Viden om sorg – når du har mistet en nær

Emne: Viden om sorg, hvad er sorg, hvordan bearbejder jeg sorg

Både som psykolog, og bare personligt, er jeg meget optaget af sorg, og på det sidste har jeg haft en række terapisamtaler, hvor sorgen har fyldt. Klienter der både har mistet søskende, veninder, bedsteforældre og andre vigtige relationer. I dagens indlæg præsenterer jeg noget af min viden om sorg, og vigtigst; hvordan du bearbejder sorg.

Jeg ville gå til verdens ende for dig.

Men der var ikke langt nok.

Hvad er sorg – Naturlige sorgreaktioner

Sorg opleves forskelligt fra person til person, men fælles er, at det opstår ved tabet af en person i ens liv. Og uanset om I var tætte, om det var et pludseligt dødsfald eller forventet, eller om du er lettet over, at den døde nu har fået fred, er sorg en naturlig følgereaktion.

Her er nogle af de typiske sorgreaktioner:

• Tristhed, savn og længsel efter den døde
• Bekymringer for, at andre, eller du selv, også fejler noget og kan dø
• Skyldfølelse og selvberejdelse ift. dødsfaldet, omend der ofte ikke er et reelt grundlag for det
• Vrede eller irritation, fx. over det der er sket. Vrede over at du er blevet efterladt. Vrede over sundhedspersonerne indvolveret
• Kognitive udfordringer som kan vise sig i daglige gøremål, eksempelvis problemer med motivation samt koncentrations-, og hukommelsesbesvær
• Forskellige fysiske reaktioner, som søvnproblemer, manglende energi og appetit samt smerter i kroppen

Derudover er en uvirkelighedsfølelse, en form for følelsesløshed, lige efter dødsfaldet også en naturlig reaktion. Det kan føles som, at du ikke rigtig har forstået, hvad der er sket. Det er en choktilstand, som faktisk har en beskyttende funktion. Mange kan føle dårlig samvittighed og ikke forstå sin manglende reaktion. Men det er psykens måde gradvist at tage det skete ind på.

Er jeg ved at blive skør?

Det er ikke unormalt, at sorgen kan blive så intensiv, at du kan blive bange for, at du er ved at blive vanvittig. Her er det vigtigt at huske på, at det faktisk er yderst sjældent at lige netop det sker. Det der er mere sandsynligt er, at du er overvældet af dødsfaldet.

Det er heller ikke unormalt, hvis du oplever at dødsfaldet rykker ved dine holdninger til verden. Nogle ting kan pludselig blive ligegyldige, mens andre bliver mere værdifulde. Samtidig oplever nogen, at de hurtigt tænker konstruktivt og at dødsfaldet ændrer i deres værdier og prioriteter positivt. Det kan man få dårlig samvittighed over. Men i virkeligheden kan det vise, at man inkoorpererer dødsfaldet på en sund måde i sit liv.

Faseteorien – en misforståelse

Selvom vi løbende bliver klogere på sorg gennem forskningen, er der stadig nogle myter som hænger ved. Èn af de største er, at man tror at sorg sker i faser. Faseteorien blev første gang fremlagt i 1969 og præger stadig i dag mange sundhedsprofessionelles måder at forholde sig til sørgende på. Forskning viste ellers kort efter, og har siden vist, at sorg skal forstås på en langt mere nuanceret måde. Eksempelvis er det ikke alle, som bliver overvældet af sorgen, og det er helt okay.

Hvordan kan jeg bearbejde sorg?

Dual Process Model of Bereavement, også kaldet to-proces modellen, giver et godt billede af, hvordan du bedst muligt bearbejder et dødsfald.

Dual Process Model of Bereavement

Vejen gennem sorgen er forskellig fra individ til individ. Mange mennesker i sorg oplever længe at være i det tabsorienterede område, før de kan bevæge sig til det nyorienterede. Mens andre formår at bevæge sig mellem de to kort tid efter dødsfaldet.

Uanset er det vigtigt, at du giver dig selv plads og tid i de perioder, hvor du har behov for at træde ind i sorgen. De perioder, hvor du fx. græder, besøger graven, snakker om den døde, husker tilbage på dødsfaldet mm. Og samtidig er det også vigtigt, at du tager pauser fra sorgen; tænker på noget andet og gør noget rart for dig selv.

Modellen omfavner det vigtigste ved sorgbearbejdelse – nemlig, at hver person må finde en balance mellem at nærme sig det svære, konfrontere tabet, og samtidig rykke sig fra tabet og indgå i livet igen. Opnår du en pendling mellem de to stadier, har du større chance for at undgå komplicerede sorgreaktioner, depression og angst. Mange formår på egen hånd at pendle mellem områderne, mens andre har godt af at blive guidet af deres netværk eller fagfolk, som har viden om sorg.

Råd til mestring af sorg

Meget sigende er det, at biblen indefor psykiatriske lidelser, Grundbog i psykiatri, på knap 1000 sider, intet skriver om sorg. Det skyldes, at sorg som udgangspunkt ikke er en lidelse, men et eksistentielt vilkår ved det at være menneske.

Det er vigtigt at erkende, at sorg tager tid og at det for mange mennesker er en smertefuld og langsom proces, som normalt gør mindre ondt med tiden. Her er nogle konkrete veje til at bearbejde savnet:

• Lær sorgen at kende: Den måde vi forstår ting på påvirker, hvordan vi forholder os til dem. Jo mere du kan tillægge det meningsløse mening, og jo bedre du lærer dine reaktioner og følelser at kende, jo stærkere står du også. Det kan du gøre ved fx at opsøge viden om sorg via bøger eller via samtaler med en psykolog.

• Bevæg dig ind og ud af tabet: Som beskrevet tidligere sker en optimal sorgbearbejdelse via en balance mellem at forholde sig til det der er sket, og samtidig at have pusterum fra sorgen. I pusterummet genoptages dagligdagen med arbejde, socialt liv og hvad det ellers plejer at indebærer. Sorgbearbejdelse kræver meget energi. Mange føler det overvældende/meningsløst at vende tilbage til arbejdet. Det er forståeligt, men undersøg muligheden for at starte op på nedsat tid. Det handler som sagt om at finde en balance.

• Informer dine omgivelser: Prøv at være gennemsigtig med, hvad du føler, du har brug for, og hvad du ikke har brug for. Vi lever desværre i et samfund, hvor vi ikke har givne spilleregler for social adfærd, når nogen har mistet. Det kan give berøringsangst. Fortæl hvad du har brug for, og det vil blive lettere for dit netværk at møde dig i det. Det kan fx. være, at du helst selv vil bringe savnet på banen, at I sammen besøger graven, eller at din ven tjekker ind til dig hver anden dag og spørger hvordan du har det.

• Sæt tid af til savnet: Når du savner en person meget, kan det blive meget smertefuldt og direkte handlingslammende. Det kan tage lang tid før det ændrer sig, men hvis det ikke gør det af sig selv, kan du efter nogle måneder efter dødsfaldet forsøge at styre savnet. Helt konkret går det ud på, at du fastsætter et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke de triste tanker og dyrke savnet, og ellers forsøge at styre uden om. Hvor meget tid du bruger på savnet skal ses i forhold til, hvor meget du i forvejen bruger på det. Bruger du lige nu mange timer hver dag, så start ud med at sætte en time af pr. dag. Herefter kan du gradvist skære ned på tiden. Når du træder ind i den afsatte tid, skal du her træde tæt på savnet. Det kunne være at tænke på, hvad du savner mest ved personen, hvornår savnet opstår oftest og hvad der sætter det igang. Du kan kigge på billeder eller tale om personen. Det er op til dig. Når du træder ud af den afsatte tid, og hvis der fortsætter med at dukke savn op, kan du sige til dig selv: “Jeg kan mærke, at savnet dukker op, men det udsætter jeg til den aftalte tid”. Det kræver øvelse at styre sine tanker og følelser på den måde, men mange beretter at det gradvist bliver nemmere med tiden og åbner op for andre ting i livet.

• Søg hjælp, hvis du har behov for det: Det kan være svært at skelne mellem normal sorg og kompliceret sorg, særligt når man står midt i det. Det kan føles rigtigt for dig, hver dag at besøge graven, også når der er gået et år efter dødsfaldet. Men udefra kan det tyde på kompliceret sorg. Der skal gerne være en balance i sorgbearbejdelsen, og kan du mærke at de intense reaktioner fortsætter, eller måske endda vokser i styrke, skal du søge hjælp. Det samme gælder, hvis du fortsat ikke kan vende tilbage til dit job, trækker dig fra sociale relationer eller forandrer dig helt som person. Er du det mindste i tvivl, kan du altid opsøge en psykolog og spørge til råds.

Forskellen på normal sorg og kompliceret sorgreaktion

De fleste (ca. 80%) oplever en naturlig sorgreaktion ved tab. Hvis dine sorgreaktioner fortsætter efter 6 mdr. med samme intensitet, og hvis hverdagen ikke kan genoptages, er der sandsynligvis tale om forlænget sorg. Forlænget sorg kommer til udtryk ved at man forbliver i det tabsorienterede felt. Kompliceret sorg kan også vise sig ved, at den efterladte får psykiske lidelser, som fx depression, PTSD eller angst. Husk at søge hjælp, hvis dette er tilfældet.

Vind to bøger om sorg

I forbindelse med dette indlæg, kan en heldig læser vinde to særlige bøger om sorg, og ikke mindst om, hvordan man lever videre med sit tab:

• Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt, 2018. Citatet øverst i indlægget er desuden derfra. Aidt mister sin søn, Carl, på en pludselig og tragisk måde. Fortællingen fører læseren gennem processen fra Carl bliver født til tiden efter dødsfaldet. Alt det vigtigste, mest brutale, og mest kærlige ved tab og sorg bliver håndplukket og i fragmenteret serveret til læseren. Aidts store kærlighed mærkes tydeligt herigennem, mens også sorgbearbejdelse og forståelse i en større kontekst. Fortællingen giver genklang i de fleste hjerter, som har mistet, så man bare for en stund føler sig mindre alene i sin sorg.
• Stjernernes Rige – En fortælling om håb af Rikke Skov Jørgensen. Bogen er en smuk børnefortælling om, at nogle mennesker bliver sat på jorden for en kortere stund end andre. Nogen blot for et øjeblik. Men at uanset, hvor langt et liv er, er det altid betydningsfuldt og skaber hjerterum. Bagom fortællingen findes også en sand og forfærdelig historie, om tabet af lille Lea, men bogen giver et eventyrligt og nænsomt sprog for det ubærlige. Og den giver mening til det umiddelbart meningsløse. Bogen har mine varmeste anbefalinger ift. når børn står til at miste.

For at deltage i konkurrencen om de to bøger, skal du skrive en kommentar om hvad der har været det vigtigste for dig i din proces, hvor du har mistet. Hvis du endnu ikke har mistet en person tæt på, kan du i stedet skrive, hvad der i indlægget er ny viden for dig.

Der trækkes en vinder d. 15. marts 2021. Vinderen kontaktes direkte over mail og får tilsendt bøgerne herefter. Konkurrencen er lavet i samarbejde med Gyldendal og forfatter Rikke Skov Jørgensen.

Viden om sorg – læs mere:

• Sammen med litterat Cecilie Larsen er jeg med i en podcast om skønlitteratur, hvor vi bl.a. fortæller om hver vores tab.
• Podcastserie Jeg plejede at tro på for evigt. Rørende personlige fortællinger om at miste, bearbejde sorgen og minderitualer.
• En artikel om, hvordan du kan kende forskel på sorg og depression, kan du finde her.
• Bogen Mestring af sorg – Håndbog for efterladte og hjælpere af Atle Dyregrov og Kari Dyregrov, 2018, er en god håndbog i forståelse og bearbejdelse af sorg.