Nøgleord: Selvværd, selvtillid, Greta Thunberg, kropsaktivisme, øvelser mod lavt selvværd

Jeg må kun lægge billeder op på Instagram – ikke kigge på de andres opslag. Jeg kan simpelthen ikke tåle at se, at andre har det godt. Og det er jo fuldstændig langt ude. Det er udtryk for jalousi og angst, og jeg ved, det er irrationelt. Jeg føler mig også lidt svag i virkeligheden. At jeg ikke engang kan have en Instagramprofil uden at føle mig som en klam og dum person, der ikke er god til noget”.

Ordene tilhører den Robert-vindende filminstruktør og manuskriptforfatter Anna Emma Haudal. I en podcast på P1 fortæller hun sin filminstruktør-kollega Lotte Svendsen, at alt det, hun laver professionelt, kredser om det svære forhold til selvværdet. Om det at turde elske sig selv. På trods af små fejl som overvægt og distræthed. Og kollegaen er helt med. ”Bare så sent som her i weekenden, da svinede jeg én af mine bedste veninder til, fordi hun havde taget et billede af mig og min kæreste og lagt det på Facebook. Jeg var simpelthen så vred ‒ fordi jeg havde jo dobbelthage på det billede! Det endte med, at jeg tvang hende til at fjerne billedet igen og sendte hende nogle andre billeder af os”.

Hør hele podcasten her.

De to kvinder er ikke hvem som helst. De er succesrige, efterspurgte, optræder i medier, er venner med de rigtige osv. Alligevel er de begge nidkært optagede af deres udseende, og af hvordan andre ser dem. Lotte Svendsen fortæller, at hun elsker mad, men samtidig har det ret stramt med overvægt. Hun opfatter det som et udtryk for svaghed. Og er der noget, hun absolut ikke vil ses som, så er det som en svag person. Hun kalder udseendet ”En joker, der altid ligger der og kan spejle ens værste depressionstilstand”.

I denne artikel vil vi give en kort historisk introduktion til begrebet selvværd og præsentere et par teorier om, hvordan det udvikles i barndommen, og hvad der kan true det. Bagefter vil vi diskutere, om prisen for et højt selvværd kan blive for høj, og vi vil foreslå tre strategier til at få en bedre fornemmelse af dit eget værd: Aktivisme, opgør med din indre kritiker og en øvelse i at sige fra.

Hvordan kan vi forstå begrebet selvværd?

Selvværd er et af de mest udforskede og omdiskuterede begreber i psykologien – angiveligt det tredje mest omtalte i den psykologiske litteratur. William James (1842-1910) tilskrives den første psykologiske definition på selvværd. Han definerer selvværd som individets perception af chancen for succes eller fiasko inden for områder, som er vigtige for det enkelte individ. James’ definition minder en del om det, vi i dag forstår som selvtillid, og som kommer til udtryk i selvsikkerhed og tro på, at man vil klare sig godt. Selvtillid skal forstås som afhængigt af situation og område – fx kan jeg have høj selvtillid i rapportskrivning, men lav i fodbold.

Selvværd opfattes i dag af mange psykologer som et personlighedstræk, der udvikles i barndommen og ungdommen, og som holder sig mere eller mindre stabilt, medmindre det udfordres. Siden 1960’erne har selvværd med humanistiske psykologer som Carl Rogers (1902-1987) og Abraham Maslow (1908-1970) været ensbetydende med et fundamentalt menneskeligt behov for respekt fra andre og fra os selv. Maslows forståelse af selvværd inkluderer kompetence, selvsikkerhed, mestring, evne til at præstere, uafhængighed og frihed. For Rogers er der kun tale om ægte selvværd, når man også er i stand til at anerkendte sine egne begrænsninger. Men vel at mærke samtidig kan fastholde en tilfredshed med sig selv, som ikke kræver konstant validering fra andre. Selvværd, som er afhængig af ekstern validering, er således forskellig fra ægte selvværd, som reguleres af personlige valg og kontrol.

Hvordan udvikles selvværd?

Selvværd er tæt forbundet med andre positive selvtilstande som selvtillid, optimisme, håb og en følelse af at have kontrol over tilværelsen. Det lille barn, som modtager ubetinget kærlighed, og som altid kan stole på, at dets forældre tager sig af det, når det har behov for mad og trøst, er godt på vej til at udvikle en positiv fornemmelse af sig selv. Men barnet har også behov for at få lov til at udforske sine omgivelser, uden at forældrene griber forstyrrende ind. Og det har behov for ikke at blive skældt ud eller pylret omkring, når det fejler. I den trygge relation, hvor tilliden mellem barn og forældre er gensidig, udvikler barnet gradvist en fornemmelse af mestring og tro på sig selv. Ligesom det trygt tilknyttede barn udvikler en fornemmelse af, at de nærmeste omgivelser ikke vil skade det, mens fremmede mennesker lige skal ses lidt an.

Men hvis det ikke lykkes for det lille barn at balancere følelserne af mistillid og tillid, fx fordi det indimellem får tæsk af dets forældre, vil det udvikle en grundlæggende mistillid til selvet og verden. Udvikling af en tryg tilknytning sker kun, hvis der er et godt match mellem barnet og forældrene.

Hvad kan true selvværdet?

Hvis vi anskuer et højt selvværd som en kostbar ressource, der skal beskyttes, kan mange udfordringer true det udefra. At ens forældre bliver (eller er) fattige, bliver skilt eller dør. At man som barn er udsat for racisme, mobning eller andre vanskeligheder i skolen. De fleste voksne mennesker kommer også på et tidspunkt ud for traumatiske begivenheder, fx sygdom, konflikter eller ulykker, som kan udfordre selvværdet. Især hvis den traumatiske begivenhed medfører tab af muligheder for at være aktiv inden for et højt værdsat område, kan det påvirke selvværdet negativt.

Vores sociale værd kan også trues af mere dagligdags oplevelser – dysfunktionel hjælp, negativ feedback, at folk tager æren for ens succes osv. Som mennesker er vi motiveret af stræben efter både ydre mål som penge og status og af indre forhåbninger som autonomi og autentiske relationer. Hvis de indre og ydre bestræbelser er i konflikt, kan vi få store problemer med at fungere.

Omvendt kan vores selvværd også boostes, hvis vi overvinder store udfordringer. Langtidsstudier har bl.a. vist, at mobbeofre som overvinder de traumatiske begivenheder, kommer ud med et højere selvværd, end de havde før mobningen startede. Det skyldes, at nogle mennesker er i stand til ikke blot at komme sig over traumer, men også at bruge den læring, der er involveret i at overkomme traumet, til yderligere personlig udvikling.

Prisen for at jage et bedre selvværd kan blive for høj

At stræbe efter et højt selvværd er centralt for mange mennesker, fordi det hjælper os med at kontrollere vores frygt og angst. Den vestlige kultur har udviklet en hel industri omkring boost af selvværd. Hundredvis af selvhjælpsbøger og utallige kurser og skoleprogrammer, som skal forbedre børns og unges selvværd. Alle bygger de på ideen om, at et højt selvværd er nødvendigt for et godt liv, mens et lavt selvværd er ensbetydende med et dårligt liv. Mange forskningsstudier bakker dette synspunkt op.

Men nogle psykologer advarer om, at de konstante bestræbelser på at beskytte og fremme selvværdet kan fungere som en boomerang, hvis det ikke lykkes. Og selv om vi fx opnår et godt akademisk eller materielt selvværd, så kan den konstante higen efter et godt selvværd skade vores relationer til andre ‒ eller forhindre os i at lære gennem feedback.

Der er også det problem, at mange mennesker ikke efterstræber selvværd inden for de områder, de tror, de kan få succes med. Ofte foretrækker folk at jage succes inden for de områder, hvor de, hvis de kunne slå igennem, ville føle sig sikre fra de farer, de opfattede i barndommen. Som børn lærer vi nemlig at beskytte os selv mod ubehagelige oplevelser af ydmygelse, afvisning osv. Alt afhængig af vores personlighed og kultur kan vi fx forsøge at undgå afvisning ved at være stærke, kloge, charmerende eller se godt ud. Men hvis vi fejler, følger der ofte skam og vrede.

Aktivisme som en vej til at få det bedre

Et alternativ til at fokusere indad er at finde sammen med andre i en kamp for noget, der er større end én selv. Det kan godt være, at man ikke bliver påskønnet for at være et unikum. Men til gengæld bliver man højst sandsynligt værdsat, fordi man er der og gør en forskel. En kampplads, som har fat i de nye generationer, er klimaet – bl.a. med Greta Thunberg som frontfigur. Se hende fx i et blændende interview i The Daily Show:

Greta bruger sin specielle personlighed – som da hun talte på Klimatopmødet i New York i 2019 – til at presse en politisk sag længere op på dagsordenen. Med sin ligefremme, ind imellem meget følelsesladede, stil og sin evne til at huske og levere præcise belæg for sine påstande, giver hun stemme til sin generations frustration over manglende handling. Hun forbinder i sine taler og interviews sit eget selv til et gensidigt afhængigt, økologisk, selv. Spørgsmålet om Gretas personlige værd bliver på den måde indlejret i et ”kollektivt værd”, som hun er med til at skabe.

En anden bevægelse er begyndt at gøre op med det stereotype billede af den sunde krop ved at lægge billeder op på sociale medier af deres uperfekte kroppe. Kropsaktivisten Ida Rud bruger sig selv som forbillede i en kamp, der handler om retten til at have den krop, man selv kan lide. Og ifølge hende selv gør det hende glad. Ida optager bl.a. videoer af sig selv, mens hun danser rundt i undertøj, og lægger dem ud på Instagram med opfordringer til andre om at gøre det samme.

Så når jeg kigger videoen igennem bagefter, kan jeg jo se, at jeg har det sjovt”, fortæller Ida i et tv-program.” Jeg vil anbefale dig, at du filmer dig selv, når du danser, og så bare kigger nøgternt på det bagefter – som hvis du kiggede på en anden kvinde, der dansede”. Du kan følge Ida på Instagram eller se tv-programmet her.

Øvelser mod lavt selvværd

For os, der ikke har lyst til at lægge billeder af os selv i undertøj på Instagram, eller som ikke har resurserne til at være med i politiske bevægelser, er der andre strategier. Når selvværdet er i bund, har vi en tendens til at være meget selvkritiske. Og ofte får vi ikke sagt fra, fordi lavt selvværd får én til at tænke, at man er mindre værd, og derfor kan andre behandle én som det passer dem. Men denne adfærd kan vi ændre gennem bevidst og proaktiv opmærksomhed:

  1. Navngiv din indre kritiske stemme og kom med et mere nænsomt alternativ:

Mennesker med lavt selvværd har ofte en kritisk stemme følgende efter sig. En stemme som devaluerer ens handlinger, tanker, sociale kompetencer, betydning for andre mm. Øv dig på at blive opmærksom på, når stemmen snakker og giv den et navn. Det kunne fx. være Søren. Oftest er der tegn på at Søren dukker op. Måske kan du mærke, at du bliver ked af det, passiv og anspændt i kroppen. Så er Søren der. Og ofte oplever folk, at den kritiske stemme særligt larmer når man i forvejen er træt og presset.

Næste skridt er at tilbyde dig selv et nænsomt alternativ til Sørens stemme. Søren siger måske: “Din klaphat. Du har igen glemt dine nøgler”. Et alternativ kunne være at tænke: “Du har glemt dine nøgler. Men du har glemt dem af en årsag. Du er jo egentligt ret træt i dag. Det kan være vi skal skrue ned for ambitionsniveauet i dag”.

Det kræver en fortsat bevidst opmærksomhed og et fokus, og i starten vil det ofte kræve ekstra meget. Målet er, at den kritiske stemme bliver erstattet af den mere nænsomme og omsorgsfulde. Et godt selvværd er bla. at kunne se sit værd, uanset hverdagens fejl og udfordringer.

  1. Bliv bevidst om dine grænser og øv dig på at agere efter dem

Sæt dig ned og tænk over situationer, hvor du fik overtrådt dine grænser. Derefter kan du tænke over, hvordan du kunne have sagt fra, hvad du ville sige og gøre, og hvordan det ville føles. Lykkes det kan du potentielt mærke et rus og glæde ved at forestille dig situationen, som samlet kan give dig mod til at udleve det i lignende situationer.

Øvelsen er en måde, som også atleter bruger før store turneringer, og når folk forbereder sig til at skulle holde en tale/et foredrag. Det er en måde at forberede både krop og sind på noget kommende.

Kan du mærke, at du er tynget af et flosset selvværd og tænker du, at det måske kunne være en hjælp at blive guidet i at få styrket dit selvværd på en konstruktiv og balanceret måde, er du velkommen til at booke en samtale hos psykolog Elena Leah her.

LÆR MERE HER

  • Crocker, J. & Park, L.E. (2004).The Costly Pursuit of Self-Esteem. Psychological Bulletin, 130, (3), 392- 414.
  • Evans, R.I. (1975). Carl Rogers. The man and his ideas. New York: E.P. Dutton & Co.
  • Hobfoll, S. (2002). Social and Psychological Resources and adaptation. Review of General Psychology, 6 (4), 307-324.
  • James, W. [1890] 1983. The Principles of Psychology. Cambridge, MA: Harvard University Press. 
  • Knight, Z.G. (2017). A proposed model of psychodynamic psychotherapy linked to Erik Erikson’s eight stages of psychosocial development. Clinical Psychology and Psychotherapy, 24,1047-1058.
  • Maslow, A. H. (1968). Toward a Psychology of Being. New York: Van Nostrand.
  • Semmer, N.K., Jacobshagen, N., Meier, L.L. & Elfering, A. (2010). The ”stress-as-offense-to-self” perspective.
  • Snyder, C.R. (1994). The Development of Hope. I C.R. Snyder, The Psychology of Hope – You can get there from here, s. 75-114. New York: The Free Press.
  • Tsermentseli, A., Tsermentseli, S., Anastasiou, O. & Kouklari, E.C. (2021).
  • Retrospective Accounts of Bullying Victimization at School: Associations with Post-Traumatic Stress Disorder Symptoms and Post-Traumatic Growth among University Students. Journal of Child & Adolescent Trauma, 14, 9-1.

0 Kommentarer

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *