I praksissen møder vi mange unge der føler at de har lavt selvværd. Selvværd bliver brugt i mange sammenhænge, og der er meget fokus på emnet. Det er vigtigt at have godt selvværd – næsten prestigefyldt – men hvad vil det egentlig sige?

Selvværdsproblematikker handler ofte om, at man ikke føler sig god nok eller ikke bryder sig om sig selv. Det kan være en svær størrelse at gøre noget ved, for hvordan kommer man til at elske sig selv?

Selvværd - Selvtillid

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Det kan være gavnligt at forstå forskellen på selvværd og selvtillid. Mange blander de to ting sammen, for på en måde ligner de hinanden. Men de har vigtige forskelle mellem sig. Både selvtillid og selvværd fortæller noget om hvordan vi forstår os selv.

Hvad betyder selvtillid?

Selvtillid handler om vores tro på egne evner og formåen. Altså i hvor høj grad vi har tillid til at vi kan klare noget. Hvis din chef fx stiller dig en ny opgave og du tænker; ”det kan jeg sikkert godt klare,” har du sikkert en ret god selvtillid. Selvtillid handler om vores tro på, at vi kan gøre noget godt. Derfor kan man styrke sin selvtillid ved at have succesoplevelser. Hvis du fx får 12 i en opgave, vil du sikkert få lidt mere selvtillid.

Hvad betyder selvværd?

Selvværd derimod handler ikke om vores bedrifter og formåen. Selvværd handler om vores følelse af at have værdi. Selvværd er en følelse af at være lige så meget værd som alle andre, uanset hvordan vi præsterer. Man kan sige, at selvværd handler om grundlæggende at føle sig og god nok og værdig. Værdig til at blive elsket, værdig til at få hjælp, værdig til at leve. Hvor selvtilliden handler om at vise eller bevise noget, handler selvværdet om det modsatte: At være god nok, præcis som man er.

Selvværd er en dynamisk størrelse

Det er svært at føle at man er god nok som man er hele tiden. Vi har nok alle prøvet at blive i tvivl om vi er lige så meget værd som andre. Måske ville vi have svært ved at udvikle os hvis vi aldrig mærkede den slags tvivl. Tvivlen konfronterer os med os selv og får os til at reflektere. Helst skal vi nå frem til, at vi selvfølgelig er lige så meget værd som andre. Med en grundlæggende følelse af at være værdig har vi nemlig flere muligheder. Det er fx svært at kaste sig ud i nye oplevelser, hvis man grundlæggende ikke føler at man fortjener det. Det er svært at trives og føle positive følelser, hvis vi aldrig føler at vi har ret til det.

Hvis vores selvværd er styrket vil vi kunne overkomme flere udfordringer fordi vi tør flere ting. Man kan sige at selvværdsfølelsen giver en slags tryghed i os selv. Med den indre tryghed er det ofte også nemmere at håndtere modgang. Selvværd hjælper os til at være mindre selvbebrejdende og have mere mod på at rejse os efter et nederlag. De hjælper os med at forstå at livet somme tider giver modgang uden at vi nødvendigvis fortjener det.

Selvværd i en præstationskultur

Du har sikkert hørt vores samfund omtalt som et præstationsorienteret samfund med en præstationskultur. Der er meget fokus på selvudvikling og selvforbedring. Der er høje forventninger til os – især mens vi er unge. Vi skal klare os godt på studiet, have et godt arbejde, finde en sød kæreste, se ud på den rigtige måde og have mange tætte venner. Det kan føles som om det hele skal gøres til perfektion. I sådan en kultur er der meget fokus på vores bedrifter, og vi kan nemt komme til at føle at vores værd er afhængigt af vores præstationer.

I sådan et samfund er det ikke så underligt, at mange oplever at følelsen af selvværd udfordres. For når fokus er på præstationer kommer man nemt til at sige mellem linjerne, at vi ikke er noget værd uafhængigt af dem. Ja, i vores kultur er det næsten rebelsk at elske sig selv som man er.

Når psykologer så siger, at selvværd giver os bedre muligheder for at udfolde os, kan højt selvværd nemt blive en præstation i sig selv. Lavt selvværd kan blive endnu en ting man kan tilføje til listen af utilstrækkeligheder. Faktisk viser forskning at jagten på at få bedre selvværd kan gøre os endnu mere usikre. Læs mere om det her i vores blogindlæg: Den blinde jagt på et bedre selvværd kan true dit helbred.

Så hvad gør man så hvis man har lavt selvværd?

Selvværd

Hvordan arbejder vi med selvværd?

Når vi har lavt selvværd er det fordi vi er kommet til at føle os mindre værd. Der kan være mange grunde til, at følelsen af mindreværd er blevet en følgesvend. Måske har dine forældre haft svært ved at rumme og anerkende dig. Måske har du følt dig forkert i skolen. Måske har du fået overskredet dine grænser. For at forstå den slags oplevelser begynder vi at antage noget om årsagerne. En antagelse kan være, at man ikke er værd at elske, derfor gør andre én ondt. Når vi bygger negative antagelser op om os selv, kommer vi nemt til at se dem bekræftet hele tiden. Hvis din ven aflyser jeres aftale, kan du fx tænke, at de i virkeligheden ikke kan lide dig. Eller hvis nogen glemmer din fødselsdag tænker du måske at det er fordi de synes du er ligegyldig. Den slags antagelser kan virke meget overbevisende, men måske har de bare travlt eller er blevet syge. Derfor vil din psykolog hjælpe dig med at undersøge hvilke antagelser du har om dig selv.

Vores negative antagelser beskytter os, men spænder også ben

Ofte får vi øje på at antagelserne prøver at beskytte os. Det kan lyde underligt. Men måske tænker du: “hvis jeg fortæller min ven, at jeg blev ked af aflysningen, så mister jeg dem.” Eller “hvis jeg altid griner af deres jokes, så kan de måske bedre lide mig.” Eller “hvis jeg tager til fest selvom jeg ikke har overskud, så synes de måske jeg er mere spændende.”

Hvis du ikke tror, at du er god nok som du er, begynder du måske at prøve at ændre på dig selv. I den proces kommer man nemt til at gå på kompromis med sig selv. Man er ikke længere autentisk, men sætter i stedet en facade op for at være værdig i andres øjne. Efterhånden bliver du måske i tvivl om, hvorvidt dine venner kan lide facaden eller det du gemmer bag ved. Selvværd og autenticitet hænger derfor ofte sammen. Autenticitet handler om at stå ved sig selv og vise andre sit sande jeg. Det er meget nemmere sagt end gjort! Hvis man har brugt meget energi på at få andres bekræftelse og anerkendelse, kan man endda blive i tvivl om hvad ens “sande jeg” er.

Find ud af, hvem du egentligt er

I terapien støtter din psykolog dig i at lære dig selv bedre at kende. Terapi hjælper dig med at forstå dig selv bedre. Når man lærer sig selv bedre at kende bliver det nemmere at sætte grænser og mærke hvad man har lyst til. Efterhånden når man kender sig selv bedre, kan psykologen støtte dig i at turde vise det frem for andre. Turde at stå mere ved dig selv. Psykologen støtter dig i at føle dig mere okay, og i at passe på dig selv og dine grænser. Den læring er selvværdsopbyggende. Din psykolog kender dig ikke på forhånd, men ved at alle mennesker er værdige. Sammen kan i blive klogere på din værdi.

I vores praksis er vi vant til at arbejde med selvværd. Vores unge kommer med mange forskellige problemer, men ofte er et vanklende selvværd en del af problemerne.

Du kan bestille en tid her, hvis du ønsker at vi hjælper dig videre med at blive klogere på dig selv, stå ved dine grænser og med tiden få et bedre selvværd.