Spiseforstyrrelse / Spiseforstyrret adfærd / Anoreksi / Bulimi

Hvad er spiseforstyrret adfærd og hvad er en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrret adfærd og en spiseforstyrrelse er begge karakteriseret ved, at der er et unaturligt forhold til mad. Vi skelner mellem spiseforstyrret adfærd, som ligger i den mildere ende, og en decideret spiseforstyrrelse, hvor symptomerne har taget overhånd i hverdagen. Længere nede vil du kunne læse om spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og overspisning (binge eating disorder – BED).

Uanset sværhedsgrad er det fælles for alle former for spiseforstyrret adfærd, at maden kommer unaturligt i fokus. Maden bliver koblet med tankerne og følelserne, som ofte er svære at håndtere. Det kan fx. vise sig ved, at for hvert måltid overvejer du, hvordan man skal kompensere for de kalorier du har indtaget. Det kan også være, at du føler at maden sætter sig direkte på din krop. Du føler dig måske ulækker og forkert, når du har spist. For flertallet kommer kroppen også i fokus. Det er typisk, at man oplever et negativt kropsbillede, som man ønsker at ændre via kosten og motion.

Mange oplever at have spiseforstyrret adfærd og samtidig være normalvægtige. Folk kan derfor se helt normale og sunde ud, og samtidig have et udadtil velfungerende liv med studie/arbejde og gode relationer, men alligevel kæmpe med en spiseforstyrrelse.

Ambivalensen ved spiseforstyrret adfærd / spiseforstyrrelser

Spiseforstyrret adfærd adskiller sig særligt fra andre psykiske udfordringer ved, at der kan være en ambivalens i at få hjælp til problemet. Når man er udfordret med depression, angst og/eller stress er der ingen tvivl om, at man vil have det til at gå væk.

Folk med spiseforstyrret adfærd kan have svært ved at skelne mellem, hvad der er almindelig interesse i sundhed og at passe på sin krop og hvornår det bliver unaturligt. Uanset om du kan skelne eller ej, er det normalt, at svinge mellem at føle det fylder for meget, til at man ikke kan leve uden sin spiseforstyrret adfærd. Derfor er det et stort skridt, at du læser om det her og prøver at blive klogere på dig selv. Uanset om du er pårørende eller en person med spiseforstyrret adfærd, er første skridt at orientere sig om, hvad spiseforstyrret adfærd egentligt er.

Hvad er symptomerne på spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser kan se meget forskellige ud og være i forskellige grader. Fælles for spiseforstyrrelserne er som sagt et unaturligt forhold til mad, motion og kroppen. Normalt fylder tankerne omkring disse temaer mere og mere, og bliver gradvist mere negative og strikse.

Psykologer opdeler spiseforstyrrelser i tre kategorier; anoreksi, bulimi samt overspisning. Det er vigtigt at bemærke, at i den virkelige verden er det sjældent at folk kan placeres 100% i én af kategorierne. Typisk falder spiseforstyrrelser ind i kategorien “atypisk spiseforstyrrelse”, hvor en blanding af nedenstående symptomer viser sig.

Typiske symptomer på anoreksi

• Vægttab forårsaget af for lidt madindtag
• Undgåelse af fedende føde
• Følelse af at være for tyk og med frygt for at blive overvægtig
• Overfokusering på ens vægt og/eller ens figur
• Hormonelle forstyrrelser, som fx medfører at ens menstruation udebliver og sexlysten bliver svækket

Typiske symptomer på bulimi

• Tilbagevendende spiseanfald min. et par gange om ugen over nogle måneder
• Følelse af at miste kontrollen i forbindelse med spisningen, hvor det føles som at du ikke kan stoppe igen
• Overfokusering på vægt og/eller figur
• Du forsøger at undgå at tage på ved fx:
  • Begrænse mængden af mad du spiser / fastning
  • Kaste op
  • Brug af slankepiller, afførende piller eller lignende
  • Motionere meget

Typiske symptomer på tvangsoverspisning / binge eating disorder (BED)

• Tilbagevendende episoder med overspisning; dvs. spise store mængder af mad inden for kort tid
• Følelse af at miste kontrollen i forbindelse med spisningen. Det føles som, at du ikke kan stoppe med at spise igen
• Den største faktor der adskiller bulimi fra BED er, at man ved BED ikke har regelmæssige opkastninger eller kompensatorisk adfærd
• Til forskel fra bulimi og anoreksi, ønsker folk med BED at være normalvægtige
• Ofte ses et højt BMI

Bemærk at der udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning også tales om andre former for spiseforstyrrelser. Disse hører sammen under betegnelsen “uspecificerede spiseforstyrrelser”. Disse spiseforstyrrelser er ikke direkte diagnoser og er fortsat omdiskuteret. Det er fx. ortoreksi og megareksi. I denne artikel fokuserer jeg på anoreksi, bulimi og overspisning.

Hvorfor får man spiseforstyrret adfærd?

Mange situationer kan medføre en spiseforstyrrelse. Ofte ses det, at en overbelastende situation, hvor vedkommende er ude af kontrol, kan trigge starten på en spiseforstyrrelse. Det kan være forældres skilsmisse, en traumatiserende situation i livet eller noget tredje, som har sat sig som en tydelig påmindelse om, at kontrollen kan være ude af ens hænder. En copingstrategi kan blive at overføre kontrollen til noget kontrollerbart, som fx måling af kalorier, tracke ens vægt eller andet kost/kropsrelateret, som så tager overhånd.

Oftest er det piger og kvinder, som er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Drenge og mænd kan dog også få en spiseforstyrrelse. Anoreksi og bulimi har ofte sin debut i ungdomsårene, mens overspisning oftes ses senere i livet.

Hvordan er livet med en spiseforstyrrelse?

Ofte starter en spiseforstyrrelse i det små og kan virke meget tilforladelig. Det kan være, at du efter en operation eller presset periode, har mistet appettiten og derfor spiser sparsomt. Det kan også være, at du tænker du vil tabe vægt og begynder at tælle kalorier og tracke din motion. En spiseforstyrret adfærd ses, når situationer som de beskrevne begynder at fylde mere og mere og bliver en reaktion på noget andet. Det kan ende med at styre hele din hverdag. Måske undgår du at spise med andre, undgår sociale arrangementer eller aflyser aftaler samt arbejde for at motionere. Dette er en klar indikator på, at det fylder for meget.

Psykiske udfordringer ved en spiseforstyrrelse

Tankerne og følelserne bliver blandet sammen med den spiseforstyrrede adfærd, og det kan føles som, at der en stemme inde i ens hoved som dikterer specifikke regler for kosten og motionen. Det er også normalt med kompenseringsadfærd. Det kan fx være; “Hvis du spiser det stykke kage, skal du løbe 10 km senere” eller “Spiser du mere end de andre ved bordet, skal du kaste det op senere”. Tankerne omkring mad og kost fylder det meste af dagen og det meste kommer til at handle om, hvad man skal indtage (eller ikke indtage), hvornår og hvordan, eller hvor man næste gang kan kaste op. Det lader ikke plads til særlig meget andet og er derfor enormt belastende at navigere i.

Flertallet af folk med spiseforstyrrelser går alene med det og skjuler det for deres omgangskreds. Ofte siger den spiseforstyrrede del i én, at man ikke må dele denne nye måde at omgås mad og motion. At man skal holde det for sig selv, fordi andre alligevel ikke vil forstå det eller endda vil forsøge at stoppe det. Psykologisk eksisterer ambivalensen, hvor dét at kunne kontrollere ens madindtag, motion og vægt kan give en større tilfredshed, og følelse af kontrol. Det bliver en måde at håndtere svære følelser og tanker på. Derfor ønsker man ikke at komme af med spiseforstyrrelsen. Men Men glæden momentær og prisen er høj, og folk med spiseforstyrrelser kan ofte også mærke, hvor drænende og isolerende det er at have en spiseforstyrrelse.

Deraf føler mange med spiseforstyrrelse sig ensomme og med mangel på dybere kontakt til andre mennesker.

Derudover er spiseforstyrrelser forbundet med meget selvkritik, skam og følelsesmæssig ustabilitet.

Fysiske udfordringer ved en spiseforstyrrelse

De fysiske udfordringer afhænger særligt af hvilken spiseforstyrrelse der er tale om. Anoreksi er den spiseforstyrrelse der har den største påvirkning på kroppen, og kan give varige skader.

Spiseforstyrrelser, særligt anoreksi, medfører ofte træthed, koncentrationsbesvær og det kan påvirke ens hukommelse. Står anoreksi på i længere tid, går det udover ens organer, vitale kropslige funktioner som at kunne holde varmen samt reproduktionsevnen. Er man underernæret kan det påvirke ens puls, blodtryk og risikoen for et hjertestop øges.

Ved hyppige opkastninger tager ens tænder og spiserør skade.

Spiseforstyrrelser, jo længere tid de står på, jo mere påvirker de kroppen. Det kan blive direkte livsfarligt at have en spiseforstyrrelse. I psykiatrien har mennesker med anoreksi den højeste dødelighed grundet den voldsomme underernæring spiseforstyrrelsen kan medføre.

Hvordan arbejder man med en spiseforstyrret adfærd?

Jo hurtigere du får hjælp, jo større er chancen for at blive symptomfri. Alligevel er det normalt, at folk går med spiseforstyrret adfærd i årevis, før der gøres noget ved det. Men selv hvis du har levet med en spiseforstyrrelse i årtier, kan der gøres noget. Og hvis du ikke tør tro det, så skal jeg nok gå forrest.

Psykoterapi og psykoedukation

Med hjælp via en psykolog, er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger bag din spiseforstyrrelse og forstå hvor den kommer fra og hvad den vil i dit liv. En spiseforstyrrelse kommer nemlig altid af en årsag og har en funktion. Deraf kan den ikke bare “overtales” til at blive fjernet. Samtidig bliver du klogere på spiseforstyrrelser i det hele taget. Du får det man kalder psykoedukation. Det kan nemlig være svært at skelne mellem hvad der er “mig” og hvad der er “spiseforstyrrelsen”. Har man svært ved det, er det klart at det hele flyder sammen og bliver sårbart overhovedet at overveje at fjerne det.

Det kræver tid, omhu og et trygt rum at arbejde med spiseforstyrret adfærd.

Medicin, diætist og psykiatrien

Afhængig af sværhedsgraden kan det være nødvendigt at søge hjælp i psykiatrien, hvor et team af fx en psykolog, diætist og læge vil kunne hjælpe dig. Det kan dog føles mindre angstprovokerende og som en mere blid start at starte hos en selvvalgt psykolog. Bliver det nødvendigt, kan vi altid viderehenvise og skabe bro til psykiatrien.

Har du følgevirkninger af din spiseforstyrrelse, som fx. depression og/eller angst, kan medicinsk behandling, det man kalder psykofarmaka, også blive nødvendig. Psykofarmaka er med til at stabilisere og give muligheden for at arbejde konstruktivt med din spiseforstyrrelse.

Vigtigst er at understrege, at det er en god idé at finde en psykolog, som forstår sig på spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser anses nemlig som et speciale, som ikke alle psykologer har erfaring eller den nødvendige viden om. Derudover er det en god idé at genoverveje brugen af en diætist alene. Hvis fokus udelukkende er på mad, vægttab og kroppens udseende, overser man spiseforstyrrelsen årsag, funktion og kan dermed komme til at gøre tingene værre.

Hvis du er pårørende til en person med spiseforstyrrelse

Uanset hvilken relation du har til en person med spiseforstyrrelse, er det en svær position at være. Din kære har det svært, taber sig måske tydeligt, eller tager meget på, og isolerer sig. Mange ved ikke, hvordan de skal hjælpe sin pårørende, og jo tættere du er på vedkommende, jo mere desperat kan du føle dig. Det er normalt, at man som pårørende kan føle afmagt, vrede, frustration, skyldfølelse, angst og endda depression.

En undersøgelse viser, at over 50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse, selv har symptomer på angst, og at 13% oplever depressive symptomer.

Selvom du prøver at være der for din kære, så er det også vigtigt at du er der for dig selv og passer på dig selv.

Konkrete råd til dig, som er pårørende til en person med spiseforstyrret adfærd

Anerkend og lyt omsorgsfuldt:

Med forsigtighed og omsorgsfuldhed er det en god idé at spørge nysgerrigt ind til den berørte. “Hvordan føles det, når du får spiseanfaldene?”, “Er der noget jeg kan gøre for at støtte dig”. Anerkendelsen kan ligge i fx. at sige: “Jeg kan godt se, at du har det svært.” og “Det må være hårdt at leve efter så strikse regler”. Pas på med at være fordømmende, forhastet eller slå noget du synes virker fjollet hen. Kommentarer som; “Du skal jo bare få spist noget mere”, og “Du er i forvejen rigtig tynd, hvorfor vil du blive endnu tyndere?” kan gøre ondt værre, når man taler med en person med spiseforstyrrelse. Ved at være anerkendende og omsorgsfuld højner du chancen for, at din kære vil dele sine tanker og følelser med dig og dermed føle sig mindre alene og skamfuld.

Bevar håbet:

Oftest tager det tid at komme ud af en spiseforstyrrelse. Det kan endda tage rigtig lang tid. Det er derfor vigtigt, at du er tålmodig og bevarer håbet sammen med den berørte. Også når ambivalensen viser sig ift. at komme af med spiseforstyrrelsen. De fleste med spiseforstyrrelse bærer i forvejen rundt på meget skam, ensomhed og frustration. De har brug for, at du viser vejen for mere positive følelser og tanker.

Læs om spiseforstyrrelser:

Sæt dig ind i, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse. Der er skrevet en masse bøger og internetartikler om emnet. Jo mere du forstår dig på, hvad din kære går igennem, jo nemmere er det også at tale vedkommendes sprog og derigennem være en støtte. Du kan fx. læse mere om spiseforstyrrelser og finde pårørende-tilbud hos Foreningen for spiseforstyrrelser her.

Husk at passe på dig selv:

At passe på dig selv, er også at passe på personen med en spiseforstyrrelse. Det er vigtigt at du deler de svære tanker og følelser der er forbundet med at være pårørende. Det kan være med mennesker du har tæt i dit liv eller med en professionel. Hvis du har et sted, hvor du kan komme ud med dine egne frustrationer, uforståenhed, sorg, angst, skyldfølelse mm., vil det også være nemmere at spørge omsorgsfuldt ind og bevare håbet for din kære.

Hos Elena Leah & Psykologerne arbejder vi med spiseforstyrrelse

Følgende psykologer arbejder med spiseforstyrrelser hos os: