Først og fremmest, stort tillykke med din studiestart! Om du skal igang med en professionsbachelor, universitetsuddannelse eller noget helt tredje. Om du starter på drømmestudiet, som du har stræbt efter, eller om det er et studie længere nede på ønskelisten… så er det stort. Et nyt kapitel skal til at starte i dit liv. Det er både spændende, men forståeligt nok også angstprovokerende.

På baggrund af min egen studietid på Københavns Universitet, samt talrige samtaler med studerende gennem årene, får du her 10 råd til en god studiestart.

Nederst kan du læse tidligere studerendes råd og erfaringer.

1. Sæt tid af til din studiestart – akklimatisering tager tid

Alt er nyt. Du skal lære nye rutiner, nye mennesker, nye steder og
nye måder at studere og skrive opgaver på. Måske er du ovenikøbet flyttet i forbindelse med studiestart, og så til en helt fremmed by. Alene det at vænne sig til alt det nye, kræver en masse energi, og så er der de mange aktiviteter oveni. Mange oplever, at introugen er udmattende, på trods af, at man jo dårligt nok er kommet rigtig igang endnu. Det er helt normalt. Sæt derfor tid af til din studiestart. Lav ikke for mange planer de første par måneder. Du skal have tid til at lande i det her og finde ud, hvordan netop du kommer til at balancere studielivet. Akklimatisering tager tid.

2. Vær med til det sociale

Nogen kan ikke vente med at tage til fester, selv blive en del af rusvejledningen på sigt og lære alle at kende. Andre gruer for det og vil helst have at introugen er overstået hurtigst muligt. Uanset hvor du ligger på det spektrum, er det godt at vide, at det er godt givet ud at være med til det sociale i et eller andet omfang. Mange oplever, at det er under studiestart, at grundstenene for det sociale bliver lagt. Og specielt, hvis du i forvejen har det svært med det sociale, er der ingen grund til at udskyde det til senere. Det er lige nu, at ingen kender hinanden og at alle er usikre. Hvis du synes det er svært og uhåndgribeligt, kan du overveje at melde dig ind i et udvalg. Så er der bestemte rammer og noget konkret i mødes om. Det er en god vej ind til at lære nye mennesker at kende.

3. Vær forberedt på, at du ikke kommer til at nå alt

Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har kunne nå at læse alt pensum i løbet af deres studietid. Selvom du kan træne din læsehastighed, du kan optimere din notatteknik og du kan skrue ned for andre aktiviteter, er det alligevel godt, at gøre det klart fra start – det er helt normalt, at du ikke når at læse alt. For nogen tager det flere år at erkende og acceptere det. Jo hurtigere du kan acceptere det, jo mindre vil du stresse over det. Med tiden lærer de fleste at planlægge, prioritere og finde ud af, hvilke fag man skal bruge mest energi på. Og skriv dig bag øret, at det ikke altid er, hvad underviserne siger. Underviserne synes naturligvis at deres eget fag er det vigtigste, men det betyder ikke at det er det vigtigste for dig.

Udover læsningen, vil du generelt ikke kunne nå alt. Det vil være mere end én gang, at du kommer til at skulle sige nej til invitationer og sociale arrangementer, fordi du er bagud med eksamenslæsningen. Og du vil nogle gange skulle vælge mellem at læse op eller tage til en forelæsning. Sådan vil det være gennem hele studietiden, og det er helt okay. Blot du prioriterer lidt af det hele, så du får noget fra alle verdenerne, plejer det at gå.

4. Overvej at danne din egen studiegruppe

Mange oplever at stå på den anden side af et endt studieliv, og være evigt taknemmelige for deres studiegruppe. På nogle studier, fx på RUC, fylder det meget og er en naturlig del af stedet, mens det mange andre steder er noget man selv skal danne. Uanset om det er en del af undervisningsformen, kan din helt egen studiegruppe, hvor I læser sammen og sparrer, blive meget værdifuldt. Studiegruppen er dem man kan mødes med, når motivationen daler. Det er dem, man kan udveksle notater med, og dem man kan tage til festerne med. Det er en måde, at komprimere det store antal mennesker du kommer til at forholde dig til gennem årene. Det er dem, som går igen. Hvis der ikke lægges op til studiegrupper fra studiets side, kan du overveje at foreslå det selv overfor et par stykker, så snart du kan se et potentiale for dig. Det kan sagtens være under studiestart, hvor man lærer hinanden at kende og det sociale ikke er så fasttømret endnu.

