Barndomstraumer har det med at forplante sig til voksenlivet. På godt og ondt formes vi på mange måder af det, vi oplever, mens vi er børn og unge. Modgang, udfordringer, tab og svære omstændigheder kan påvirke os på måder, vi ikke nødvendigvis selv forstår. Men det betyder ikke, at din barndom definerer din fremtid.
Det kan være en hjælp at vide, hvad du bærer med dig, og hvordan det kan påvirke dig. På den måde kan du lære at leve med det, som er en del af din historie. I denne artikel kan du læse om barndomstraumer og svigt. Hvordan de kan se ud tidligt i livet og hvorfor de kan blive siddende i dig lang tid efter. Du vil få hjælp til, hvad du kan gøre for at passe godt på dig selv med den bagage du bærer med dig.
Hvad er et traume?
Ordet ”traume” kan virke voldsomt og mange vil måske forbinde det med tragiske ulykker, vold eller overgreb. Det er det bestemt også. Men traumer kan også være andre typer oplevelser, der opleves lige så voldsomt. Det psykologiske traume defineres på Ordnet.dk som en:
”rystende oplevelse der (ubevidst) virker skadeligt på en person længe efter at begivenheden er indtruffet; ar på sjælen”.
Oplevelsen, der udløser et traume, vil ofte være forbundet med følelser af intens frygt, hjælpeløshed og angst. Følelserne er så intense, at de sidder i kroppen og hjernen således, at man fortsat reagerer på oplevelsen efter at den er slut. Man kan opleve den traumatiske situation igen og igen ved flashback eller mareridt. Man kan have påtrængende tanker og billeder i hovedet, og det kan være meget ubehageligt.
Når vi taler om traumer vil mange ofte tænke på enkeltstående begivenheder. Mange associerer det med diagnosen PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). PTSD kan opstå efter f.eks. krigsoplevelser, ulykker, overfald eller seksuelle overgreb. Men traumer kan også vise sig som massiv omsorgssvigt i barndommen, gentagne seksuelle overgreb, patnervold eller stalking m.m. Man behøver ikke en diagnose for at have oplevet et traume.
Symptomerne for PTSD er:
- At den traumatiske oplevelse genopleves gennem mareridt eller flashback
- En svær trang til at undgå situationer eller sanseoplevelser, som man forbinder med oplevelsen
- En generel øget vagtsomhed. Man er på vagt over for fare, selv når den ikke umiddelbart er tilstede.
- En forandring af personlighed og stemningsleje, f.eks. ved mindsket interesse for det man plejer, sig selv og andre mennesker
- Besvær med koncentration og hukommelse
Hvis du oplever ovenstående er det altid en god ide at tale med egen læge, for at finde ud af om du lider af PTSD og hvilken hjælp du kan få. Man behøver ikke få stillet diagnosen PTSD for at være påvirket af en ubehagelig oplevelse. Man kan opleve reaktioner, der ligner PTSD, ved mindre rystende oplevelser og i mindre grad. Disse reaktioner kan også være indgribende i ens hverdag. Heldigvis er det helt naturligt at kroppen reagerer på traumatiske oplevelser, og i flere tilfælde vil reaktionen aftage af sig selv. Du kan læse mere om det, som man også kalder for ”psykiske efterreaktioner” her.
Hvad er tidlige traumer / barndomstraumer?
Det kan forholde sig lidt anderledes med traumer fra barndommen. De kan ligne traumatiske oplevelser i voksenlivet, men de kan være sværere at huske, italesætte og bearbejde. Et eksempel på tidlige traumer er, når et barn udsættes for omsorgssvigt. Omsorgssvigt, mishandling eller andre traumatiske oplevelser i barndommen kan ændre på hjernens struktur. I forskning kan man påvise hvordan spædbørn, der har været udsat for mishandling i de første leveår, har hjerner, der ser anderledes ud end de der ikke har. En forandret udvikling af hjernen kan medføre sociale, sproglige, kognitiv og emotionel svækkelse. Denne svækkelse kan ses ind i voksenlivet og kan især påvirke en persons relationer.
Barndomstraumer, tilknytning og adfærd
Når et barn udsættes for svigt vil det forsøge at overleve. Barnet opfanger de signaler, der indikerer en trussel, f.eks. en voksen der er i dårligt humør, og vil derfor være vagtsom for at undgå fare. Den adfærd, der engang har været hensigtsmæssig for barnet for at navigere i det svære, kan barnet bære med sig videre i livet. Det betyder, at selv når der ikke er en grund til at være på vagt, så kan det nu voksne barn stadig opføre sig som om, at det er i fare. Det der engang var hensigtsmæssig tilpasning er nu uhensigtsmæssigt. Dette viser sig ofte i de tilknytningsmønstre vi udvikler i barndommen, hvilket Psykolog Elena Leah har skrevet om her.
Eksempler på barndomstraumer
Tidlige traumer kan være mange ting. Det kan være et opvækstmiljø præget af konflikter, mishandling (i form af psykisk, fysisk eller seksuel vold) psykisk sygdom eller misbrug hos forældre samt tab af forælder, mobning m.fl. Fælles for barndomstraumer eller belastninger er, at der er tale om en stor psykisk belastning, som barnet ikke er i stand til at håndtere. Udfordringerne ved at opleve belastninger i barndommen er, at hjernen stadig er under udvikling. Det kan betyde, at der ikke er udviklet et tilstrækkelig sprog til at italesætte og udtrykke sig om det der sker. En anden udfordring er, at børn er afhængige af deres omsorgspersoner. Hvis disse er kilden til belastning, eller selv er belastede, så kan barnet ikke gøre andet end at tilpasse sig situationen. Barnet har ikke mulighed for at fjerne sig selv fra situationen. Heraf kan de uhensigtsmæssige tilpasningsmønstre opstå og vedligeholdes.
Hvordan har barndommen betydning for voksenlivet?
Svigt i barndommen er en risikofaktor for mange ting i voksenlivet. Man er i øget risiko for psykisk sygdom, f.eks. depression, angst, PTSD og misbrug. En svær barndom er også koblet til øget risiko for hurtigere aldring, kronisk sygdom og tidligere død.
Årsagerne til at svigt kan have disse konsekvenser hænger sammen med kroppen og hjernens stresssystem. En barndom med kronisk stress kan skabe et stress-respons system som er overfølsomt. Det vil sige, at et barn i ustabile omgivelser, er mere på vagt over for mulige faresignaler og derfor oplever mere stress. Denne overfølsomme respons på stress, kan barnet ubevidst komme til at tage med sig ind i voksenlivet. Det kan betyde, at man reagerer hurtigere på forskellige stimuli, som om de var faresignaler.
Eksemper er, hvis du fx er opvokset i et hjem, hvor du fik skæld ud over den mindste ting, og nu oplever du en forventning om, at folk vil blive sure på dig, hvis du fejler. Eller hvis du vokser op i et hjem med alkoholmisbrug, og nu reagerer stærkt på lugten af alkohol eller fulde folk. Det centrale er, at man som barn indlærer mønstre, som ikke er hensigtsmæssige i voksenlivet.
Beskyttende faktorer ift. barndomstraumer
Det er vigtigt at understrege, at det ene ikke blot fører til det andet. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind ift. hvilke udfordringer du får senere i livet. Effekten af barndomstraumer kan afhænge af alder, typen af svigt og varighed. Hvilke ressourcer du har haft som barn og får som voksen, har betydning for i hvilken grad du påvirkes.
Det kan være, at du har haft et stort netværk af venner, familie, pædagoger og skolelærere, som har kunne fungere som omsorgspersoner. Andre vigtige voksne kan give børn den tryghed de mangler som følge af barndomstraumerne. Man kan have interesser, der giver én et fristed. Det kan være, at man som ung møder nogle venner eller en partner, der viser nye, trygge måder at være i relationer på. Dette kaldes altsammen beskyttende faktorer ift. barndomstraumerne.
Hvordan kan man tage sig af sig selv som voksen, når man har et barndomstraume?
Vi kan ikke ændre på vores barndom selvom, at vi måske ville ønske, at vi kunne. Men vi kan finde måder, hvorpå vi kan leve med barndomstraumer som en del af vores fortælling. Ved at udvise omsorg og forståelse over for os selv, kan vi bearbejde det, som vi har med os fra barndommen.
At erkende at det ikke var godt nok
For nogle kan det være en hjælp at give sig selv lov til at føle, at det ikke var i orden, at man skulle opleve en stor psykisk belastning tidligt i livet. Man var blot et barn eller en ung, der fortjente mere end det man fik. Det kan være, at du føler, at det der skete var uretfærdigt, eller at du er sur på de voksne, der var omkring dig. Måske føler du dig skuffet eller svigtet, fordi du blev behandlet dårligt eller fordi de voksne ikke formåede at passe på dig. Det er okay at acceptere, at man havde brug for mere end det man fik.
Husk at det ikke var din skyld at du blev påført barndomstraumer
Det kan virke banalt, men det kan være lindrende at sige til sig selv, som voksen eller ved at se tilbage på sig selv som barn, at det ikke var ens skyld. Du gjorde hvad du kunne for at overleve situationen, og det kan være den overlevelsesstrategi, som stadig sidder i dig nu. Det er altid de voksnes ansvar, når børn svigtes, så hvis du har haft en svær opvækst, så har det ikke været dit ansvar at forhindre de dårlige ting.
Vær opmærksom på dine mønstre
Ovenstående er nemmere sagt end gjort. Man ændrer ikke blot på sine reaktioner og mønstre fra den ene dag til den anden. De er dannet tidligt i livet, hvor hjernen er meget mere formbar end den er i voksenlivet. Heldigvis bliver hjernen ved med at være plastisk. Det betyder, at vi kan lære nye ting og skabe nye mønstre for vores tanker, adfærd og følelser. Vores måder at være i verden på, er derfor ikke skåret i sten, og du kan altid lære nye måder at forstå sig selv og verden på.
Første skridt er at blive bevidst om, hvorfor du reagerer som du gør. Måske har du det med at blive bange for at blive afvist af andre, og derfor har du ikke mod på at prøve at danne nye relationer. Eller måske føler du, at det er dit ansvar, at alle andre har det godt, så du glemmer at mærke, hvordan du selv har det. Prøv at lægge mærke til det. Måske foregår der noget, som spejler det, du oplevede som barn. Du kan læse vores indlæg om, hvordan man kan ændre sine mønstre i relationer til andre og sig selv her.
Det er dog også vigtigt at huske på, at vi ikke altid kan finde svaret. Måske vil visse ting åbenbare sig på længere sigt, mens andre ting aldrig helt vil give mening. Ikke alt fører tilbage til barndommen, men hvis du har været særligt belastet i løbet af din opvækst, kan det måske give indsigt at se tilbage.
Vær god ved dig selv
Du gør det så godt, som du kan. Det gør du nu, og det gjorde du helt sikkert også som barn. Vi gør det alle så godt vi kan med de ressourcer vi har. Og det er forskelligt hvor meget medgang og modgang, man har med sig i bagagen. Ved at være nysgerrig og nænsom kan vi bedre rumme os selv og andre med alt det indebærer. Livet er dit og du kan være og gøre meget selvom du har barndomstraumer med i bagagen. Måske føler du dig endda stærkere netop, fordi du har mødt modgang, men stadig står her hvor du er i dag. Du skal ikke underkende den styrke det trods alt kræver at stå imod psykiske belastninger.
Omgiv dig selv med tryghed og glæde
Det kan være godt at beskæftige sig med fortiden og være undersøgende over for den. Men livet er også her og nu. Giv dig selv plads til at nyde livets små og store glæder. Læg mærke til hvilke mennesker, der gør dig tryg og åben over for verden. Læn dig op af dem, og deres måder at se verden på. Måske ser de på dig med helt andre øjne end du selv gør. Du kan betro dig til dem, hvis du kan mærke lysten til det.
Nogle gange kan vi komme til at føle, at vi ikke skal tale om noget, der er sket for lang tid siden. Jo længere tid der går, desto mindre husker folk at spørge ind til svære ting. Men ofte ved de, der har oplevet mindre modgang i barndommen, ikke hvor meget tidlige oplevelser kan fylde i lang tid efter. Hvis du har mod på det så del, hvordan dine tidlige traumer har fyldt i dit liv. På den måde kan andre også være bedre til at støtte dig og forstå dine reaktioner.
Tal med en psykolog om dine barndomstraumer
Nogle gange har du brug for ekstra hjælp til at finde ud af, hvad der mon er på spil. Det kan være, at du oplever en stor sorg over dele af din opvækst, og det er svært at tale med dine nærmeste om det. Der er ingen skam i at søge hjælp til noget, der er sket for lang tid siden. Det kan være lige så relevant nu, som det var dengang det skete. Her kan det være en mulighed at tale om det med en psykolog. Det kan være lindrende blot at fortælle et andet menneske sin historie og om de ting, der var svært at forstå og håndtere, da man var yngre.
Du kan ikke gå tilbage i tiden og gøre tingene om eller slette dine barndomstraumer. Det vil altid være en del af din historie, at du oplevede noget meget svært tidligt i livet. Men måske kan en historie heller ikke kun indeholde gode dele. Det er uundgåeligt at opleve tab, sorg, svigt eller modgang i løbet af et liv. Nogle mennesker oplever det blot tidligere end andre.
Anbefalinger
- DR podcast: ”Hvem er jeg nu?” Brinkmanns Briks, DR Lyd (2021)
- DR podcast: ”Naja Marie Aidt skriver om PTSD” Skønlitteratur P1, DR Lyd (2024)
- DR dokumentar: ”Prinsesser fra blokken”, DR TV (2024)
- DR Artikel: ”Cecilie mærker farens krigstraumer i hverdagen” (2024)
- Skønlitteratur: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Bech (2022)
- Skønlitteratur: ”Extremely Loud and Incredibly Close” af Jonathan Safran Daldry (2005)
- Faglitteratur: ”The Body Keeps The Score” af Bessel Van Der Kolk
- ”A scoping review of the relation between child neglect and emotion regulation in adulthood” (Child Abuse & Neglect, 2024)
- ”Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet” (Videnskab.dk, 2021)
- ”Efterreaktioner” (Syddansk Universitet, 2023)
- ”Risikoen for at udvikle PTSD som voksen er 10 gange større hvis man har været udsat for misbrug i barndommen” (Syddansk Universitet, 2024)
- ”Professor: barndommens svigt kan spores i hjernen” (Kristelig Dagblad, 2017)
- Læs mere om forskning indenfor børn og traumer fra Syddansk Universitet her.
0 Kommentarer