Nøgleord: Impostersyndrom, lav selvtillid, utilstrækkelig, præstationsangst, nyuddannet

“Bare de andre ikke opdager, at jeg slet ikke er så talentfuld, som de tror!” “Mine succeser er bare resultatet af held eller min evne til at snyde andre. De tror, at jeg er mere talentfuld, end jeg egentlig er.”

Kan du genkende den slags tanker? Måske hvis du erstatter ordet ”talentfuld” med ”kreativ”, ”klog” eller ”dygtig”? I så fald har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med Impostersyndromet ligesom omkring 70% af os andre. En imposter er en bedrager eller en, der giver sig ud for at være en anden, end de er. Betegnelsen impostersyndrom dækker til gengæld følelsen af at være en bedrager. Det kan vise sig som følelser af tvivl på egne evner og dømmekraft og en frygt for at blive ”afsløret”, fordi andre opdager, at man slet ikke var så dygtig, som de troede.

I denne artikel kan du læse om fænomenet Impostersyndrom. Du vil blandt andet kunne læse om, hvad det betyder for den måde, vi er sammen på som mennesker, og om forskellige måder, fænomenet kan udtrykke sig på. Til sidst vil du kunne læse nogle gode råd til at håndtere impostersyndromet, hvis du kan genkende noget af dig selv i nogle af beskrivelserne.

Hvad er impostersyndromet?

Impostersyndromet er ikke et syndrom i klinisk forstand. Det er altså ikke en sygdom eller noget abnormt. Det er et almenmenneskeligt fænomen, der hænger tæt sammen med følelser af skam, præstationsangst og lav selvtillid. Begrebet er blevet alment kendt efter Dr. Valerie Young udgav bogen ”The secret thoughts of successful women: Why capable people suffer from the impostor syndrome and how to thrive in spite of it”, som er baseret på hendes forskning i fænomenet. Fænomenet hænger sammen med menneskets dårlige evne til at selvevaluere. Det vil sige, at vi har virkelig svært ved at vurdere egne præstationer objektivt. Det kan for nogle få føre til et overdrevent positivt selvbillede, men for langt flere føre til en overdrevent negativ bedømmelse af egne evner. Der opstår altså en uoverensstemmelse mellem egen vurdering af ens præstation og ens reelle præstation.

Impostersyndromet isolerer os fra hinanden

Der er noget paradoksalt ved impostersyndromet, fordi man ofte står alene med det, selvom det er helt almindeligt. Man kan sige, at følelsen har en individualiserende kraft. Man vil ofte ikke tale højt om ens tanker, fordi man er bange for at afsløre sin egen utilstrækkelighed. Derfor kan det føles som, at man er den eneste, der føler sådan.

Det kan tænkes, at impostersyndromet trives særligt godt i nutidens samfund, der ofte karakteriseres som særligt individualiseret og præstationspræget. Impostersyndromet isolerer os fra hinanden i en tid, der allerede kendetegnes af et stort fokus på den enkeltes præstationer fremfor fællesskabet. Derudover hænger impostersyndromet ofte sammen med en følelse af ikke at høre til. Derfor rammer den oftere mennesker, der er marginaliserede i et fællesskab fx pga. køn eller etnicitet. Hvis man fx ikke ser andre som sig selv på sin arbejdsplads, er det nemt at føle, at man egentlig ikke er kvalificeret til at være der, selvom det sjældent er tilfældet.

Det er altså ikke din skyld, hvis du føler dig utilstrækkelig! Heldigvis er vi ikke magtesløse overfor fænomenet- mere om det senere!

Der findes 5 impostertyper

Det kan nogle gange være svært at spotte impostersyndromet, for det ser ikke altid ud på samme måde. Fænomenets moder, Valerie Young, inddeler folk, der lider af impostersyndromet i 5 typer, som har hver deres fokus: Perfektionisten, Eksperten, Solisten, Supermennesket og Det Naturlige Geni.

  • Perfektionisten stræber efter den perfekte præstation og har svært ved at tolerere at være andet end perfekt. Denne type føler skam, hvis de ikke lever 100% op til deres ekstremt høje forventninger til sig selv.
  • Eksperten har et stort fokus på viden. For denne type betyder en mindre mangel på viden nederlag og fører ofte til følelser af skam.
  • Solisten fokuserer på hvem, der er ansvarlig for en præstation. Denne type vil ofte have behov for at udføre opgaver alene og forbinder hjælp fra andre med nederlag og skam.
  • Supermennesket sætter store krav til sig selv på tværs af kontekster. Denne type har behov for at præstere i alle dele af sit liv og ser det som et nederlag, hvis de føler sig utilstrækkelige i en enkelt rolle.
  • Det Naturlige Geni har et stort fokus på hvordan, man løser en opgave. Denne type forventer af sig selv, at alt kommer hurtigt og nemt. Hvis de må arbejde hårdt for at præstere, opfattes det som et nederlag og kan føre til skam.

I virkeligheden er der selvfølgelig ikke skarpe linjer mellem de fem typer, og man kan sagtens placere sig et sted imellem to eller flere.

Hvordan bekæmper man impostersyndromet

Der er forsket en del i, hvordan man kan komme de ubehagelige følelser til livs. Nogle forandringer kan skabes på et strukturelt plan ved for eksempel at skabe mere forskelligartede fællesskaber. Men nogle ting kan du også gøre for at hjælpe dig selv her og nu.

Herunder kan du finde de mest effektive tips:

1. Del følelsen med andre

Mange kender følelsen. Enten har de oplevet det på et tidspunkt i deres liv, eller så gør de det lige nu. Så langt de fleste gange vil man møde genkendelse, når man åbner op over for andre. Du kan starte med at åbne op over for nogle fra en anden kontekst end den, hvor du føler dig som en imposter. Så behøver du ikke frygte at blive ”afsløret”. Det kan fx være en ven, som har en anden arbejdsplads eller studie end dig selv.

At snakke med andre, der oplever det samme kan hjælpe med at normalisere følelsen. At føle sig som en imposter er ikke det samme som at være en imposter. Det kan være lettere at se, når det ikke handler om én selv. Senere kan det være en god idé at snakke med nogle, der kender dig i den relevante kontekst, for de kan også hjælpe dig til at se din egen kompetence.

2. Se objektivt på dine succeser og nederlag

Begynd at danne dig et realistisk overblik over årsagerne til dine succeser og nederlag. Du skal ikke basere det på en følelse af utilstrækkelighed, men i stedet forsøge at se på dem ”udefra”. Hvis der er en særlig ting, der ofte går galt, kan du begynde at notere, hvorfor det går galt. Efter et stykke tid kan du se, om der danner sig et mønster. Måske er der en ydre faktor eller noget, der afhænger af andre mennesker, der går igen.

3. Læs mere om fænomenet

Jo mere du ved om impostersyndromet, jo lettere vil det være at indse, at der ikke er noget galt med dig. Du vil have lettere ved at genkende det, når det opstår, og derfor ikke tro, at følelsen taler sandt. Nederst i artiklen vil du kunne finde en række links til steder, hvor du kan læse og høre mere om impostersyndromet og andres oplevelse af det.

4. Kontakt en psykolog

Nogle gange kan det være svært at takle impostersyndromet selv. Hvis det fylder meget i din hverdag, kan det være en god idé at snakke med en professionel om det. Du er velkommen til at bestille en samtale her, hvis du overvejer at få professionel hjælp. Vi har mange unge mennesker forbi, som er usikre på sin formåen og som frygter at blive afsløret. Typisk er det, at de engang imellem godt kan se, at det er for voldsomt og at de jo egentligt klarer sig fint, og andre gange bliver de overvældet af impostersyndromet.

Viden om impostersyndromet

En kort video, der introducerer til impostersyndromet:

  • Her kan du læse en artikel om emnet fra nyhedsmediet zetland, der blandt andet inddrager eksempler på en masse mennesker, der har kæmpet med det.
  • Her finder du en personlig beretning om impostersyndromet, der særligt handler om impostersyndrom i kreative sammenhænge.
  • Et afsnit af podcasten A Seat At The Table, der omhandler impostersyndromet set fra en marginaliseret position.
  • Her findes en playliste på TED talks videoer, der alle relaterer sig til emnet.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *