Til tider kan selv den mindste opgave føles helt umulig stor. Det kan være svært at identificere, hvorfor man ikke får ringet til lægen, betalt den regning eller skrevet den opgave. Du kender måske følelsen af, at du hellere vil gøre en masse andre ting fremfor at ordne det, der nogle gange kunne gøres på fem minutter. Overspringshandlinger er noget de fleste af os kender til. Det kan føles godt i momentet. Men disse handlinger kan også stå i vejen for, at du gør de ting, der i sidste ende er gode for dig.
I denne artikel vil jeg beskrive, hvad en overspringshandling er, og hvorfor vi egentlig benytter os af dem. Du kan læse om fordelene og ulemperne ved overspringshandlinger, samt hvordan du kan blive bedre til at styre din trang til dem.
Hvad er en overspringshandling?
En overspringshandling indebærer at udskyde en opgave ved at gøre en anden ting i stedet. Dette gør man ofte velvidende om, at man nok hellere burde bruge sin tid på vigtigere opgaver. Du kan lave overspringshandlinger, når du står overfor store opgaver såsom en studie- eller arbejdsopgave. Men det kan også være små hverdagsaktiviteter, som at tage opvasken eller ordne noget praktisk.
Der kan være mange årsager til, at du fanger dig selv i at lave overspringshandlinger. For de fleste handler det om at undgå svære følelser forbundet med at udføre den ”vigtigere” opgave. Det kan være kedsomhed, angst, utilstrækkelighed og meget mere. Hvis du f.eks. føler, at dit studie er vanskeligt, og at du har svært ved at løse opgaverne, kan aktiviteter forbundet med studiet medføre negative følelser. Derfor er det meget mere tiltrækkende at gøre ting, der føles rare og trygge. Vi kommer dermed til at prioritere den kortsigtede glæde fremfor de langsigtede gevinster ved at gennemføre den primære opgave. Der er altså ikke noget galt med dig, fordi du laver overspringshandlinger. Det gør dig ikke doven eller forkert. Det er en måde at håndtere svære eller udfordrende følelser på, og det er derfor helt normalt at have svært ved at fuldføre visse opgaver.
Når overspringshandlinger er problematiske
Overspringshandlinger behøver i sig selv ikke at være noget dårligt. Men for rigtig mange kan det blive en måde hvorpå man håndterer det, der er angstfuldt eller kedsommeligt. For især teenagere og unge kan det føre til dårlige vaner og uhensigtsmæssige måder at håndtere svære følelser på. Overspringshandlinger kan nemlig ses som udfordringer med emotionsregulering. At udsætte aktiviteter associeret med negative følelser, kan gøre det svært at lære at udholde følelserne og få oplevelsen af, at de faktisk passerer igen. Det kan blive en form for undgåelsesadfærd, som man især ser hos mennesker, der døjer med angst.
Mange unge mennesker oplever i stigende grad mistrivsel, hvilket forskning peger på kan have at gøre med en præstationskultur og højt tempo. Når alt skal gå hurtigere og hurtigere, men samtidig være perfekt, kan forskellige opgaver i livet føles overvældende. Ængsteligheden over muligvis at fejle kan føre til, at den lange liste af gøremål bliver lang og uoverskuelig. Når frygten for at være utilstrækkelig bliver for stor, kan det føles nemmere blot at lade vær med at prøve.
I et studie af svenske unge universitetsstuderende, finder man en sammenhæng mellem et højt niveau af overspringshandlinger og flere symptomer på stress, depression og angst. Dette betyder bestemt ikke, at du vil udvikle en af ovenstående diagnoser, hvis du laver overspringshandlinger. Men det indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem udsættelse af vigtige aktiviteter og generel trivsel. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken indflydelse overspringshandlinger har på din hverdag.
Når overspringshandlinger er nyttige
Som sagt behøver en overspringshandling ikke at være skidt i sig selv. I den psykologiske forskning ser man enten overspringshandlinger, som noget passivt, hvor du blot udskyder en aktivitet, og dermed bliver det negativt. Eller så kan overspringshandlinger også være aktive og dermed blive positive handlinger. Når man bruger overspringshandlinger bevidst og aktivt kan det medføre flere positive effekter, end hvis du gør det passivt. Dette viser forskning, der sammenligner studerende, der laver overspringshandlinger på de to forskellige måder.
Hvordan den aktive overspringshandling ser ud og hvad den kan give dig
Det gode ved en aktiv og bevidst overspringshandling er, at du træder væk fra en krævende opgave og giver din hjerne den pause den har brug for. Når du vender tilbage til opgaven kan du gøre det med friske øjne og nye perspektiver. Overspringshandlingen kan også fungere som en mulighed for at få gjort de ting du typisk ville synes var kedelige. Det gode ved overspringshandlingen kan være, at den kræver mindre koncentration og er mere overkommelig, hvilket din hjerne også kan have brug for af og til, når den står overfor vanskelige opgaver.
