Nøgleord: Valentinesdag. Kæreste. Parforhold. Basale psykologiske behov for kærlighed.

Lige om lidt er det valentinsdag. Igen. Den dag på året, hvor vi alle bliver kvalt i sukkersøde amerikanske budskaber om romantik og kærlighed. Det kan da være dejligt at bruge en dag på at spise chokolade og drikke champagne. Hvis man altså har en kæreste eller ægtefælle at gøre det med. Men den klæbrige kærlighedsdag udstiller også en kulturel besættelse af det romantiske parforhold, der ikke nødvendigvis er berettiget.

I denne artikel kan du læse om, hvordan det romantiske parforhold i sin nuværende from er indlejret i den omskiftelige kulturelle kontekst. Derudover kan du læse om de basale psykologiske behov for kærlighed og at høre til. Og hvordan andre typer sociale relationer kan være lige så gode til at opfylde dem som kæresteforholdet.

Det sociale pres for at få en kæreste

De fleste har oplevet at blive spurgt igen og igen, om man ikke snart skal finde en kæreste. Måske har man endda forældre, der presser på, fordi de glæder sig til at få børnebørn. Udover disse former for direkte pres, er vi også omgivet af mere indirekte former for pres. Det kan for eksempel være en dag som valentinsdag. Eller den overvældende mængde af romantiske komedier, der signalerer til os, at livet først er komplet, når man har en kæreste.

Forfatteren Signe Nordstrand sætter i denne artikel ord på hendes egen oplevelse af ikke at blive troet, når hun siger, at hun er glad for at være single. Så dybt ligger ideen om det romantiske parforhold altså i vores kultur.

Parforholdet har så at sige fået monopol på den helt tætte sociale relation og kommer derfor med visse fordele. For eksempel er det helt forventeligt at medbringe sin kæreste til et bryllup, hvor vedkommende ingen kender, men tager man sin bedste ven med som plus-one, er det straks noget andet. Der er altså ikke noget at sige til, at jagten på et parforhold fylder meget for mange. Samfundet fortæller os nemlig hele tiden, at den er livsvigtig.

Der er mange måder at være familie på

Men i virkeligheden er vi slet ikke sikre på, at behovet for det romantiske parforhold er universelt. Meget peger nemlig på, at det er en kulturelt betinget social konstruktion. Vi ved jo, at ægteskabet førhen i høj grad har været præget af økonomiske og praktiske statusforhandlinger uden et kærlighedsideal at stræbe efter. Ligeledes forstår antropologer også den klassiske kernefamilie, som ægteskabet ofte er forbundet med, som en social konstruktion. Der er mange måder at opfostre børn på eller bare være familie på, og det romantiske parforhold er ikke et nødvendigt element i den ligning.

I dette afsnit af podcastet 24 spørgsmål til professoren fortæller antropolog Ole Høiris om familien som social konstruktion.

Basale psykologiske behov- Maslows behovspyramide

Selvfølgelig er der også fordele ved at være i et parforhold. Det kan for eksempel være en måde at opfylde vores basale psykologiske behov. Mange psykologer har forsøgt at kortlægge hvilke psykologiske behov, mennesker er drevet af. En af de mest indflydelsesrige er Abraham Maslow. Han foreslog helt tilbage i 1943, at menneskets behov kan opstilles som i følgende hierarki (ofte afbilledet som en pyramide). Det foregående behov skal være mødt, før det næste er relevant:

  1. Fysiologiske behov
  2. Sikkerhedsbehov
  3. Behov for tilhørsforhold og kærlighed
  4. Behov for selvagtelse
  5. Selv-aktualiseringsbehov

Selvom Maslows behovspyramide senere er blevet udfordret og videreudviklet, er det interessant, at de sociale behov for kærlighed og for at høre til står så tidligt på listen. Noget tyder altså på, at disse er centrale for mennesker, hvorfor de også går igen i andre teoretikeres fremstillinger. For eksempel har psykologerne Roy Baumeister og Mark Leary i 90’erne udviklet en teori om menneskets fundamentale behov for at høre til. Dette behov kan muligvis opfyldes af et romantisk parforhold. Men det kan i mindst lige så høj grad mødes ved at være en del af et meningsfuldt fællesskab eller gennem andre tætte relationer.

Her kan du lære mere om nutidens syn på Maslows behovspyramide: Do Psychologists Still Use Maslow’s Hierarchy of Needs?

Det undervurderede venskab

Det er altså langt fra kun det romantiske parforhold, der kan hjælpe os til at møde de basale behov. Ligesom parforholdet er ophøjet i vores kultur, er det tætte venskab på mange måder overset.

For mange mennesker er de tætte venskaber mere langvarige end kæresteforhold, der særligt i starten af livet kan være ret turbulente. På den måde bliver det altså ofte vores venner, der bliver vores livsvidner. Det er altså dem, der kan hjælpe os til at forstå vores livsfortælling og tilbyde stabil kærlighed og en følelse af at høre til. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke på samme måde har faste måder at håndtere udfordringer i de tætte venskaber. Når der er knas i kæresteforholdet, er der mange kendte måder at håndtere det på. Man kan for eksempel gå i parterapi, eller hvis den er helt gal, kan man slå op og hele sit knuste hjerte med vaniljeis og en god film.

Hvis der derimod er knas i venskabet, står man anderledes uforberedt. Der er ikke særligt mange film eller sange, der handler om at slå op med en ven, så hvad gør man overhovedet? På samme måde er det ikke særligt almindeligt at tage i terapi med en ven. Men det er en skam, for ens platoniske relationer kan være mindst lige så vigtige at værne om som parforholdet.

I dette afsnit af podcastet Where should we begin tager parterapeuten Esther Perel et vennepar i terapi. Vennerne har kendt hinanden i to årtier, og episoden viser smukt, hvor langvarigt, besværligt og vigtigt det tætte venskab kan være.

En venskabsfejring

På trods af den smånegative udlægning af valentinsdag, som prægede starten af denne artikel, kan det være helt fint at fejre kærligheden med sin romantiske partner. Naturligvis. Det ville bare være skønt, hvis vi blev bedre til også at fejre alle de andre former for livsvigtige relationer, vi har. Måske vi skal begyndte at fejre venskabsdage på samme måde, som vi fejrer årsdag med kæresten, og også finde måder at huske hvor vigtige de fællesskaber, vi indgår i til daglig, er for vores liv. Det er en måde, at fasttømre og skabe konsensus om, at man sætter pris på den relation man fejrer.

For selvom det romantiske parforhold ikke er universelt, er vores behov for nærhed til andre mennesker det. Og heldigvis findes den nærhed over det hele, hvis vi bare begynder at se ordentligt efter. Så uanset om du er single eller i parforhold – så er det måske i år, at du skal invitere din veninde ud på en venskabsfejring, eller sende en kærlig hilsen til din altid hjælpsomme moster? Det vil vi gøre.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *