Hvad er problemet med sociale medier?

Nogle gange er det, der bringer os glæde også det, der gør os ondt. Det kan gælde for vores relationer til andre, usunde vaner eller andre ambivalente ting i livet. Det kan også gøre sig gældende for vores brug af sociale medier. Du kan måske mærke glæden ved at åbne appen og opdatere siden for at se de nyeste opslag eller videoer. Eller tilfredsheden vil at få likes og søde kommentarer. De fleste af os bruger en stor del af vores tid på sociale medier. At tjekke instagram, facebook eller tiktok er en del af vores hverdag og daglige rutiner. Det er en måde at være i kontakt med andre mennesker uanset om det er mennesker du kender i virkeligheden eller ej. Men sociale medier kan også gøre, at vi føler os usikre, triste, og paradoksalt nok, ensomme.

I denne artikel vil du kunne læse om, hvorfor sociale medier både kan gøre dig ked af det og glad på samme tid. Til sidst i artiklen vil du også kunne læse om, hvordan du kan hjælpe dig selv til at få et bedre forhold til sociale medier.

Er sociale medier skadeligt for unge?

Du har nok hørt en del snak om, at unge bruger meget tid på sociale medier, og at det påvirker deres trivsel. Medierne og de ældre generationer har meget at sige om emnet, og kan hurtigt give udtryk for at sociale medier mest af alt er til skade for især unge mennesker. Men der er som altid to sider af en sag.

Sundhedsstyrelsen har undersøgt den viden vi har forskningsmæssigt om sociale medier og trivsel. Her finder man, at der både er negative og positive sider ved brug af sociale medier. På den ene side udvider sociale medier muligheden for at danne fællesskaber og venskaber. De er med til at danne rammerne for dit sociale liv ved at du kan dele billeder og skrive med andre om små og store emner. For unge som er i socialt udsatte positioner, f.eks. minoriteter eller de der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, kan det især være trygt med digitale venskaber.

Men for andre kan sociale medier skabe en følelse af ensomhed. De fleste har nok prøvet følelsen af FOMO (fear of missing out), når vi ser på sociale medier, at der er en aktivitet eller et fællesskab, som vi ikke er en del af. Når vi hele tiden ser hvad andre laver, kan vi føle at vores eget liv eller at vi selv er utilstrækkelige. Det handler ikke kun om det sociale medie, men også om at mediet kan forstærke nogle følelser vi også går med i virkeligheden. Så hvis man nogle gange føler sig ensom eller ikke god nok, kan sociale medier gøre, at følelsen træder endnu mere frem.

Et stort forbrug af sociale medier hænger ofte sammen med lavt selvværd, utilfredshed med egen krop eller at man sammenligner sig selv meget med andre. Ifølge forskningen er der ikke konsensus om sociale medier er godt eller dårligt for os. Det handler nærmere om, hvor meget tid du bruger på det, og hvordan du bruger det.

Hvorfor påvirker sociale medier os så meget?

Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at vi både hader og elsker vores telefon. Det kan også være meget individuelt, hvad sociale medier giver os af gode og dårlige ting. Her kommer tre hhv. biologiske, psykologiske og sociologiske perspektiver på, hvorfor vi har det ambivalent med at være på sociale medier. Selvom at der ikke findes ét svar på spørgsmålet, kan det hjælpe at kende til forklaringer uden for dig selv. Det er nemlig ikke din skyld, at du kan få det dårligt på sociale medier.

1. Vores hjerner er afhængige af belønning

Du får måske lyst til at spørge dig selv, hvorfor du bruger så meget tid på sociale medier selvom, at det gør dig i dårligt humør. Men ligesom med andre slags afhængigheder, kan det være rigtigt svært at lade vær med at gøre noget, der også føles godt.

Forskning fortæller os, at sociale medier – ligesom andre kilder til nydelse – udløser stoffet dopamin i vores hjerner. Ifølge Videnskab.dk, kan man se dette fra et evolutionært perspektiv. Det var nemlig sådan, at man bedst sikrede overlevelse for sig selv og sine børn ved at holde sammen med andre. Menneskets hjerne er derfor blevet kodet sådan, at belønning udløses, når man knytter sig socialt til andre. Samtidig ved vi at det, der giver vores hjerner belønning, får mere adgang til vores opmærksomhed. Så når du tjekker din telefon, vil du opleve dopamin, som belønning for at du orienterer dig i den sociale verden.

Sammen med alle de snedige mekanismer, som sociale medier er bygget på, bliver det altså rigtig svært at modstå lysten til at tjekke sociale medier – også selvom at du ved, at det ikke altid er godt for dig.

• At sammenligne sig urealistisk med andre

I den virkelige verden er det helt naturligt at sammenligne sig selv med andre. Det gør vi tit, både bevidst og ubevidst. Ifølge Social Comparison Theory, danner vi vores forståelse af vores eget ’jeg’ ved at sammenligning os med andre. Når vi sammenligner os med nogen, der er mindre dygtige eller dårligere stillet end os selv, stiger vores selvtillid. Mens selvtilliden svækkes, når vi sammenligner os selv med nogen, der er dygtigere eller bedre stillet end os selv.

På sociale medier er vi ofte eksponeret over for mange flere mennesker end i virkeligheden. Det betyder, at der er mange flere, som vi kan sammenligne os med. Faktisk er der ikke en grænse for, hvor mange vi kan kigge på. Samtidig fremstår alle smukkere, sjovere, klogere osv. på sociale medier, fordi flertallet vælger at vise og fremhæve de sider af sig. Derfor kan vi komme til at sammenligne os selv konstant med nogen, der lader til at være ”bedre” end os selv, hvilket rammer vores selvtillid.

At sammenligne sig med andre kan være motiverende for at skabe forandring i ens eget liv. Men når vi sammenligner os selv med noget, der er så langt fra virkeligheden og som konsekvent er bedre, smukkere, sjovere etc. end os, bliver det rigtig svært at bruge sammenligning på en sund måde.

• At ikke føle sig god nok – mimetisk begær

Visuelle sociale medier som Instagram og TikTok  går især ud på at se på andre og deres liv. Men du har måske prøvet at føle både glæde og ærgrelse, når du ser på et perfekt kurateret billede. Denne oplevelse kan forklares ved filosofen René Girards teori om mimetisk begær. Teorien går ud på, at mennesker begærer det andre mennesker begærer. Det vil sige, at vi gerne vil have det, som vi ser andre vil have, f.eks. ting eller skønhedstræk. Det gør vi alle sammen, fordi det er svært at finde ud af, hvad vi selv gerne vil have. Vi kan begære både det vores venner og kendte mennesker har. På sociale medier kan vi følge et ubegrænset antal mennesker, så pludselig kan vi føle, at vi gerne vil have rigtig mange ting. Ifølge Girards teori vil der opstå det han kalder mimetisk rivalisering, hvilket betyder at vi både konkurrerer og efterligner dem, som har det vi gerne vil have.

Pointen her er, at vi både kan beundre andre samtidig med, at vi føler en modvilje. Når vi ser på Kylie Jenner eller en anden kendt person på instagram, kan vi føle en glæde ved at se på deres skønhed. Men samtidig kan det gøre os kede af det, fordi vi ikke ligner de her foto-redigerede rige mennesker. Sociale medier kan altså både være en måde at se på det, der er ”smukt”, men samtidig efterlade os med ondt i maven. Vi kan føle os utilstrækkelige eller ”ikke gode nok” selvom, at det er et urealistisk ideal.

Hvad kan du gøre for at passe på dig selv?

Som beskrevet kan sociale medier bidrage til at forstærke negative følelser og tanker. Men der er på samme tid en masse dejlige ting ved sociale medier. De bringer os tættere på dem vi holder af, og muliggør nye venskaber. Vi kan blive inspireret af andre, af deres ideer og historier. Så det ville være ærgerligt – og umuligt – for de fleste af os at give helt slip på sociale medier. Men måske er det muligt at tage lidt af kontrollen tilbage og føle ejerskab over vores forbrug.

1. Aktiv stillingstagning til din skærmtid

Det er et forslag, som du nok har hørt tusind gange før. I Danmark angiver 55% af unge, at de gerne vil bruge mindre tid på sociale medier. Hvis du også har lyst til at minimere dit forbrug, er det værd at se om det gør en forskel. Du kan starte med at sætte en selvvalgt tidsbegrænsning på de apps, som du gerne vil bruge mindre tid på. Appen ”låser” når du har nået dit maksimale forbrug. Selv hvis du ikke kan overholde tidsbegrænsningen, kan det stadig gøre dig opmærksom på, hvor meget tid du egentlig bruger på dem.

En anden mulighed er at lave aftaler med dig selv for, hvornår du bør bruge de forskellige apps. Måske oplever du mest at blive trist af at scrolle om aftenen, og derfor bør du tjekke dine sociale medier om dagen i stedet. Når du fastsætter et specifikt tidsrum, hvor du må tjekke, kan det også blive tydeligt for dig, hvor lidt du i realiteten går glip af. Ofte tror vi, at der sker meget mere end der reelt gør.

Hvis du er rigtig hardcore, kan du prøve at slette en app fra din telefon i et par dage eller en uge. Det kan være svært at undvære f.eks. Instagram, men det kan samtidig være meget befriende at få en pause fra det. Se det som et eksperiment og se hvordan det føles.

• Lav en oprydning

Prøv at tænk over, hvad der gør dig glad, når du f.eks. er på Instagram eller Facebook, og hvad der gør dig i dårligt humør. Det kan være en god ide at mindske de negative aspekter og fremhæve de gode. Det kan være, at du følger nogle smukke photoshoppet modeller, og det gør dig mere utilfreds med dit eget udseende. Måske skulle du prøve at lade vær med at følge dem for en stund og se, hvad det gør for dig. I stedet kan du tænke over, hvilke personer eller ting, der inspirerer dig eller får dig til at grine og have det godt med dig selv. Kig listen over dem du følger igennem og lav en oprydning ud fra, hvad der bringer dig glæde.

• Sæt dig ned og tænk aktiv over, hvad der bringer dig glæde i livet

Når din hjernen er så glad for den dopamin den udløser af at scrolle, kan det være godt at minde den om andre former for dopamin. Prøv at reflekter over, hvad der egentlig bringer dig glæde. Det f.eks. være at læse en ny bog, lytte til musik, være udenfor eller bevæge kroppen. Noget som du ved er godt for lige netop dig. Eller måske kan du være noget for andre – besøge en bedsteforælder eller række ud til nogen, der kunne have brug for støtte. Tænk over, hvilke relationer der betyder noget særligt for dig og vær aktiv med at have flere aftaler med dem. Mød de mennesker du holder af i virkeligheden og gør noget sammen, der føles godt. Tit når vi distraheres glemmer vi nemlig også at tænke på, hvad der mon foregår på sociale medier.

• Husk – det er ikke dig, der er forkert

Hvis du bare synes, at det er mega svært at lade vær med at bruge sociale medier, eller du føler dig negativt påvirket dig af dem, så er det ikke dig, der er forkert. Sociale medier er indrettet på måder, og har hele tiden fokus på, at fange og fastholde din opmærksomhed mest muligt. Det kan være en meget svær opgave at stå imod, og det fortæller blot noget om, at vi bør reflektere over vores brug. Så du er ikke forkert, fordi du har svært ved at minimere dit forbrug. Der er heller ikke noget galt med dig, hvis du nogle gange får det dårligt af at være på sociale medier. Selv de mest selvsikre mennesker i verden, kunne blive påvirket negativt af kun at se highlights fra alle andres liv. Det du oplever, når du bruger sociale medier, siger derfor mere om selve fænomenet, end det gør om dig.

Følg os på sociale medier

Hvis du er på udkig efter profiler, som er mere balancerede og kan give dig psykologisk viden og inspiration, er du mere end velkommen til at følge os. Vi deler livet som psykolog, vidensdeler om forskellige relevante emner og viser livet i vores psykologhus.

Psykolog Elena Leah: @psykolog.elenaleah

Psykolog Henriette Sievers: @psykolog.sievers

Psykolog Sofie Jul Nielsen: @psykologsofiejul