Frank af Mia Dall, 2021. Forlag: Gladiator
Bedømmelse: 6/6 hjerter.
Psykologens test sagde, at jeg skulle gå op til min læge igen og tale om piller. “Hvorfor skal jeg tage piller for at kunne leve et liv, der gør mig syg?” spurgte jeg ham. Og så sagde han det med, at jeg måtte lære at acceptere den verden, jeg lever i.
For nogle år siden skrev jeg sammen med en følger på min Litteraturhusetprofil på Instagram. Mia Dall var interesseret i Litterære Terapisaloner, men snakken gik hurtigt på vores egne skriverier. Derfor var det med stor beundring og respekt, at jeg forleden svarede “Ja!”, da Mia pludselig skrev igen, og spurgte om jeg ville have hendes første bog. Frank, som udkommer d. 18. februar.
Frank tager os med midt i København, på Nørrebro. Vi soler os på Assistens Kirkegård, går til psykolog og sidder sammenklemte i en københavnerlejlighed sammen med hovedpersonen. En ung kvinde, som forsøger at finde sin vej i livet, mens den forsøger at diktere den for hende.
Hvordan det føles, at være en del af et sygt samfund
Slår man depression op på netdoktor.dk, står der, at ..”Depression er en meget almindelig sygdom. (…) På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.“
Mellem 100.000-200.000. På Bornholm er der knap 40.000 indbyggere. Alligevel er depression en tilstand, som fortsat foregår i høj grad under radaren. Og det er her den trives bedst. Det er her, den rigtig kan få greb om sit bytte og gøre sit arbejde. Vores hovedperson i Frank bliver ledsaget af noget som kunne ligne en depression, måske en hallucination, men helt sikkert en utilpashed i at være til i den verden, der omgiver hende. Hovedpersonen opsøger en læge og en psykolog, men går allermest med det selv. Frank, kaninen i menneskestørrelse, og med metalansigt, følger efter hende og er lige dele en byrde og en trøst for hende. For hvad gør man, når alt i verden virker svært og skræmmende, og det er Frank som altid er der?
Frank af Mia Dall er velskrevet og et godt billed på, hvordan det kan være, når mørke tanker flytter ind. Men den er også et opråb om, at det måske nærmere er verdenen som er syg, og ikke individet. At vi giver afkald på vores værdier og fornuft i bytte for velstand, symbolsk frihed og likes. Og hvor ondt det gør, når man først indser netop dette, og ikke vil være en del af det. For hvad er alternativet end at blive syg, i en verden der i forvejen er syg.
På blot 146 sider debuterer Mia Dall med, hvad jeg synes skal være en klassiker. En tankevækkende, grotesk og koncis roman om vores samtid, og om hvordan det opleves at have depressive tanker. En bog, som elegant viser dét, som kan være så svært for andre at forstå.
Læs desuden vores artikler, om vinterdepression og selvmord, hvor vi anbefaler bøger om selvsamme emner.
5 Kommentarer
Rune · 6. marts 2021 kl. 9:42 pm
Er der ingen referencer i bogen til “Donnie Darko”? Jeg undrer mig over, at den film slet ikke bliver nævnt, når bogen omtales.
Psykolog Elena Leah · 6. marts 2021 kl. 11:07 pm
Hej Rune
Jeg tænkte selv på Donnie Darko før jeg overhovedet læste bogen.
Jo, der er en svag reference til Donnie Darko, men titlen og handlingen bliver ikke omtalt. For mig at se, skal man have luret ligheden i forvejen, for også at fange referencen.
Rune · 7. marts 2021 kl. 12:12 am
Hej Elena
Okay. Tak. Det bliver faktisk omtalt i visse andre anmeldelser, som jeg fandt efter min kommentar. så der var jeg lidt hurtig. Det kan da lige tilføjes, at der i filmen “Harvey” fra 1950 med James Stewart også optræder en høj, usynlig kanin, men den film har jeg endnu ikke set, så om “Donnie Darko” er lidt inspireret af den, ved jeg ikke. Det kunne være sjovt at undersøge.
Rune · 7. marts 2021 kl. 8:45 am
Hej Elena
Tak for svaret. Jeg var lidt hurtig, for det bliver faktisk omtalt i visse anmeldelser. Jeg har fået lyst til at se filmen “Harvey” fra 1950, fordi hovedpersonen, spillet af James Stewart, er ven med en meget høj, usynlig kanin. Det kunne også være interessant for at se, om “Donnie Darko” på nogen måde refererer til den film på mere eller mindre subtile måder.
Rune · 7. marts 2021 kl. 8:46 am
P.S. Nu dukkede mit første svar op igen. Det troede jeg ikke, jeg havde fået sendt ordentligt.