Selvværd

Selvværdsproblematikker handler ofte om, at man ikke føler sig god nok eller ikke bryder sig om sig selv.

I praksissen møder vi mange unge, der føler, at de har et lavt selvværd. Selvværd bliver brugt i mange sammenhænge, og der er meget fokus på emnet. Det er vigtigt at have godt selvværd – næsten prestigefyldt – men hvad vil det egentlig sige?

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Det kan være gavnligt at forstå forskellen på selvværd og selvtillid. Mange blander nemlig de to ting sammen, for på en måde ligner de hinanden. Både selvtillid og selvværd fortæller nemlig noget om, hvordan vi forstår os selv, men de har vigtige forskelle mellem sig.

Hvad betyder selvtillid?

Selvtillid handler om vores tro på egne evner og formåen. Altså i hvor høj grad vi har tillid til, at vi kan klare en bestemt situation. Hvis din chef fx stiller dig en ny opgave og du tænker: ”Det kan jeg sikkert godt klare,” har du sandsynligvis en ret god selvtillid. Selvtillid handler derfor om vores tro på, at vi kan klare noget godt. Derfor kan man styrke sin selvtillid ved at have succesoplevelser. Hvis du fx får 12 i en opgave, vil du sikkert få lidt mere selvtillid, men det har ikke nogen dybere effekt på dit selvværd.

Hvad betyder selvværd?

Selvværd derimod handler ikke om vores bedrifter og formåen. Selvværd handler om vores følelse af, at vi er værdifulde, lige som vi er. Det handler om, at vi er lige så meget værd som alle andre, uanset hvordan vi præsterer. Man kan sige, at selvværd er vores grundlæggende følelse af at være gode nok og værdige. Værdige til at blive elsket, værdige til at få hjælp, værdige til at leve.

Hvor selvtillid handler om at vise eller bevise noget, handler selvværdet om det modsatte: At være god nok, præcis som man er. Det betyder dog ikke, at det ikke kan have en positiv indvirken på ens selvværd, hvis man har succes mange steder i livet.

Dårligt selvværd

Fundamentet for vores selvværd bliver opbygget i vores tidlige barndoms- og ungdomsår. Det sker blandt andet, når vi som børn oplever, at vores omsorgspersoner gerne vil tilbringe tid med os, og når vi oplever, at vores behov og følelser bliver mødt med forståelse og respekt.

Det er blandt andet helt afgørende for et barns selvværdsfølelse, at omsorgspersonerne viser, at barnet er værd at elske, ligemeget hvordan det opfører sig eller præsterer. Derfor er skyld og skam også eksempler på følelser, der skader et barns mulighed for at opbygge et stærkt selvværd.

Selvom de primære omsorgspersoner i barndommen ikke har formået at give ubetinget kærlighed, så kan andre mennesker, som et individ møder igennem sit liv, få en meget positiv indflydelse på dannelsen af et godt selvværd. Det kan eksempelvis være pædagoger, lærere eller andre voksne omkring den enkelte, der lykkes med at give en grundlæggende tro på, at man er god nok, som man er.

10 typiske tegn på nedsat selvværd

En undersøgelse foretaget for Psykiatrifonden viser, at hver femte dansker er plaget af nedsat selvværd. Her nedenfor ser du nogle af de typiske tegn på, at dit selvværd er udfordret.

1. Du sammenligner dig selv meget med andre
2. Du er kritisk over for dig selv og dine præstationer
3. Du har svært ved at springe ud i nye udfordringer, fordi du tvivler på, om du kan klare dem
4. Du føler dig grimmere og mindre interessant end andre
5. Du har brug for andres anerkendelse for at føle dig værdifuld
6. Du er bange for at begå fejl eller dumme dig, hvilket afholder dig fra at være autentisk mod dine drømme
7. Du føler ikke, at du kan slå til
8. Du fokuserer meget på dine nederlag
9. Du tvivler på, at andre elsker dig for den, du i virkeligheden er
10. Du er plaget af mange negative tanker
    

Nogle gange, kan man være så meget plaget af lavt selvværd, at man får selvmordstanker. Kontakt da Livslinien på telefon 70 201 201.

Negative og selvkritiske tanker

Mange mennesker, der bøvler med lavt selvværd, beskriver deres hverdag som fyldt med negative og selvkritiske tanker. De oplever, at de har en ‘indre kritiker’ boende, der fortæller dem, at de ikke er gode nok. Det afholder dem fra at leve et autentisk og meningsfyldt liv.

Det er på sin vis helt almindeligt at blive ramt af negative og selvkritiske tanker. Sådanne tanker vil komme til os alle ind i mellem. På samme måde er det en naturlig del af at være et flokdyr, at vi sammenligner og måler os med hinanden. Men for nogle personer bliver de negative og selvkritiske tanker et udtryk for en generel selvopfattelse.

Ofte hænger den indre kritiker sammen med en “stemme”, du har hørt tidligere. Hvis du har været vant til, at kærlighed er noget, man modtager, når man har gjort sig fortjent til det, så vil den overbevisning ofte flytte med ind i ens voksne liv. Her vil den blive integreret i en som en indre kritiker, der fortæller, at man skal gøre sig fortjent til at have værdi.

Det er vigtigt at blive opmærksom på, at den indre kritiker ikke sidder med sandheden om en. Den indre kritiker er en stemme, hvis ord har fået tildelt stor værdi og magt igennem ens liv, og derfor kan det være svært at overdøve den i sin hverdag. Det betyder også, at det kræver tålmodighed og vilje at udfordre sin indre kritiker, men det er bestemt ikke umuligt.

Tre bud på øvelser, der kan udfordre din indre kritiker

• Øv dig i at gøre ting, der går imod din indre kritiker. I begyndelsen kan det være helt små skridt, som at tage initiativ til noget, der normalt ville føles for risikabelt.

• Øv dig i at være mere tilgivende over for dig selv. Rigtig mange mennesker kan have godt af at give sig selv noget af den omsorg, som de giver andre. Vi kan jo alle have en dårlig dag, glemme ting eller komme til at begå fejl. Det gør os ikke mindre værd som mennesker.

• Øv dig i at spørge, frem for at antage. Hvis du fx gerne vil drikke en kaffe med din nye kollega, så spørg personen i stedet for at antage, at hun nok alligevel siger nej. En afvisning er aldrig sjov, men man skal huske på, at det også er hårdt indirekte at afvise sig selv ved aldrig at tage chancen.

Vi lever i et præstationsfokuseret samfund

Du har sikkert hørt vores samfund omtalt som et præstationsfokuseret samfund med en udbredt præstationskultur. Vi lever i en tid, hvor der er meget fokus på selvudvikling og selvforbedring. Der er høje forventninger til os – især mens vi er unge. Vi skal klare os godt på studiet, have et godt arbejde, finde en sød kæreste, se ud på den rigtige måde og have mange tætte venner. Det kan føles som om, det hele skal gøres til perfektion.

Her spiller sociale medier også en stor rolle for særligt den unge og yngre generation, hvor eksponeringen for andres udseende, præstationer og succes skaber en giftig sammenligningskultur, der går hårdt ud over selvværdet for mange.

I en præstationskultur er der meget fokus på vores bedrifter, og vi kan nemt komme til at føle, at vores værd afhænger af vores præstationer. Derfor er det heller ikke så underligt, at mange oplever, at følelsen af et godt selvværd udfordres i vores tid. For når fokus er på præstationer kommer man nemt til at sige mellem linjerne, at vi ikke er noget værd uafhængigt af dem. Og det er jo lige netop det, der er selvværdets essens; at vi er værdifulde, som vi er.

Når psykologer så siger, at selvværd giver os bedre muligheder for at udfolde os, kan højt selvværd nemt blive en præstation i sig selv. Lavt selvværd kan blive endnu en ting, man kan tilføje til listen af utilstrækkeligheder. Faktisk viser forskning, at jagten på at få et bedre selvværd kan gøre os endnu mere usikre. Læs mere om det her i vores blogindlæg: Den blinde jagt på et bedre selvværd kan true dit helbred.