Tilknytningsmønster og hvordan man ændrer det

Hvad er et tilknytningsmønster?

Definition af tilknytningsmønster

Tilknytningsmønstre, eller tilknytningsstile, refererer til de mønstre af adfærd og følelsesmæssige reaktioner, som vi udviser i vores relationer. De påvirker i høj grad, hvordan vi forholder os til andre mennesker gennem hele livet, særligt i vores tætte relationer, og har derfor stor betydning. Et tilknytningsmønster skabes allerede i barndommen i sammenspil med vores primære omsorgspersoner – for flertallet er det vores forælder / forældre. Tilknytningsmønstrene kan kategoriseres som enten sikre eller usikre, og de usikre tilknytninger kan yderligere opdeles i specifikke typer.

I følgende artikel vil jeg gennemgå de forskellige typer af tilknytningsmønstre, deres kendetegn og hvordan de påvirker vores liv. Du vil også kunne læse, hvordan du kan identificere hvilket tilknytningsmønster du har og hvordan du ændre dit tilknytningsmønster.

Grundlæggende begreber i tilknytningsteori

Tilknytningsteorien hviler på nogle centrale begreber:

1. Sikker base: En primær omsorgsperson, fx mor og/eller far, skal fungere som en sikker base for det lille barn. Herfra kan barnet udforske verden, og vende tilbage for tryghed og støtte.
2. Separationsangst: Følelsen af angst eller stress, der opstår, når et barn er adskilt fra sin primære omsorgsperson. For det lille barn er det vigtigt at vide, at den primære omsorgsperson er til gengælig og gentagende opleve, at komme i kontakt med denne, når barnet har behov.
3. Interaktionsmønstre: De gentagne adfærdsmønstre mellem barnet og omsorgspersonen, som former barnets tilknytningsstil henover tid.

Hvilke slags tilknytningsmønstre findes der?

Sikker tilknytningsmønster

Et sikkert tilknytningsmønster udvikles, når et barn oplever konsekvent omsorg og følelsesmæssig tilgængelighed fra sine omsorgspersoner. Børn med sikker tilknytning føler sig trygge ved at udforske deres omgivelser, fordi deres forældre støtter op om det og opfordre til det. Samtidig ved de, at de kan vende tilbage til deres omsorgsperson for støtte, tryghed og omsorg, når det er nødvendigt. De får trøst og ro, når der er behov. Disse børn udvikler typisk en sund selvfølelse og evne til at danne stærke, sunde relationer senere i livet.

Usikre tilknytningsmønstre

Undgående Tilknytning

Undgående tilknytning opstår, når omsorgspersonerne er følelsesmæssigt utilgængelige eller afvisende. Forældrene kan fx. have svært ved at rumme barnets følelser eller have svært ved at aflæse barnets følelser og behov, og kan derfor ikke møde dem tilstrækkeligt. Det kan fx ske, hvis forældrene selv er meget belastet, eller ikke har lært at aflæse andre menneskers behov / ikke ved hvad de skal gøre, når et barn fx er ked af det eller bliver sur.

Børn med denne tilknytningsstil lærer at undertrykke deres behov for følelsesmæssig nærhed, da de lærer, at deres behov ikke bliver mødt. Som voksne kan de have svært ved at danne tætte relationer og kan undgå intim kontakt.

Ambivalent tilknytning

Ambivalent tilknytning udvikles, når omsorgspersonernes reaktioner er uforudsigelige eller inkonsekvente. Forældrene kan det ene øjeblik være omsorgsfulde og søde, men det næste øjeblik afvisende eller direkte tarvelige over for barnet.

Børn med denne tilknytningsstil oplever ofte angst omkring adskillelse og kan blive meget klyngende. Som voksne kan de være overdrevent afhængige af deres partnere og have svært ved at føle sig sikre i deres relationer.

Disorganiseret tilknytning

Disorganiseret tilknytning ses hos børn, der har oplevet traumer og/eller alvorlig omsorgssvigt. Disse børn udviser ofte forvirrende og modstridende adfærdsmønstre, fordi deres omsorgspersoner både er en kilde til trøst og frygt. Som voksne kan de have svært ved at regulere deres følelser og adfærd i relationer og kan opleve alvorlige psykiske problemer. Denne tilknytningsstil er den absolut mest alvorlige og indgribende tilknytningsstil, som ikke kan undgå at flyde ind i ens relationer.

Hvilket tilknytningsmønster har du?

At genkende sit eget tilknytningsmønster kan være afgørende for personlig vækst og forbedring af relationer. Her er nogle punkter, der kan hjælpe dig med at identificere din tilknytningsstil. Husk på, at vi oftest ligger på et spektrum af de forskellige tilknytningsmønstre. Derfor vil du måske kunne genkende dig selv i flere af dem, eller fx genkende dig selv i den ene, når det drejer sig om dit parforhold, men et andet mønster, når det drejer sig om venskaber.

Sikker tilknytning

Ca. 50-60% af den danske befolkning har denne tilknytningsstil.

• Har det fint med intimitet: Du føler dig tryg ved følelsesmæssig nærhed og har nemt ved at stole på andre.
• Sunde relationer: Du oplever generelt stabile og tilfredsstillende forhold.
• Effektiv kommunikation: Du er god til at udtrykke dine følelser og behov på en åben og ærlig måde.
• Selvstændighed og samarbejde: Du kan balancere selvstændighed med evnen til at samarbejde med andre, og oplever oftest tilfredshed og succes i samarbejde.

Eksempler på udsagn du typisk kan sige/tænke, hvis du har et sikkert tilknytningsmønster:

• “Jeg føler mig tryg ved at dele mine følelser med dig.”
• “Jeg har brug for lidt tid alene, men det betyder ikke, at jeg ikke elsker dig.”
• “Jeg er ked af, hvis jeg har såret dig. Lad os tale om det.”
• “Jeg ved, at vi kan løse det her sammen.”

Undgående tilknytning

Ca. 20-25% af befolkningen i Danmark har denne tilknytningsstil.

• Frygt for nærhed: Du undgår følelsesmæssig intimitet og kan føle dig utilpas med for tæt kontakt.
• Selvstændighed: Du værdsætter selvstændighed højt og undgår ofte at være afhængig af andre.
• Reservet kommunikation: Du har tendens til at være tilbageholdende med at dele dine følelser og behov.
• Distance i relationer: Du holder ofte en vis følelsesmæssig distance i dine relationer.

Eksempler på udsagn du typisk kan sige/tænke, hvis du har et undgående tilknytningsmønster:

• “Jeg har bare brug for plads lige nu.”
• “Det er ikke nødvendigt at tale om følelser hele tiden.”
• “Jeg klarer det bedst selv.”
• “Jeg har det fint, der er ingen grund til at bekymre sig.”
• “Jeg vil hellere undgå konflikter.”

Ambivalent tilknytning

15-20% af befolkningen har ambivalent tilknytningsstil.

• Angst for afvisning: Du har en dyb frygt for at blive forladt og søger konstant bekræftelse fra fx. kæreste og/eller venner. Du vil gå langt for at bevare den gode stemning, om det så betyder at gå på kompromis med, hvad du selv ønsker og har behov for.
• Klyngende adfærd: Du kan være meget klyngende i dine relationer.
• Uforudsigelige følelser: Du oplever ofte store følelsesmæssige udsving og usikkerhed i dine forhold.
• Behov for nærhed: Du har stærkt behov for følelsesmæssig intimitet, men er ofte usikker på, om dine behov vil blive mødt.

Eksempler på udsagn du typisk kan sige/tænke, hvis du har et ambivalent tilknytningsmønster:

• “Er du sikker på, at du elsker mig?”
• “Hvorfor svarede du ikke på min besked med det samme?”
• “Jeg føler mig usikker, når du ikke er her.”
• “Jeg har brug for at vide, at du altid vil være der for mig.”
• “Hvorfor vil du have tid alene? Betyder det, at du ikke vil være sammen med mig?”

Disorganiseret tilknytning

5-10% af befolkningen har en disorganiseret tilknytningsstil.

• Forvirring i relationer: Du udviser modstridende og forvirrende adfærd i dine relationer, som følge af tidlige traumer og/eller omsorgssvigt.
• Følelsesmæssig uforudsigelighed: Dine følelsesmæssige reaktioner kan være uforudsigelige og intense, til forvirring for dine omgivelser. Det kan medføre, at andre tager afstand.
• Problemer med tillid: Du har svært ved at stole på andre og kan have både et stærkt behov for og frygt for nærhed.
• Kaotiske relationer: Dine forhold er ofte præget af kaos og konflikt, hvilket kan medføre mange forliste venskaber og forhold, som er afsluttet på dramatisk vis.

Eksempler på udsagn du typisk kan sige/tænke, hvis du har disorganiseret tilknytningsmønster:

• “Jeg har brug for dig, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal have det med det.”
• “Jeg føler mig overvældet og ved ikke, hvad jeg skal gøre.”
• “Jeg vil være tæt på dig, men jeg er bange for, at du vil såre mig.”
• “Hvorfor gør du altid dette mod mig? Jeg kan ikke håndtere det.”
• “Jeg ved ikke, om jeg kan stole på dig, selvom jeg virkelig gerne vil.”

