Emneord: Transkønnet. Transkønnede børn og unge. Er jeg transkønnet? Er mit barn transkønnet?

Der bliver flere og flere stemmer, som fortæller, at de ikke er, og ikke ønsker at være det køn, som de har fået tildelt ved fødslen. Eller at de slet ikke ønsker at vælge ét bestemt køn. Børn helt ned til fire-seks års alderen kan udtrykke, at de er transkønnede eller ikke ønsker at leve som det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. For andre opstår eller erkendes dette behov først senere i livet. En mor beretter om sit femårige barn, som en dag kom hjem og sagde: ”De lyver alle sammen for mig i børnehaven – de siger alle sammen, at jeg er en dreng, men jeg er jo en pige, ikke også mor?”. Til en ven i børnehaven havde barnet sagt: ”Ja, jeg har en tissemand, men inde bagved har jeg altså en tissekone, du kan bare ikke se den”.

For nogle børn kommer der en oplevelse af ikke at passe ind i omgivelsernes forventninger. Andreas på 16 fortæller i programmet Reality tjek: ”Jeg begyndte at mærke, at der var et eller andet galt, da jeg var omkring otte. Jeg passede ikke ind i, hvad jeg selv syntes, og hvad andre syntes, jeg burde være i forhold til mit køn”. Mange børn beskriver det at springe ud som transkønnet som en opdagelse af, hvem de i virkeligheden er: ”Da jeg var lille, havde jeg masser af drengetøj. Senere begyndte jeg at tænke: Hvad nu, hvis jeg faktisk er en dreng?”, siger 10-årige Sam på TV Ultra.

Er mit barn transkønnet?

Se videoen med Sam på 10 år i Ultranyt her.

I denne artikel vil jeg udfordre idéen om, at der kun findes to køn, og du kan møde nogle af de børn og unge, der springer ud som transkønnede. Sidst i artiklen giver jeg nogle gode råd til dig, der overvejer, om du er transkønnet – og til jer, der er forældre til et barn, der ikke ønsker at leve som det køn, det er blevet tildelt ved fødslen. Og du får en masse henvisninger til rådgivning og mere info.

Vi har aldrig bare været enten mand eller kvinde

I dag udråbes børns biologiske køn lige efter fødslen, når lægen eller jordemoderen har tjekket barnets genitalier. Men mange børn fødes faktisk, uden at man kan se, om de har en meget lille penis eller en stor klitoris. Der findes også børn, som fødes med biologiske træk fra begge køn (”interkøn”). Og andre udvikler et andet køn som små, eller når de kommer i puberteten. Man anslår, at op til fire procent af alle børn fødes som interkøn, hvilket skyldes at de har mere end to kønskromosomer.

Det at der kan være ”midt i mellem-køn”, er ikke noget nyt fænomen. Og i medicinsk historieforskning diskuterer man stadig, om den binære kønsmodel, som de fleste kulturer bekender sig til i dag, altid har været den fremherskende. Adfærdsmæssigt er det nemlig kun graviditet og fødsler, som med sikkerhed adskiller kvinder og mænd. Fx kan amning indimellem optræde hos mænd. I både medicinsk og psykologisk forskning er der i de senere år kommet mere fokus på, hvor meget kvinders og mænds biologi og psyke ligner hinanden. Eksempelvis kan både mænd og kvinder få fødselsdepressioner og spiseforstyrrelser. Og vores hjernestrukturer er mere forskellige fra person til person, end de er forskellige mellem kønnene.

Biologisk køn og socialt køn er således to forskellige ting. Ligesom seksualitet og køn heller ikke følges ad biologisk. Så hvordan kan det være, at den binære forståelse af køn er så fasttømret i vores samfund?

Køn er en identitet, vi udvikler

Den amerikanske kønsforsker Judith Butler forklarer, at vores forståelse af kønnene skabes gennem gentagelse og forstærkning af de skabeloner, vi har for de to kønsroller. Lige fra børns genitalier aflæses som ’dreng’ eller ’pige’, har forældrene svarene på, hvilket tøj de skal give barnet på. Pink til pigen og blå til drengen. Og hvordan de i øvrigt skal opdrage barnet. Og lige fra de er helt små, lærer børn at ”performe” et køn i overensstemmelse med deres (genitale) biologi. Det er ikke en rolle, børn spiller, men en identitet, de udvikler, ved at træde ind i rollerne. Judith Butler mener, at vi skal udfordre den binære inddeling i mand og kvinde, fordi det fastholder os i nogle alt for snævre rammer for, hvordan vi må opføre os, og hvad andre kan forvente af os.

Det er hun ikke alene om. I 1993 foreslog den amerikanske professor i biologi, Anne Fausto-Sterlinger, at den binære kønsmodel burde erstattes af en fem-kønsmodel inklusive det, hun kalder, maskuline interkønnede, feminine interkønnede og ægte interkønnede. Afhængigt af hvilket mix af mandlige og kvindelige kønstegn, de har (du kan læse mere om interkøn her).

Nogle transkønnede børn og unge kalder sig nonbinære, selv om de er født med et tydeligt mandligt eller kvindeligt kønstegn. Det kan være svært at forklare andre, at man opfatter køn på et kontinuum og ikke som et enten-eller. Og man kan være nervøs for, om omverdenen bare synes, det er fjollet. You-tuberen Ash er nonbinær, fordi vedkommende føler sig ”midt imellem” og dertil også skifter mellem at føle sig som pige eller dreng. Ash har filmet en fin video, hvor vedkommende forklarer det til sin mor på telefon. For Ash vil gerne bevare et tæt forhold til moren og ønsker ikke, at det skal være en hemmelighed imellem dem:

Ash ringer til sin mor for at fortælle, at vedkommende er nonbinær.

Andre transkønnede føler sig, som vi så ovenfor, helt tydeligt som det modsatte køn. Det kan være en stor udfordring, hvis de voksne ikke forstår det, og hvis man ikke får snakket med vennerne i skolen om det. Det er ikke kun voksne, der fortæller børn, hvad der er passende, når man er dreng eller pige. Ofte er det også de andre børn: ”Lad være med at krydse dine ben, lad være med at svinge med hofterne, når du går, lad være med at diskutere dine følelser … tag dig sammen, eller du får en flad”, får transkønnede børn nogle gange at vide af de andre børn.

Kønsaktivisten Laura Tams sprang ud som pige, blandt andet fordi, hun var rigtig træt af, at der er så mange regler for, hvordan drenge må opføre sig: ”Hvis du svajer lidt for meget med hofterne og føler dig flot, så kalder folk dig bøsse, ik’. Der er så mange ting, der er forbudt, hvis man er en dreng”. Laura Tams deltager i den offentlige debat om transkønnethed og har bl.a. skrevet i Information: ”Jeg synes, vi har en kultur i Danmark, hvor vi godt kunne tillade børn at bestemme lidt mere over deres egen krop. Jeg har for eksempel altid syntes, det var lidt nederen at skulle klæde om i et omklædningsrum, da jeg var barn. Det er bare ikke rart at skulle tage alt tøjet af sammen med alle de andre, og læreren siger bare: Det skal du!”

Kønsaktivisten Laura Tams stiller op til Q&A med Vi Unge.

Gode råd til dig, der er i tvivl: Er jeg mon transkønnet?

1. Det er okay, at du ikke ved alt om din transkønnethed, før du begynder at snakke med dine forældre eller andre tætte personer om det. Se det som en læringsproces, der sandsynligvis tager flere år, og hvor det er godt at have nogle at dele det med i den proces.

2. Du behøver dog ikke dele alt med alle. Du kan sagtens gøre nogle ting for dig selv, som du ikke involverer andre i. Det har også den fordel, at folk så ikke behøver tage stilling til, hvad de fx synes om, at du godt kan lide at gå i kjole – eller hvad det nu kunne være.

3. Tag tingene i dit eget tempo. Du kan sagtens begynde at eksperimentere med dit køn flere år, inden du begynder at overveje sådan noget som hormoner og kirurgi.

4. Lad være med at være bekymret over, om du bliver grim eller ikke får nogen venner, hvis du springer ud som transkønnet. Selv folk i deres 50’ere kan komme ud og se fantastiske ud. Følg evt. nogle af disse hashtags på Instagram #transgirl, #transboy eller #nonbinary – eller følg transkønnede Youtubere.

Disse råd er primært baseret på Laura Tams YouTube-video: https://youtu.be/Pq5-LILGSQc . Laura er god til at forklare tingene på en stille og rolig og forståelig måde. Og så har hun prøvet det hele selv.

Gode råd til forældre: Er mit barn transkønnet?

1. Det kan være helt almindeligt at føle sorg over tabet af fx et barn, man troede var en lille pige, som viser sig at være en dreng. Selvom man får en dejlig søn i stedet for, kan det være svært. Men de fleste forældre når til den erkendelse, at ”Nåh ja, det er jo samme person”. De færreste transkønnede skifter personlighed, blot fordi de skifter køn.

2. Lad være med at føle skam eller skyld i forbindelse med dit barns transkønnethed. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan opdrage sit barn til at blive transkønnet. Det én af naturens luner.

3. Det er okay at være bekræftende over for den kønsidentitet, som dit barn giver til kende. Det skader aldrig at lytte til sit barn.

4. Lad være med at presse barnet i den ene eller den anden retning. Lyt til barnet og hold begge døre åbne. Hvis det bare er en fase, så dropper barnet idéen igen. Og hvis det ikke er en fase, så skader man barnet mere ved at presse det.

Er du i tvivl?

Er du forælder og tænker “Er mit barn transkønnet?”. Eller er du ung og overvejer om du er transkønnet, så er du velkommen til at kontakte Psykolog Elena Leah her, hvis du har spørgsmål.

Lær mere her

Sex og samfund: https://www.sexogsamfund.dk/ligestilling/lgbt/transpersoner/hvad-betyder-det-at-vare-transkoennet

Sex og Samfund har eksisteret i 60 år og arbejder for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. Foreningen er god til at oplyse børn og unge om køn og seksualitet.

LGBT – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner: http://lgbt.dk/radgivning/om-radgivningen/

LGBT’s frivillige rådgivere bestræber sig på at have så bred repræsentation af kroppe som muligt. De er aldersmæssigt mellem 25 og 60 år, og med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Deres jurist-team og trans-team er som regel til stede den første torsdag i måneden.

Telefon: 33 13 19 48 (torsdage 18-20), Chat (torsdage 18-20).

Foreningen til Støtte for Transkønnede børn: https://www.fstb.dk

FSTB tilbyder rådgivning til børn, unge og pårørende. De har personlig rådgivning og information fra forældre og pårørende til transkønnede børn.

FSTB’s telefonrådgivning kan kontaktes på 89 87 44 33 onsdage mellem 19.30 – 21.30. Man kan også skrive på fstb@fstb.dk

DR TV – Realitytjek: https://www.dr.dk/drtv/se/realitytjek_-peter-skaarup-moeder-transkoennet_168476

Andreas på 16 år får besøg af en politiker, der ikke tror på, at det er godt at være transkønnet. Selv om politikeren (Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti) er skeptisk, er videoen meget informativ, hvis man er i tvivl om nogle ting angående transkønnethed.

Samtale mellem psykolog Karina Kehlet Lins og Simon Gjerløv (2015): https://www.youtube.com/watch?v=12doRZzraEE

Meget oplysende og levende video i samtaleformat m. to psykologer, som gennemgår hele problematikken omkr. binær/nonbinær og transkønnethed.

Judith Butler – på Open Culture: https://www.openculture.com/2018/02/judith-butler-on-gender-performativity.html

Judith Butler er én af de mest kendte amerikanske kønsforskere. Hun skriver og taler om, hvordan samfundet skaber kønnene. Og hvad vi som individer kan gøre for at stå mere frit og selv bestemme vores kønsidentitet.

S. Marc Breedlove & Neil V. Watson (2017).Behavioral Neuroscience. Kap. 12 Sex Evolutionary, Hormonal, and Neural Bases. Sinauer.

Anne Fausto-Sterling (1993). The Five Sexes. Why male and female are not enough. The Sciences, March/April, 1993

Helen King (2013). The One-Sex Body on Trial: The Classical and Early Modern Evidence, Taylor & Francis Group.

A. L. Sullivan and L. L. Urraro, Voices of Transgender Children in Early Childhood Education, Critical Cultural Studies of Childhood, https://doi.org/10.1007/978-3-030-13483-9_5

Kategorier: LGBTQUngdom

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *