Flere har skrevet og spurgt mig om, hvordan isolation og hjemmekarantæne påvirker os. Det er et interessant spørgsmål, som jeg vil kigge nærmere på her.
Mange har allerede siddet i hjemmekarantæne i et stykke tid. Enten fordi de er kommet hjem fra en ferie, fordi de føler sig sløje eller fordi de er særligt bange for at blive smittet med corona. Vi ser at myndighederne skærper reglerne for vores færden dag for dag. Og statsminister Mette Frederiksen udelukkeder ikke, at vi kan blive nødt til at indføre udgangsforbud. Samtidig udtaler forskellige eksperter, at det her kan komme til at stå på i mange måneder endnu. Så lad os kigge på, hvad det egentligt vil betyde for os.
Behovet for socialt samvær og fysisk kontakt
Forskningen fortæller enstemmigt, at mennesket har behov for socialt samvær og fysisk kontakt. Uanset hvor introvert man føler sig, er vi afhængige af hinanden. Når vi bliver rørt ved af nogen vi holder af, udløses hormonet oxytocin. Oxytocin er med til gøre os glade og afslappede. Mens manglen på stoffet er med til at gøre os nedtrykte, stressede og indadvendte. Studier af børnehjem med dårlige forhold, hvor børnene ikke er blevet taget op og holdt om, viser at børnene visner hen, lukker sig inde i sig selv og i værste tilfælde dør.
Udover den fysiske berøring er social kontakt i sig selv også vigtig. Det at snakke med nogen, at blive “set” og få en følelse af at høre til, er grundlæggende for vores trivsel. Vi ser fx. hvordan mennesker der bor alene, eller er ensomme, oftere har tendes til nedtrykthed og fysiske sygdomme. Når man kigger på fængsler, som mange steder i verden er lig med den totale isolation, diskuteres der højlydt om menneskerettigheder, da man her ser, at isolation medfører depression, psykoser og forhøjet selvmordsrate. Vi har altså et helt fundamentalt behov for socialt samvær og fysisk kontakt.
Hvor stammer ordene “isolation” og “karantæne” fra?
Før vi kigger mere på, hvordan en karantæne i denne specifikke situation påvirker os, vil jeg kort opridse hvor de to ord stammer fra. For historien er faktisk lidt pudsig.
Ordet karantæne kommer fra det italienske quarantina (oprindeligt quaranta giorni), der betyder 40 dage. Da pesten herskede i Europa i middelalderen indførte man i Venedig en karantæne for udefrakommende. Man satte lejre op udenfor byen, hvor gæster skulle opholde sig i 40 dage før de måtte komme ind. Var man smittet ville pesten og dets symptomer nemlig vise sig inden for dette tidsrum.
Isolation stammer også fra det italienske sprog, og betyder ø. Isolation er i mange sammenhænge gennem historien blevet anvendt som en måde at håndtere kriminelle på. De blev sendt ud på en øde ø, så de kom væk fra samfundet og ikke kunne gøre mere skade. Men vi skal ikke kigge langt tilbage, ej heller langt væk, før vi støder på lignende tiltag. Det er blot et års tid siden, at DF og den daværende regering snakkede om, at udviste samt kriminelle udlændinge skulle sendes til den ubeboede ø Lindholm. Ideén er dog sidenhen blevet sløjfet i forbindelse med den nye regering.
Hvordan påvirker coronakarantænen os?
Zoomer vi tilbage til vores nuværende situation, kan man sige, at den måde hvorpå den enkelte påvirkes af karantænen afhænger meget af den enkeltes personlighed, hjem og generelle situation. Er din hjemmebase blevet en integreret institution og arbejdsplads, hvor du pludselig skal agere både lærer, pædagog, medarbejder, kok og partner? Eller sidder du i et sommerhus med havudsigt og én du holder af, som du gjorde for en måned siden? Er du alene eller sammen med dine bedste venner? Bor du sammen med nogen du trives med, eller er det en krigszone, som nu har fået lukkede grænser? Har du også økonomiske bekymringer, eller måske endda nogen kære der er indlagte, oveni karantænen? At vurdere, hvordan en karantæne påvirker os er svært at se løsrevet fra spørgsmål som disse.
Fælles for os alle er dog, at uvisheden og tabet af kontrol skaber problemer. Vi er vant til en rutine og flertallet af os ved normalt, hvad der venter os de kommende måneder. Lige nu er meget til forhandling og uvisheden er ekstremt rungende. Den kan sætte alvorlige rystelser, specielt hvis man i forvejen er udfordret med fx angst og depression. Nogle af kendetegnene ved depression er, at man får et mørkt syn på sig selv, andre og sin egen formåen. Man frygter diverse scenarier og man har tendes til at lukke sig inde i sig selv. Dvs. tilstande som en karantæne adderer til. Mange af de ting, som normalt kan udfordre en depression; meningsfuld samvær med andre, frisk luft, fysisk berørelse og følelsen af at høre til, bliver nu udfordret yderligere.
Hvordan skal vi tænke om situationen for at komme igennem den
Selvom svaret på spørgsmålet om, hvordan coronakarantænen påvirker os, afhænger af den enkeltes situation, har det også meget med ens tankesæt at gøre. Har du mulighed for at forestille dig din øde ø som mulighedernes rum, hvor du endelig kan slappe af og ikke bekymre dig om deadlines, fremtiden og diverse? Eller er din øde ø farlig, usikker og med diverse frygtscenarier?
Uanset er det vigtigt at huske på, at den her situation er markant anderledes end, hvad man normalt forstår ved ordet isolation. Ordene karantæne og isolation er forbundet med en del kedelig forskning og historie, som vi så foroven. Så når vi bruger disse ord om situationen med corona, kommer vi til at tænke på at være indespærret mod vores vilje. Vi sammenligner det med fængselsforhold. For flertallet betyder den begrænsede udendørs færden dog, at man er hjemme hos sig selv, eller hos nogen man holder af. Man har sine ting omkring sig. Man kan holde sig beskæftiget og underholde sig. Og i kontrast til hvad isolation normalt dækker, så har vi stadig kontakt til andre. Både dem vi deler tag med og til omverdenen gennem teknologien. Med andre ord – vi er altså ikke mere i isolation end vi selv gør det til.
Derudover er det vigtigt at huske på, at situationen er nødvendig og vigtig for, at vi igen kan blive en samlet flok. Mens coronavirussen kan udfordre én og ændre ens planer, vil det hjælpe, hvis man kan se situationen som et vilkår og acceptere, at det er sådan verden ser ud lige nu. Det er vigtigt at holde fast i, når angsten, kedsomheden og tvivlen tager over. Der er en mening bag det hele og før vi ved det, kan vi vende tilbage til vores normale hverdag igen.
Læs mere her, hvis du vil have konkrete redskaber til, hvordan du kan komme igennem dagligdagen i denne tid.
Mens pandemien er igang vil jeg løbende skrive indlæg med tips og refleksioner. Har man ideér til et indlæg eller spørgsmål til corona og psykisk trivsel, er man velkommen til at skrive til mig på; psykolog@elenaleah.dk
0 Kommentarer