Identificering og Refleksion

• Selvrefleksion: Tænk over dine tidligere og nuværende relationer. Hvordan har du reageret i disse, hvordan har du tænkt om disse relationer og hvordan har du håndteret konflikter?
• Terapeutisk hjælp: En psykolog kan gennem samtaler hjælpe dig med at identificere dit tilknytningsmønster, og arbejde med det.

Ved at genkende din egen tilknytningsstil kan du tage skridt mod at forbedre dine relationer og din følelsesmæssige sundhed. Det første skridt mod forandring er bevidsthed, og ved at identificere din tilknytningsstil kan du begynde at arbejde aktivt med at skabe mere sikre og tilfredsstillende relationer.

Hvilken betydning har vores tilknytningsmønster for os i livet?

Vores tilknytningsmønstre har en afgørende indflydelse på vores liv, fra barndom til voksenlivet, og de former, hvordan vi forholder os til os selv og andre. Særligt i vores parforhold har mønstrene stor betydning, og er afgørende for, hvordan vi kommunikerer, hvor tilfredse vi føler os, og hvordan vi håndterer konflikter. I sidste ende har vores tilknytningsmønster ikke kun betydning for kvaliteten af vores parforhold og relationer generelt, men også om hvorvidt vores parforhold og venskaber holder. Derfor er det særligt givende at kigge på sit, og sin partners, tilknytningsmønster i parterapi.

Men vores tilknytningsmønster har ikke kun betydning for vores relationer. Et usikkert tilknytningsmønster medfører ofte et usikkert selvbillede og selvværd. Når vi føler os usikre på vores relationer, spejler det tilbage på os selv, som at vi måske ikke er værd at elske, eller at vi skal gøre meget for at blive elsket. Det bliver selvforstærkende, for har vi fx svært ved at udtrykke vores ønsker og behov, har folk også svært ved at imødekomme dem eller vide at de overhovedet er der. På den måde bliver vi bekræftet i, at andre mennesker enten er ligeglade med os eller vil os det direkte ondt, som får os til at føle os mindre værd og elskværdige. Det bliver på den måde en negativ spiral, som påvirker vores psykiske trivsel og muligheden for at skabe sunde relationer.

Videnskabelige fund om betydningen af vores tilknytningsmønster

Sikker tilknytning og psykologisk sundhed

Personer med en sikker tilknytning har ofte positive selvbilleder og stærke sociale relationer. Forskning viser, at sikker tilknytning er forbundet med højere selvværd, bedre stresshåndtering og lavere risiko for psykiske lidelser. En undersøgelse offentliggjort i “Journal of Personality and Social Psychology” fandt, at individer med sikker tilknytning oplever mindre angst og depression sammenlignet med dem med usikker tilknytning​ (Frontiers)​.

Undgående Tilknytning og selvstændighed

Forskning viser, at personer med undgående tilknytning ofte har problemer med intimitet og kan opleve højere niveauer af social isolation. Studier har også vist, at disse individer kan være mere sårbare over for stress og angst på grund af deres tendens til at undertrykke følelsesmæssige behov​ (Frontiers)​.

Ambivalent tilknytning og angst

Ambivalent tilknytning er kendetegnet ved en overdrevet afhængighed af andre og frygt for afvisning. Personer med denne tilknytningsstil oplever ofte høje niveauer af angst og usikkerhed i deres relationer. Forskning offentliggjort i “Attachment & Human Development” viser, at ambivalent tilknytning er forbundet med øget risiko for angstlidelser og emotionelle vanskeligheder​ (Frontiers)​.

Disorganiseret tilknytning og psykologisk udfordringer

Personer med denne tilknytningsstil viser uforudsigelige og kaotiske adfærdsmønstre i deres relationer. Forskning har vist, at disorganiseret tilknytning er stærkt forbundet med alvorlige psykiske problemer som PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser​ (Frontiers)​.

Selvom tilknytningsmønstre er formet af vores tidlige oplevelser og kan føles meget svære at ændre på, er det heldigvis muligt at ændre dem, også i voksenlivet. Det gøres gennem sunde relationer, bevidsthed og eventuelt gennem terapi hos en psykolog. Ved at forstå og arbejde med vores tilknytningsmønstre kan vi forbedre vores evne til at danne og vedligeholde sunde og tilfredsstillende relationer. Læs videre i næste afsnit.

Hvordan arbejder man med sit tilknytningsmønster?

For at fremme et sundt tilknytningsmønster er det vigtigt at prioritere følelsesmæssig velvære og opbygge relationer, der er baseret på tillid, respekt og gensidig støtte. Her er nogle praktiske skridt, du kan tage:

1. Selvrefleksion: At tage tid til at reflektere over dit tilknytningsmønster og forstå, hvordan det er blevet til er et vigtigt første skridt. Dette kan indebære fx at skrive dagbog og/eller snakke med nære relationer om din barndom og dit forhold til dine forældre.
2. Terapi: At have samtaler med en psykolog kan hjælpe dig med at udforske dybere følelsesmæssige mønstre og udvikle strategier til at ændre usunde vaner. Terapi kan også tilbyde et sikkert rum til at snakke om alt det svære i dit barndom, til at snakke om dit forhold til dine forældre, samt at øve nye måder at relatere til andre på og forstå dine relationer bedre generelt. En psykolog kan gennem terapeutiske samtaler hjælpe dig med at identificere sunde relationer, og usunde relationer, og hjælpe dig med, hvad du konkret kan prøve, for gradvist at få et sundere tilknytningsmønster.
3. Sunde relationer: At omgive dig med mennesker, der er støttende og omsorgsfulde, kan have en positiv indvirkning på dit tilknytningsmønstre. Sunde relationer fungerer som modeller for, hvordan sunde tilknytninger ser ud og føles. Udover at det er en fordel, at finde relationer, som selv har et sundt tilknytningsmønster, kræver det at du øver dig på fx at åbne op om dine følelser og behov, tør stole på andre mennesker og tør stole på, at de vil dig godt. Forskning viser, at de to ting, som hjælper mest på at ændre et usikkert tilknytningsmønster til et sikkert, er at indgå i parforhold med en person som har et sikkert tilknytningsmønster samt at tale med en psykolog.
4. Kommunikation: At udvikle og vedligeholde god kommunikation med partnere, venner og familie kan hjælpe med at bygge og styrke tillid. At udtrykke dine behov og følelser på en klar og respektfuld måde kan mindske misforståelser og fremme gensidig forståelse.
5. Læring og uddannelse: Læsning af bøger, deltagelse i workshops og kurser om tilknytningsteori og relationer kan øge din viden og give praktiske værktøjer til at arbejde med dit tilknytningsmønster.

Betydningen af tilgivelse og selvmedfølelse

Når du arbejder med et usikkert tilknytningsmønster, er det normalt samtidig at have et lavt selvværd og en selvkritisk stemme. Forandring af dybt indgroede mønstre er en proces, der kræver tid og tålmodighed. Det er derfor vigtigt at praktisere tålmodighed, selvmedfølelse og tilgivelse undervejs. At forstå, at det er normalt at have udfordringer og tilbageslag, kan hjælpe med at opretholde motivation og håb.

Ved at investere i vores følelsesmæssige sundhed og arbejde på at forstå og forbedre vores tilknytningsmønstre, kan vi skabe mere tilfredsstillende og harmoniske relationer. Denne rejse mod bedre tilknytning er en vigtig del af personlig vækst og kan føre til et mere berigende og lykkeligt liv.

Hvilke af vores psykologer arbejder med tilknytningsmønstre?

Hos Elena Leah & Psykologerne er vi fire psykologer, som er specialiseret i psykoterapi. Du er velkommen til at kontakte os i dag og bestille din første tid i vores online kalender her.

Videnskabelige artikler om tilknytningsmønstre

For en omfattende og videnskabelig undersøgelse af tilknytningsmønstre anbefales det at læse artiklen “Attachment style predicts affect, cognitive appraisals, and social functioning in daily life” udgivet af Frontiers in Psychology. Denne undersøgelse undersøger, hvordan forskellige tilknytningsstile påvirker daglige følelsesmæssige tilstande, kognitive vurderinger og social funktion ved hjælp af experience sampling methodology. Du kan få adgang til den fulde tekst her: Frontiers.

En anden indsigtsfuld artikel er “Attachment styles and healthcare utilization: exploring the role of the patient-doctor relationship,” som undersøger indflydelsen af tilknytningsstile på sundhedsrelaterede adfærdsmønstre og patient-læge relationer. Denne undersøgelse er tilgængelig på BMC Health Services Research og kan læses her: BioMed Central.

For en dybere forståelse af de neurale mekanismer bag tilknytningsstile kan du læse “Neural basis underlying the trait of attachment anxiety and avoidance revealed by the amplitude of low-frequency fluctuations and resting-state functional connectivity.” Denne artikel er udgivet i BMC Neuroscience og kan tilgås her: BioMed Central.