Angst

Angst er en af vores grundlæggende følelser, som aktiveres, når vi føler os truede og bange. Angst er en naturlig følelse, og derfor en vigtig og sund del af vores følelsesliv, fordi den hjælper os med at beskytte os mod fare. For nogle kan angsten dog udvikle sig til at blive en begrænsning og/eller en sygdom. Læs mere om angst behandling i København.

Hvad er angst?

Angst er en af de mest udbredte former for psykisk lidelse i Danmark, og gør hverdagen svær for mange, der oplever angst. Man estimerer at ikke mindre end 350.000 danskere har symptomer som passer ind i angstkriterierne. Ifølge Sundhedsstyrelsen er angst den næsthyppigste årsag til, at danskere henvender sig i psykiatrien.

I vores praksis møder vi også en del unge, som oplever at følelser af angst, nervøsitet, bekymringer eller ængstelighed er blevet en besværlig størrelse at have med sig i dagligdagen.

I vores samfund ser det ud til, at der kommer mere og mere fokus på vores mentale helbred. Måske hører du oftere nogen i din omgangskreds tale om at de har angst. Når vi bruger angst i daglig tale kan begrebet dække over en masse ting, som ikke nødvendigvis omhandler psykiske sygdomme. Et generelt øget fokus på trivsel kan være med til at gøre os mere opmærksomme på, hvordan vi har det. Med den opmærksomhed kan vi blive mere bevidst om, at angstfølelser er en del af vores liv. Mange af os vil opleve perioder af vores liv, hvor angstfølelser fylder mere end vi synes det giver mening. Som ung er der mange udfordrende situationer man skal navigere i, hvilket for nogle kan være med til at give angstfølelser.

Der er forskellige måder at arbejde med angst på, og der er f.eks. stor forskel på hvordan psykiatere og psykologer behandler. Også blandt psykologer kan vi have forskellige tilgange. Vi vil her give en introduktion til angst, der tager udgangspunkt i vores forståelse og arbejde med angstproblematikker.

Typiske tegn på angst

Som nævnt er angst i udgangspunktet en helt almindelig og sund følelse. For nogle mennesker udvikler angst sig dog til at influere livet negativt. Der findes forskellige typer af angst, og forskellige angstdiagnoser. Symptomer på angst eller ængstelighed kan være lige fra ubehagelig nervøsitet og bekymringer til panikangst og angstanfald, der kan overtage hele sindet i en stund. Forskellige mennesker har forskellige psykiske symptomer og fysiske symptomer- og forskellige situationer kan udløse angst hos folk.

Symptomerne på angst kan være:

• indre uro og ængstelige tanker
• undgåelse af aktiviteter og steder, man frygter udløser angsten
• frygt for at man er blevet eller er ved at blive sindssyg
• frygt for at blive til grin eller frygt for at andre ikke kan lide én
• frygt for at dø
• fysiske symptomer i form af fx hjertebanken, rysten og sveden
• trykken for brystet og vejrtrækningsproblemer
• sortne for øjnene og svimmelhed
• uro og ubehag
• søvnproblemer
• koncentrationsbesvær og irritabilitet
• mundtørhed og synkebesvær
• kvalme og mavepine

Selve lidelsen er ofte meget ubehageligt, og man kan tænke at følelsen og de kropslige symptomer i sig selv er farlig. Heldigvis kan man ikke dø af et anfald. At føle og opleve angst samt angstfølelser er noget vi alle kommer i kontakt med på et tidspunkt i livet, uden at vi nødvendigvis har en angstdiagnose.

De forskellige angstdiagnoser

Angstdiagnoserne er kategorier af forskellige former for angst.

Generaliseret angst

En type angst er generaliseret angst, som er kendetegnet ved bekymringer, tunge tanker, ængstelighed, anspændthed, som ikke udløses af noget specifikt. I stedet fylder generaliseret angst i hverdagen.

Panikangst

Andre oplever en akut følelse af angst, der bliver udløst pludseligt, kaldet panikangst. Panikangst er det, vi ofte omtaler som et angstanfald, og som mange mennesker døjer med. Det er angstlidelser, som typisk opleves, som om man overvældes af angst, som dog aftager efter lidt tid. Typiske tegn på panikangst er:

• Hjertebanken
• Svimmelhed
• En følelse af trykken for brystet
• Kvælningsfornemmelse
• En uvirkelighedsfølelse

Fobiske tilstande

Andre typer for angst er fobiske tilstande, hvor man er meget bange for noget bestemt. De mest almindelige fobiske angsttilstande er agorafobi, som er angsten for at færdes alene uden for hjemmet. Mange genkender det også, som angst for at færdes steder med mange mennesker.

Socialfobi

Derudover er socialfobi og social angst, også meget udbredt. Social fobier er forbundet med sociale situationer og giver ofte en frygt for, hvad andre tænker om én.

OCD

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) er en form for angsttilstand, hvor man udvikler tvangstanker og/eller tvangshandlinger i et forsøg på at dæmpe sin angst.

PTSD

Post-traumatisk stress er ligeledes en form for alvorlig angst tilstand, der kan opstå hvis man har været udsat for et alvorligt traume. Denne tilstand kan give følelsen af, at man genoplever traumet, og voldsom ubehag ved situationer der minder om traumet. Typisk forbinder folk PTSD med krigssituationer, men man kan også få PTSD ved voldtægt, at være blevet udsat for vold i længere tid og andet.

Eksamensangst og præstationsangst

Mange unge lider særligt af eksamensangst og præstationsangst. Angsten kan opstå i forbindelse med fx. eksamener, jobsamtale, når man skal sige noget i klassen eller på anden vis præstere. Når man døjer med eksamens- og/ eller præstationsangst hænger det oftest sammen med, at man har høje forventninger til sig selv, man har måske et vaklende selvværd og måske man oveni er perfektionist.

Fælles for disse angstlidelser og psykiske sygdomme er, at de opleves meget ubehagelige og angsten bliver begrænsende i dagligdagen. Angsten kan være begrænsende, når vi indretter os for meget efter den og undgår oplevelser. Mange unge med angst undgår fx. at tage med til bestemte begivenheder, undgår rusturen, kan have svært ved at være en aktiv del af undervisningen og frygter lang tid i forvejen eksamenerne. Det hæmmer ens liv og kan ende med at blive en selvforstærkende effekt, hvor man vænner sig til at undgå de ting man frygter.

Selvom man ikke har en diagnosticeret angstlidelse kan angstfølelser, bekymringerne og ængsteligheden komme til at fylde meget i vores hverdag og kræve rigtig meget af vores energi. På den måde kan angstfølelserne begynde at belaste os, og så er det en god idé at arbejde på at de skal fylde mindre.

Hvorfor får man angst?

Forskning viser, at det er svært at pege på bestemte årsager der medfører angst. Man ved dog, at det er et samspil mellem sociale, biologiske samt psykiske faktorer.

Biologisk ved man, at angst tildels er arveligt. Det betyder, at man arver muligheden for at udvikle angst, men ikke lidelsen i sig selv. Børn og unge vis forældre har angst, har større risiko for selv at få angst på et tidspunkt. Alt utryghed og uforudsigelighed i barndommen kan have en finger med i spillet mhp. sandsynligheden for senere at udvikle angst. Det kan være faktorer som en opvækst med manglende kærlighed, stabilitet eller nærvær. Psykisk sygdom i familien, vold, misbrug samt overgreb er naturligvis også faktorer som øger den psykiske sårbarhed, men mindre ting som mobning og skilsmisser kan også være vigtige faktorer, særligt hvis de håndteres uhensigtsmæssigt.

Når man så vokser op, og livet gør ondt, kan det trigge den sårbarhed der i forvejen lå i én. Situationer som stresser og belaster kan være med til at trigge angsten. Det kan være i forbindelse med dødsfald, skilsmisse, stress. Ofte kommer angsten forskudt af de forskellige hændelser, hvorfor man ikke nødvendigvis kan se en sammenhæng.

Hvordan arbejder man med angsten?

Eksponering

Fordi angstlidelser er med til at begrænse os og få os til at undgå aktiviteter, vi normalt har lyst til, er en af de mest almindelige måder at arbejde med angst på, at lave angsteksponering. Eksponering er et værktøj vi særligt kender fra den kognitive terapi, men som andre terapiretninger også benytter sig af. Angsteksponering betyder, at man udfordrer sin angstfølelse ved at lave aktiviteter, der vækker en lille smule angst ad gangen. På den måde øver man gradvist at få gode erfaringer med at overvinde angsten, indtil den ikke længere dominerer hverdagen. Kroppen lærer, at finde ro i fx. at være til sociale begivenheder eller tage en elevator.

Lær angsten at kende

I den narrative terapi gør man meget ud af, ikke kun at udfordre angsten, men også at lære den at kende. Det er lidt ligesom at se angsten i øjnene og trodse angsten, som du sikkert har hørt om før. Men det er meget lettere sagt end gjort – især hvis angsten først har fået godt fat. Derfor er det en god idé at undersøge angsten inden og mens man kaster sig ud i at udfordre den. Når man oplever angsten, overbevises man om, at der er reel fare på færde. Derfor kan det være gavnligt at være nysgerrig på, hvorfor vores krop og sind er blevet så overbevist om fare, at vi får angst. Din psykolog vil sikkert spørge ind til, hvor angsten mon kommer fra? Hvordan ser angsten ud? Hvad tror du, angsten vil fortælle dig? Kan angsten bruges til noget, eller medfører den kun dårlige ting?

Det kan lyde mærkeligt at forholde sig til angstfølelser på den måde. Tit synes vi ikke, at det giver særlig god mening, at vi ikke tør at tage med på rustur eller at vi bliver bange for at sige vores mening, når vi er til undervisning. Men ofte kan den slags spørgsmål hjælpe os med at forstå os selv og vores angstfølelser bedre. På den måde hjælper det os med at turde at udfordre angsten, genvinde kontrollen og håndtere angsten. Samtidig undersøger vi også, hvordan det giver mening for lige netop dig at øve dig på at udfordre angsten. For at eksponering skal give mening, er det en fordel at vide præcis hvad man er oppe imod.

Hver et forløb er unikt

Derfor er et terapiforløb aldrig ens. Angstfølelser og angstlidelser kan nemlig opstå af mange forskellige årsager og have utallige forskellige betydninger. I terapien vil din psykolog derfor være omhyggelig med at sørge for at terapien passer til lige netop det menneske du er, og den måde angstfølelser spiller en rolle i dit liv.

Hvis du tænker, at du ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte os. Hos Elena Leah & Psykologerne arbejder vi alle med angstproblematikker.

Hvis du er pårørende til en person med angst

Uanset hvilke udfordringer dine familiemedlemmer, venner eller kollegaer måtte døje med, kan det være svært at være pårørende. Nogle mennesker med angst kan have svært ved at se, at det er angst, og mange børn og unge ved ikke, at det faktisk slet ikke er meningen at man har sådanne psykiske og fysiske symptomer, som angsten medfører. Det kan derfor være en stor hjælp, at du som pårørende spørger ind til angsten, lytter og hjælper vedkommende til at tage de første skridt til at søge hjælp.

Konkrete råd til dig, som er pårørende til en person med angst

• Spørg vedkommende ind til angsten og lyt omsorgsfuldt

• Bliv klogere på angst generelt ved at læse om angst

• Hjælp vedkommende til at opsøge hjælp – det kan være ved at kontakte egen læge eller opsøge en psykolog

• Undgå at belære eller skælde ud. Vedkommende har ikke bedt om at få angst, og kan få endnu sværere ved at arbejde med angsten og åbne op, hvis personen føler det forkert og skamfuldt

• Er du forælder til et barn eller en ung med angst, kan du overveje forældre-barn samtaler, så du også får værktøjer til at hjælpe dit barn på vej i det daglige

• Husk at passe på dig selv som pårørende. Jo tættere du er med personen med angst, jo mere skal du også selv holde fast i det sunde og gode i dit liv

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe dét at være pårørende til én med angst an, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan både hjælpe dig, til at hjælpe vedkommende, men også i forhold til at passe på dig selv. Du kan kontakte os på psykolog@elenaleah.dk og tlf. 27346102 eller bestille en tid direkte her.