Overspringshandlinger kan derfor være en mulighed for at åbne op for nye tanker ved at tage en pause. Oveni kan det ses om en bonus, at du kan bruge tiden til at ordne mindre, praktiske gøremål. Det kan også være en måde hvorpå du kan gøre ting, der er gode for din trivsel og produktivitet. Det kan fx være gå en tur, se en ven eller lave noget kreativt. For at få mest muligt ud af overspringshandlinger, er det bedst at lade vær med at bruge din telefon og sociale medier som distraktion. Det handler derfor om at være bevidst om sit brug af overspringshandlinger.
Tips til hvordan du undgår overspringshandlinger
1. Bliv bevidst om dine følelser
I stedet for at tænke, at du bare er doven, så prøv at overvej, hvad der afholder dig fra at udføre opgaven. Hvilke følelser forbinder du med opgaven, eller hvilke følelser kunne du være bange for ville opstå. Prøv at vær nysgerrig på, hvad der afholder dig fra at gå i gang. Er det mon usikkerhed, ængstelighed eller kedsomhed? Ved at identificere følelserne kan du prøve at finde frem til mere hjælpsomme og hensigtsmæssige tanker. Hvis du bliver ængstelig i forbindelse med en opgave, kan det være godt at huske på, at ængsteligheden er en midlertidig følelse. De ubehagelige følelser letter typisk, når du har fuldført opgaven, og du vil opleve at du godt kan gennemføre noget, der føles svært. At blive bevidst om de følelser, der er forbundet til opgaven, kan i sig selv være en hjælp til at forberede dig på, at de kan komme.
2. Del opgaven op i flere dele
Det kan være en rigtig god ide at dele en uoverskuelig opgave op i flere mindre dele. Hvis det er en studieopgave, der skal skrives, så del den op i bidder. Det kan gøre, at den overordnede opgave føles mindre overvældende. Hvis du har en lang række praktiske gøremål, der skal ordnes, kan du lave en prioriteret liste over. Hver gang du har færdiggjort en mindre opgave, kan du strege det ud eller sætte et kryds. På den måde kan det give flere succesoplevelser, end hvis du skal ordne alt for at nå i mål. Selv hvis du ikke når at skrive en hel opgave eller ordne alt, kan du stadig se, at du har udrettet noget. Prøv at sætte realistiske mål for hvad du vil kunne nå på dagen. Det er bedre at nå en smule end ikke at nå noget.
3. Beløn dig selv
For at udføre svære eller kedelige opgaver hjælper det at være motiveret af noget. Da det kan være svært at være motiveret af de langsigtede effekter, kan det være rart med kortsigtede belønninger. Giv dig selv nogle små ting at se frem til, når du har gennemført dele af opgaven. Det kan være en snack, et afsnit af din yndlings tv-serie eller noget andet, som du synes er dejligt. Når du har gennemført hele opgaven kan du give dig selv en større belønning. Det kan f.eks. være at lave en aftale med en ven, se en film eller lave lækker mad. Det vigtigste er, at det er noget, der giver dig glæde og motiverer dig.
4. Skab rare rammer
Hvis du ikke kan overskue en aktivitet, eller forbinder den med negative følelser, kan det hjælpe at gøre selve oplevelsen mere behagelig. Du kan nok ikke ændre på indholdet i opgaven, men du kan justere på de ydre rammer. Det kan være at sidde et rart sted eller lytte til noget musik i baggrunden. Læg telefonen væk så du minimerer distraktioner eller fristelser. Overvej om du skal sidde et andet sted, hvis du skal skrive en opgave, læse eller ordne ting på din computer. Prøv at inkorporer elementer, der føles rare for dig. På den måde er det ikke kun de negative følelser, der får lov til at fylde imens.
6. Brug overspringshandlinger aktivt
Når du kan mærke, at du mister koncentrationen eller motivationen for opgaven, kan det være nyttigt at lave en overspringshandling. Men prøv at vær bevidst om, hvad det er du gør, og hvad det kan give dig. Gør overspringshandlingen til noget, som du bruger aktivt for at flytte fokus og give dig selv en pause. Prøv at tænke på overspringshandlingen som et led i opgaveløsningen, og sæt et sluttidspunkt for, hvornår du skal vende tilbage til den primære opgave. Vælg overspringshandlinger hvor du bevæger dig eller ordner nogle små praktiske ting. Undgå at scrolle på din telefon som overspringshandling.
Og hvis du falder i alligevel og laver lidt for mange overspringshandlinger, så må du gerne tilgive dig selv for det. Du er bare et menneske i en verden af distraktioner. Vi har alle lyst til at vælge glæden fremfor det vi synes er kedeligt eller svært. Men for at glæden kan blive ved med at føles tilfredsstillende, skal vi også gøre de ting, der føles lidt ubehagelige en gang i mellem.
Til dig der vil vide mere
- En artikel fra Zetland der taler om den biologiske forklaring på, hvorfor vi laver overspringshandlinger
- TED Talk af Tim Urban der på en humoristisk og relaterbar måde beskriver hverdagen med overspringshandlinger og hvordan det føles
0 Kommentarer