5. Pas på dig selv

Du skal igang med et helt nyt og ukendt kapitel i dit liv. Det bliver spændende, det bliver anderledes, det bliver hårdt. Derfor skal du huske at passe på dig selv hele vejen igennem. Vær altid obs på de basale behov, som søvn, mad og væske. Det kan faktisk ikke understreges nok gange. Men husk også at være obs på din mentale trivsel. At være nervøs over det sociale under studiestart er helt normalt. At opleve, at der kommer en dæmper på humøret, når der er prøver i sigte, er også forståeligt. Men når først de tunge følelser og tanker står på i længere tid og strækker sig udover bestemte kontekster, skal du stoppe op. Kan du gøre noget anderledes? Kan du indrette din hverdag, dine tankemønstre eller andet på en måde, så det ser lidt lysere ud igen? Husk at du altid kan gå til studievejlederen og få en føling med, om der måske kan og skal gøres noget ved netop din situation. De har fx tæt kontakt med Specialpædagogisk støtte (SPS), som er gratis hjælp. Det kan bruges, hvis du er ordblind, har psykiske eller fysiske udfordringer, og dækker derfor et bredt spektrum af problematikker.

Forskning viser, at jo hurtigere du stopper op og griber ind over for dine udfordringer, jo lettere er det også at gøre noget ved dem.

6. Hvad har du behov for, for at trives? Hvad er dine faresignaler?

Du har tidligere stået i pressede situationer før. Inden studiestart anbefaler jeg, at  sætte tid af, til at reflektere over følgende spørgsmål: Hvad har du behov for, for at trives? Er du fx typen, som har brug for at vide alt på forhånd? Så læs studieordningen, besøg uddannelsestedet før introugen, kontakt evt. nuværende studerende med spørgsmål. Eller er du måske typen, som nogle gange har brug for at slukke for alt og alle? Sørg for, på trods af mange planer og aktiviteter, at få dit pusterum, hvad end det er yoga, meditation eller noget helt tredje. Gør dig bevidst om, hvad der er vigtigt for dig for at trives, og prøv at holde fast i det, selv når der er travlt på studiet. Og endda netop, når der er travlt på studiet. For når du kommer til at stå i situationer som gør dig stresset, ked af det eller endda vred, er det en fordel at du ved, hvad der kan løfte dig op igen.

Træk også på dine faresignaler. Hvis du tidligere har døjet med nedtrykte tanker, angst, stress eller lignende, kender du dig selv godt nok til at vide, når du er på vej ned ad den sti igen. Bevidstliggør det for dig selv og tænk over, hvad du så skal gøre. Det er smart at have en køreplan, når først stormen raser. Det føles unødvendigt at bruge tid på, når du har det godt – det kan blive altafgørende, når du får det skidt.

7. Det er vigtigt med en god læseplads

Selvom jeg er psykolog og har fokus på det mentale, ved jeg også hvor vigtig en god læseplads er. Mange undervurderer betydningen af en ergonomisk og hyggelig læseplads. Men vores fysiske helbred er tæt forbundet med det mentale. Selv hvis du finder ud af, at du er én af dem, som bedst læser på en læsesal, vil du ikke komme uden om at læse derhjemme også. Læsning og opgaveskrivning kommer til at fylde meget af dit studieliv, hvorfor det er vigtigt at du sidder ordentligt. Mange kommer til at sidde i en sofa, eller ligge i sin seng, på uergonomiske måder. Det medfører hovedpine, træthed og andre skavanker. Det påvirker videre din energi, motivation og psykiske trivsel. Derfor opfordrer jeg til, at din læseplads ikke kun er ergonomisk, men også gøres hyggelig. Du skal have lyst til at sidde der og arbejde i flere timer. Det behøver ikke være besværligt eller dyrt. Her viser indretter Fredrik Biel, hvad en god læseplads indebærer.

8. Husk at du er ved at tage en uddannelse – Du skal omfavne, at du kommer til at fejle

Vi går på en uddannelse, for at blive klogere. For at tilegne os værktøjer, viden og erfaring. Vi læser, skriver opgaver, afprøver og øver os, fordi vores udgangspunkt er, at vi ikke ved endnu. Vi ikke kan endnu. Vejen til at blive klogere og kunne ting er brolagt med fejl, misforståelser, spørgsmål og løbende korrektion. Derfor er det vigtigt, at du tør række hånden op, når der er noget du ikke forstår. Og jo tidligere du gør det i processen, jo mere vænner du dig til det og ser, at det er helt ufarligt. Det er angstprovokerende for de fleste – den er jeg med på. Jeg har selv været der. Men prøv, om du alligevel ikke kan udfordre dig selv. Samtidig gør du en tjeneste for de andre i lokalet – for er der noget du ikke forstår, er der stor chance for, at en anden heller ikke gør det. Samtidig skal du ikke lade dig slå ud af en lav karakter, eller endda at dumpe en eksamen. Det betyder på ingen måde, at du ikke kan klare uddannelsen. Husk – du er ved at lære.

