indretter os for meget efter den og undgår oplevelser, der giver os angst.

Selvom man ikke har en angstdiagnose kan angstfølelser, bekymringer og ængstelighed komme til at fylde meget i vores hverdag og kræve rigtig meget af vores energi. På den måde kan angstfølelserne begynde at belaste os, og så er det en god idé at arbejde på at de skal fylde mindre.

Hvordan arbejder man med angsten?

Eksponering

Fordi angst er med til at begrænse os og få os til at undgå aktiviteter, vi normalt har lyst til, er en af de mest almindelige måder at arbejde med angst på, at lave angsteksponering. Angsteksponering betyder, at man udfordrer sin angstfølelse ved at lave aktiviteter, der vækker en lillesmule angst ad gangen. På den måde øver man gradvist at få gode erfaringer med at overvinde angsten, indtil den ikke længere dominerer hverdagen.

Lær din angst at kende

Det er lidt ligesom at se angsten i øjnene og trodse angsten, som du sikkert har hørt om før. Men det er meget lettere sagt end gjort – især hvis angsten først har fået godt fat. Derfor er det en god idé at undersøge angsten inden og mens man kaster sig ud i at udfordre den. Angsten overbeviser os om, at der er fare på færde. Derfor kan det være gavnligt at være nysgerrig på, hvorfor vores krop og sind er blevet så overbevist om fare at vi får angst. Din psykolog vil sikkert spørge ind til hvor angsten mon kommer fra? Hvordan ser angsten ud? Hvad tror du angsten vil fortælle dig? Kan angsten bruges til noget?

Det kan lyde mærkeligt at forholde sig til angstfølelser på den måde. Tit synes vi ikke, at det giver særlig god mening at vi ikke tør at tage med på rustur eller at vi bliver bange for at sige vores mening når vi er på arbejde. Men ofte kan den slags spørgsmål hjælpe os med at forstå os selv og vores angstfølelser bedre. På den måde hjælper det os med at turde at udfordre angsten og genvinde kontrollen. Samtidig undersøger vi også, hvordan det giver mening for lige netop dig at øve dig på at udfordre angsten.

Hver et forløb er unikt

Derfor er et terapiforløb aldrig ens. Angstfølelser kan nemlig opstå af mange forskellige årsager og have utallige forskellige betydninger. I terapien vil din psykolog derfor være omhyggelig med at sørge for at terapien passer til lige netop det menneske du er, og den måde angstfølelser spiller en rolle i dit liv.

Hvis du mistænker, at du har angst og ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte os