Når man er psykisk belastet kan det ofte mærkes i kroppen. Kroppens signaler er gode indikationer af, at der er noget, der ikke er som det skal være. Men det er ikke altid vi er opmærksomme på, at vores psyke faktisk påvirker vores krop.
I denne artikel kan du læse om, at psyken kan give fysiske smerter, og hvordan det mærkes i kroppen. Du vil også få råd til, hvordan man bør reagere, hvis man mærker kropslige reaktioner på psykiske belastninger.
Kan psyken give fysiske smerter?
Psykisk overbelastning er ofte ledsaget af fysiske symptomer. Det kan gælde for psykiske udfordringer, som fx depression, angst eller stress, eller anden form for mistrivsel i hverdagen. Den psykiske belastning skyldes ofte, at det der forventes eller kræves af en overstiger ens ressourcer. Det er ikke ens for alle, hvad eller hvor meget man kan rumme. Du kan derfor blive overbelastet i situationer, hvor andre ikke ville blive det. Vi er alle forskellige på det punkt, og der er ikke noget, der er rigtig eller forkert.
Psykisk belastning kan komme af en hverdag med for mange opgaver og aftaler. Det kan være et energikrævende job eller et studie med en stor arbejdsbyrde. Det kan også være kombinationen af flere ting såsom at jonglere studie, job, venner, familie m.m. Men det kan også være særligt belastende situationer eller konflikter. F.eks. langvarig sygdom hos dem du holder af, svære familierelationer, sorg eller traumer. Alle disse former for psykisk belastning kan sætte sig i kroppen på forskellige måder.
Hvordan mærkes det i kroppen?
Psyken kan påvirke kroppen og mærkes på vidt forskellige måder under stress. Kroppen reagerer på stressende situationer ved at udskille hormonerne kortisol og adrenalin. Et højt niveau af de to hormoner fører til nogle af de kropslige fornemmelser, du kan opleve. Typiske fysiske reaktioner ved en psykisk belastning er bl.a.
- Hjertebanken
- Hurtigt åndedræt
- Ubehag/ondt i maven
- Klamme hænder og armsved
- Urolige bevægelser
- Hovedpine
- Diarré el. hård mave
- Søvnbesvær
Du kan altså opleve ovenstående fysiske symptomer, når dit system er overbelastet. Du kan også opleve en generel uro i kroppen og en følelse af, at kroppen konstant er ”på vagt”. Når man er under stress kan kroppen også være mere udsat for forkølelse og influenza. Det skyldes, at immunforsvaret svækkes, når kroppen belastes psykisk. Kroppen har mindre energi til at beskytte mod sygdomme, da dens primære opgave vil være at håndtere den psykiske belastning.
Det kan føles rigtig ubehageligt at mærke de her fysiske reaktioner i kroppen. Samtidig kan det være svært at mærke, hvad de er udtryk for. Det kan være vanskeligt at identificere, hvad det er, som er belastende. Det kan derfor føles skræmmende, når der opstår et ubehag i kroppen uden at det har en umiddelbar fysisk årsag.
Hvilke psykiske udfordringer er typisk forbundet med fysiske symptomer?
Psykiske udfordringer kan være forbundet med et hav af forskellige fysiske symptomer. Her præsenteres de mest typiske fysiske symptomer ved psykiske udfordringer, som mange mennesker oplever. Det kan godt være, at det ikke er lige præcis de symptomer, som du selv oplever. Du kan derfor godt have andre fysiske symptomer forbundet med den psykiske udfordring du oplever. Dette er blot eksempler på, hvad rigtig mange kan opleve i forbindelse med en belastning.
Depression er ofte forbundet med flere fysiske symptomer. For mange fylder trætheden allermest. Denne kan man både opleve hvis man sover meget eller lidt. Trætheden kan mærkes i hovedet og i kroppen. Mange oplever, at kroppen kan føles tung og svag. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis du føler dig træt i kroppen og musklerne, når du føler dig depressiv. Du kan også opleve ændringer i appetit, søvn og sexlyst. Nogle oplever også fysiske smerter i hoved, ryg og mave.
Angst er ofte ledsaget af flere forskellige fysiske reaktioner. Angsten aktiverer nervesystemet, der reagerer som om det var en reel fare. Mange oplever hjertebanken, svedeture, svimmelhed, rysten og kvalme m.m.
Stress kan forårsage lignende symptomer som ved angst. Signaler på stress i kroppen er bl.a. hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, muskelspændinger og problemer med fordøjelsen.
De beskrevne symptomer kan også optræde ved andre psykiske diagnoser og udfordringer. Der behøver ikke være en diagnose tilstede for at man kan opleve fysiske reaktioner på belastning. Det kan være pga. af mange små ting i livet, der tilsammen belaster dig. Det kan også være ved store kriser eller livsomvæltninger, såsom sorg, brud i relationer, familiekonflikter m.m.
Hvordan kan du håndtere fysiske reaktioner?
1. Tal med din læge
Når du mærker fysiske symptomer, som du ikke ved hvor stammer fra, er det en god ide at tale med en læge. I kan sammen afklare hvorvidt, der er tale om symptomer på fysisk sygdom, og fx tage en blodprøve. Det er vigtigt, at du fortæller din læge om din livssituation og potentielle belastninger. Nogle gange er vi belastet af noget, som vi ikke selv er klar over. Derfor hjælper det tit med et andet menneske, der kan se din livssituation ude fra. Du vil også kunne finde ro i at vide om du fejler noget fysisk, da denne bekymring kan være yderligere belastende. Det kan også være at din læge synes at det er en god ide, at f.eks. snakke med en psykolog, der kan hjælpe dig med at finde roden til al ubehaget.
2. Skab pusterum hvor du kan lade op
Når kroppen reagerer fysisk på noget psykisk, signalerer den til dig, at den er overbelastet. Lyt til hvad din krop fortæller dig og hold en pause. Det kræver energi at overkomme det, der er svært. Din krop har brug for at lade op og komme ud af det alarmberedskab, som den befinder sig i. Vi kan ikke løse noget før, at vi har fået nok energi til at lave ændringer. Det kan være, at du har brug for en længere pause, hvor du giver dig selv ro et par dage. Når du er tilbage i din rutine, kan du planlægge små pusterum til dig selv i løbet af dagen eller ugen. Her kan du gøre noget rart for dig selv i dit eget tempo. Det kan føles fjollet at planlægge afslapning, men det kan være nødvendigt, når man vil forebygge yderligere stress.
Brug de her pusterum til at gøre noget, der får dig ud af hovedet og ud i kroppen. Det kan være ved fysisk motion. Løb eller gå en tur. Lav yoga eller meditation, hvor fokus er på fornemmelserne i kroppen. Du kan også lave nogle kreative ting, såsom at strikke, hækle eller tegne. Her er der mulighed for at fordybe dig i noget uden for dig selv.
3. Ræk ud til dem du holder af
Når man er psykisk og fysisk belastet kan man få lyst til at isolere sig fra andre. Selvom at pauser og pusterum kan være en god ide, er det ikke langsigtede løsninger. For at komme problemet til livs skal man helst involvere andre i hvad der foregår. Dem vi holder af kan ofte se vores situation på en anden måde end vi selv kan. Mange af os har tendens til at kræve meget af os selv. Dette er ikke vores egen skyld, da vi lever i et præstationssamfund. Men vi kan komme til at bebrejde og presse os selv for meget. Dem der holder af os vil tit kunne se, når vi belaster os selv for meget.
Ofte er det sådan, at det kan være enormt forløsende at sige svære ting højt. Så blot det at italesætte, at noget i dit liv er svært eller hårdt, kan være lindrende. At blive mødt med forståelse, omsorg og støtte kan være lige det man har brug for, når man er psykisk presset. Dette kan være ved at række ud til familie og venner, eller til en psykolog.
4. Vær god ved dig selv
Vi tror tit at vi kan håndtere mere end vi reelt kan. Når vi rammer en mur og bliver overbelastede, kan det føles som et nederlag. Du kan føle dig svag eller utilstrækkelig. Nogle gange handler det også om, at du ikke vil skuffe dem omkring dig. Men der er intet skamfuldt i at være belastet. Det er naturligt og menneskeligt at have en smertegrænse. Uanset om det er fordi, at omgivelserne kræver for meget af dig, eller fordi du har en oplevelse eller en sorg, der fortsat sidder i dig. Smerte kræver trods alt at blive mærket, og det nytter ikke blot at ignorere det. Så vær god ved dig selv, fordi du gør det bedste du kan.
5. Hav det sjovt og kom ud af hovedet
Det giver sig selv, at når du er belastet, skal du søge ro og hvile. Forskning viser dog også, at det ikke nødvendigvis er nok i sig selv, særligt hvis din belastning skyldes vedvarende stressorer i dit liv, som fx svære familierelationer, ulykkelig kærlighed, sorg etc.. I disse situationer har du brug for hvile og ro, men du har også brug for at tænke på noget glædeligt, have noget at se frem til og lave ting du holder af. Det kan føles modstridende og måske endda forkert, når du fx er i sorg, men din healingsprocess og vejen til at håndtere den svære situation bliver uundgåeligt nemmere, hvis du også får tanket din krop op med glædelige hormoner undervejs. Prøv derfor at vedligehold de relationer der fungerer og gør ting, som du ved plejer at gøre dig glad.
Anbefaling til dig
Psykiatrifonden har lavet fire korte videoer med fysiske øvelser, der kan hjælpe til at lindre ubehag i kroppen. Der lægges fokus på at mærke kroppen og bruge den til både at få energi og afslapning. Videoerne kan findes her.
0 Kommentarer