Følgende artikel er del 2 omhandlende at miste, som barn/ung. Læs artiklen om at miste, når man er barn og ung her. Artiklen er et udtryk for skribentens eget liv og erfaringer. Teksten er læst igennem og godkendt af psykolog Elena Leah.
På et tidspunkt vil vi de fleste af os opleve at miste en vi holder af. For de fleste sker det senere i livet, hvor vores kære fx dør en naturlig død grundet alderdom. Men der er også dem, der oplever at miste allerede i barn- og ungdom. Og hvordan kan vi bedst være der for dem?
Sorg er en tilstand, der kan være svær at forstå og beskrive. Og selv når man har mistet, kan sorgens væsen opleves vidt forskelligt fra person til person. På trods af dens kompleksitet må og skal vi tage stilling til den. Der er ingen vej udenom, da døden er uundgåelig. Det er ikke en nem opgave. Og det kan være svært at navigere i, hvordan man bedst er der for en ven der har mistet.
Denne artikel vil forsøge at beskrive, hvorfor det kan være vanskeligt at tale om sorgen, og hvordan vi bedst kan støtte vores venner i sorg gennem livet. Måske kan denne artikel endda inspirere til, at du rækker ud til en nær.
Hvorfor er det så svært at vide, hvad du skal gøre når en ven er i sorg?
Når folk omkring os mister, kan det være svært at vide, hvad man skal sige og gøre for at støtte dem. Hvis vi helt selv kunne bestemme, ville de fleste af os ønske, at vi kunne forhindre at tabet overhovedet skete. Det gør ondt at se andre lide og sørge over en person, som de ikke kan få tilbage. Det svære ved sorgen er, at man ikke kan gøre noget for at ”løse” problemet. Som ven kan du ikke fikse det, selvom du nok så gerne ville. Det er normalt, at man kan blive bange for at gøre ondt værre og fx slet ikke spørge sin ven om sorgen og den døde. Som ven kan det gøre, at du føler sig utilstrækkelig og magtesløs. Her er det vigtigt at huske på, at det er helt naturligt at have disse følelser og tanker. De er udtryk for sympati og omsorg for en god ven, som du ønsker at passe på.
Når en ven mister som ung
Nogle vil opleve at have en ven, der mister eller har mistet en vigtig person i en tidlig alder. Nogle mister en forælder, andre mister søskende eller venner gennem barn- og ungdommen. Det er en særlig oplevelse, da mange ellers når langt ind i livet før de oplever et nært tab. Det kan derfor være svært at relatere til en vens sorg, hvis man ikke selv har oplevet sorgen tæt på.
At miste som ung kan føles meget ensomt, da det ikke nøvendigvis er en almindelig oplevelse i ens omgangskreds endnu. Man kan derfor føle at man står alene og er anderledes end de andre på ens alder. Jeg har selv mistet min far til kræft, da jeg var helt lille. Jeg blev ofte mindet om, at mit liv var anderledes end de andres. Sorgen var en følgesvend for mig før den blev det for mine venner.
Du kan læse mere om betydningen af at opleve tab i barndommen og min egen oplevelse med det her.
3 ting du kan gøre for at hjælpe din ven, som er i sorg
Som nævnt kan det være svært at vide, hvad en ven har brug for, når de gennemgår et tab. Samtidig kan det føles mærkeligt ikke at italesætte sorgen. Men faktisk kan du være en stor støtte for din ven i sorg uden, at det behøver at føles ubehageligt eller mærkeligt.
Her kan du læse 3 gode tips til, hvordan du kan håndtere at være ven til én der har mistet:
1. At spørge ind af og til
Som sørgende kan det være svært at bringe den døde eller sorgen op i samtaler med andre. Det kan føles som, at man ”ødelægger” den gode stemning. Det kan være med til, at din ven afholder sig fra at snakke om sin sorg. Sådan kan det også føles, når du er ven til én i sorg. Det kan derfor ende med, at der ikke bliver talt om sorgen og den døde overhovedet. I sidste ende kan det betyde, at din ven sidder helt alene med sin sorg.
Selvom at sorg er smertefuldt, ved vi fra psykologien, at det er lindrende at tale om den. Når din ven får mulighed for at tale højt om følelserne og tankerne forbundet med sorgen og den døde, kan det løfte noget af byrden, som den sørgende bærer rundt på. Jeg tænker altid selv, at folk mere end gerne må spørge ind til min sorg eller min far. Deres spørgsmål kan jo ikke gøre situationen værre end den allerede er. Tværtimod kan de næsten kun bidrage med noget godt ved at vise interesse og omsorg. Jeg tænker derfor ikke, at man behøver være bange for at spørge. Det kan være noget så simpelt som at spørge ind til om eller hvordan sorgen fylder for tiden. Det kan også være en god ide at spørge ind til sorgen, hvis samtalen handler om noget, der relaterer sig til den døde.
Som sagt er det svært at sige noget helt forkert, når man prøver at snakke med sin ven om deres sorg. Er du alligevel i tvivl, kan du altid spørge om din ven har lyst til at snakke om sorgen, og ellers spørge ind på et andet tidspunkt.
2. At huske sorgen over tid
Sorg er en dynamisk størrelse, der ændrer sig over tid. Mange vil opleve, at den fylder mere i nogle perioder fremfor andre. Sorgen kan ændre sig i takt med, at livet ændrer sig. (Læs mere generelt om sorgprocesser her). Sorgen eksisterer derfor ikke blot umiddelbart efter dødsfaldet men også i lang tid efter.
For mit vedkommende pressede sorgen sig særligt på op gennem mine teenageår og i mine tyvere. Det har været år, hvor der er sket mange nye ting, og hvor savnet har fyldt ekstra meget i de perioder. Som ven til en, der lever med sorg, kan det derfor være fint at vise, at man ikke glemmer den døde, fordi der er gået lang tid siden dødsfaldet. Det kan du gøre ved at huske at nævne dem af og til, eller spørge nysgerrigt ind, når du tænker, at det måske fylder ekstra meget hos din ven. Det viser, at du er opmærksom på, at sorgen ikke bare forsvinder, og at den døde stadig har en plads i din vens liv.
3. At lade din ven vide, at du er der
Det kan være en rigtig god idé at lade din ven vide at du er der, hvis de får brug for et kram, en snak eller noget helt tredje. Selvom de fleste af os godt ved, at vores venner altid vil hjælpe os, kan det være rart at høre det blive sagt højt. Når man er i sorg, ved man ikke altid, hvad man har brug for, eller hvornår man har brug for det. Blot det at vide, at man ikke er alene, hvis det hele brænder på kan føles rart. Det kan være et lille plaster, der hjælper med at holde sammen på et meget stort sår.
At være der kan fx betyde, at du tilbyder din konkrete hjælp eller dit selskab til en ven i sorg. Du behøver ikke altid tale om det der gør ondt. Nogle gange kan den sørgende bare have brug for en ven, der har lyst til at holde en ved selskab og minde en om, at det hele nok skal gå. Så hvis du har en ven i sorg, kan det også være en hjælp blot at lave hyggelige ting sammen eller snakke om alt muligt andet end sorgen. Sålænge det ikke står alene, og du løbende minder din ven om at I også kan snakke om sorgen og dødsfaldet, kan det være en stor hjælp, at I også kan lavet andet.
At acceptere at det er svært
Når det kommer til at være en god ven for en i sorg, vil jeg altid mene, at man hellere skal spørge en gang for meget end for lidt. Det kan sjældent gøre skade at spørge, men på det rigtige tidspunkt kan det gøre enormt meget gavn. Sorg kan være en meget ensom følelse, og ingen burde gennemgå den alene. Det er en gave at række ud til en ven i sorg og vise, at du altid vil være der.
Men uanset hvad er det en svær position at stå i både som ven og som sørgende. Nogle gange er livet bare trist, og vi kan ikke ændre på omstændighederne. At acceptere dette og give slip på ønsket om, at det hele skal være perfekt og konstant positivt, kan gøre meget gavn for os alle. Sorgen er et eksistentielt vilkår, og den må gerne have et plads i vores liv. Den må gerne have sin helt egen hylde, som vi kan tage den ned fra, når vi har brug for at mærke den. Denne accept og rummelighed overfor sorgen kan give en ro og gøre det nemmere at tale om den, når den dukker op. Fordi det vil den unægtelig gøre for os alle, og når den gør, så har vi heldigvis hinanden.
Anbefalinger til flere fortællinger om sorg
- Podcasten ”DEN GODE VEN TIL EN VEN I SORG” af 112 For Venskaber (spotify link)
- Podcasten ”Fortællinger om Sorg” af Det Nationale Sorgcenter (spotify link)
- Bogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja-Marie Aidt.
0 Kommentarer