9. Alle er på gyngende grund – men de fleste kommer alligevel igennem

Det er en kliché, og du ved det jo egentligt godt. Men jeg ønsker for dig, at du helt reelt forstår, at langt de fleste, som starter på et studie, er på gyngende grund. Også ham den seje, som snakker med alle og bliver venner med rusvejlederne. Også hende den søde, som er dygtig, på forhånd har rejst jorden rundt og ved præcis, hvad hun vil bruge sin uddannelse til. Alle har udfordringer og skrøbeligheder forbundet med studielivet. Det viser sig blot på forskellige måder. Du er ikke den eneste. Det er vigtigt, at du husker dette, for så vil de udfordrende perioder trods alt blive lidt lettere at komme igennem.

10. Det er helt okay, at droppe ud

Ligesom vi med andre ting i livet, kan ombestemme os, kan vi det også med studiet. Naturligvis håber alle på, at de har ramt plet første gang, og det ville da også være det letteste. At droppe ud er ofte forbundet med en masse tanker, overvejelser og skuffelser. Men har du prøvet alt hvad der stod i din magt, for at vende situationen (hvad end din årsag måtte være til at droppe ud), og har du snakket med din studievejleder, dine venner eller forældre, og er det fortsat dét som føles rigtigt, så har du altid mulighed for at droppe ud. Jeg kan afsløre, at folk der dropper ud af sit studie, også finder sin vej i livet.

Se også Københavns Universitets guide over, hvordan du får en god studiestart her.

Tidligere studerendes råd og erfaringer

Som en del af tilblivelsen af dette indlæg, spurgte jeg en række tidligere studerende, om hvad de gerne ville have vidst ved studiestart. Deres svar kan du læse her:

At alle føler sig lige fortabte. I perioder i hvert fald.

– Det er nomalt, at man føler sig ensom til tider.

– Det sociale er vigtigt OG aldrig for sent – at man godt kan nå at få venner og gruppemakkere, selvom man ikke bliver fast etableret i en gruppe fra dag 1.

– Husk at studiestart kun er en start. Lige om lidt ved du, hvor alt er, hvem du snakker med, og hvad det hele går ud på generelt.

– Alle faker! Ingen forstår begreberne helt.

Snak med dine undervisere, det er vigtigt de forstår at du endu ikke forstår. Fagsprog ER svært, men med øvelse kan man godt lære.

–  At når den ene underviser efter den anden siger, at lige præcis deres fag
er verdens navle, så passer det ikke. Bare træk vejret og fordyb dig mest i det, der optager dig. Hvis du misser noget vigtigt, så opdager du det automatisk og indhenter.

Det er okay at spørge en gang for meget for at forstå en tekst/opgave/whatever end ikke at spørge. Der er helt sikkert en anden som heller ikke lige forstår problemet eller teksten, som ikke tør at spørge.

Du skal ikke føle dig dum eller, at du ikke har forstået noget, når du ikke har
spørgsmål til forelæseren.

Gruppepres! Hvis du oplever dysfunktionelle grupper, så gå til din vejleder. Det er helt ok, de er der for at hjælpe, og man behøver ikke være i sådanne grupper.

–  At sætte præcis læsetid af, fx 9-12, eller 12-15 tre dage om ugen

Lær at bruge zotero så hurtigt som muligt. Det er så meget federe at lave litteraturliste. Og dem skal man lave en del af. Og hvis man husker at gemme artiklerne/ pdf’er i zotero, så er det lynhurtig at finde og genfinde alt det man downloader i løbet af 5 år. Det kan være ret godt når man skal sikre sig at man ikke genbruger litteratur til sine afleveringer.

–  Hvor smart det er at skrive sig op til almene boligforeninger allerede fra starten af studiet, hvis man bor i ungdomsbolig eller på kollegium. Mange steder koster det kun 200 kr. om året for at stå opskrevet til omkring 10.000 boliger, og man er så meget bedre stillet med 5 år+ i anciennitet.

– Alle synes at studiestart er kaotisk, og det er virkelig en befrielse, når nogen tør sige det højt.

 

Er der noget, som du vil anbefale eller give af råd til årets kommende studerende? Så del det gerne i kommentarfeltet nedenunder.

God studiestart til alle!

 


Psykolog Elena Leah

Psykolog Elena Leah

Jeg hedder Elena Leah (f. 1989) og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2015 med fokus på klinisk- og socialpsykologi. Jeg er specialiseret i unge (15-35 årige) og de problematikker de støder på. Dette via mit studie, samt gennem mine arbejdspladser, som er listet nederst.

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *