“Grief does not change you, Hazel. It reveals you.”
― John Green, The Fault in Our Stars.
Hvad er sorg?
Sorg er en naturlig psykisk og fysisk reaktion på at miste en nærtstående. I denne artikel kigger vi nærmere på sorgen efter et dødsfald. I konstrast til psykiske udfordringer som depression, stress og angst, er sorgen et vilkår i livet og noget vi alle kommer til at opleve før eller siden. Alligevel kan sorg føles altopslugende og som at man aldrig kommer igennem det. Som at man aldrig kommer til at føle glæde igen og at fremtiden ikke eksisterer.
Sorg opleves forskelligt fra person til person. Mange oplever det som noget meget overvældende i deres liv. Men selvom det kan føles pinefuldt, er sorgen faktisk oftest en helende og nøvendig del af bearbejdelsesprocessen og tilpasningen til et liv, uden den man har mistet.
Sund og naturlig sorgforløb
Omkring 80% oplever et naturligt og sundt sorgforløb (læs mere om kompliceret sorg længere nede). Her ses det, at sorgen udvikler sig over tid. I kontrast til tidligere antagelser, ved man i dag at sorgen ikke følger en linær proces, hvor man skal igennem specifikke trin som benægtelse, vrede og accept. Det har man troet længe og det står stadig mange steder. I dag ved vi, at sorgreaktionerne er typisk stærkest i starten af dødsfaldet, men pulserer herefter i styrke og viser sig med forskellige svingende følelser og fysiske reaktioner. Dét som kendetegner et sundt og naturligt sorgforløb er, at man med tiden lærer at leve med tabet og at sorgreaktionerne aftager. De fleste har erfaring med, at sorgen gradvist bliver nemmere at leve med i løbet af de første 6-12 måneder efter tabet.
Typiske tegn på sorg
Som skrevet foroven er sorg som udgangspunkt en helt naturlig reaktion på at have mistet nogen man har nær. Sorg føles forskelligt fra person til person. Og selv samme person kan opleve at et sorgforløb adskiller sig fra et andet. Nedenstående symptomer er dog typiske reaktioner man ser:
Almindelige psykiske symptomer på sorg:
- Fortvivlelse
- Modløshed
- Savn og at man længes
- Ensomhed
- Chok
- Vrede
- Skyld
- Svært ved at se meningen med livet
- Tanker om døden generelt samt egen død
- Følelse af at have mistet noget af sig selv
- Bekymringer for fremtiden
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Oplevelse af, at ingen forstår
- Isolation
- Øget behov for støtte, men kan ikke selv række ud
- Uvirkelighedsfornemmelse
Almindelige fysiske symptomer på sorg:
- Træthed
- Hovedpine
- Anspændthed
- Ændret appetit og måske endda ingen appetit
- Mavepine og kvalme
- Har ofte lyst til at græde – følelserne sidder ude på tøjet
- Uro eller hyperaktivitet
- Øget irritabilitet eller øget sensivitet
- Undgåelse af steder eller personer, som minder om den afdøde
- Misbrugsadfærd
Sorgens to spor
I dag ved vi, at når man går igennem sorg, springer man fra følelse til følelse, og fra reaktion til reaktion. Derfor er det normalt at man kommer igennem mange af de ovenstående symptomer, og fx. kan skifte fra at være glad og håbefuld, til at være helt opgivende og have lyst til at isolere sig. Det er naturligt og tegn på sund sorgforløb, at man løbende skifter fra det tabsorienterede til det nyorienterede. Nogle gange kan det ske minut for minut, andre gange kan det skifte over længere perioder.
I det tabsorienterede mærker man sorgen. Det kan føles meget smertefuldt, dybt og altomslugende. Man vender sig ind i sig selv, sine egne tanker og følelser, og kan isolere sig. Der er sjældent plads til andet og det er her det følelsesmæssige arbejde finder sted.
I det nyorienterede spor kigger man udad. Her handler det om at reetablere sin verden gennem fx afledning, nye handlinger, og nye relationer. Der kan være noget handlekraftigt i det og mange kan føle at de kommer op til overfladen for en stund. Her tages distance til de svære følelser og fysiske symptomer. Når man er i dette spor, kan det udefra set se ud til, at man er kommet videre.
I en naturlig og sund sorgprocess pendulerer den sørgende mellem de to spor, da det ville blive for smertefuldt kun at være i det tabsorienterede. Det gør de fleste mennesker helt naturligt, uden at tænke over det.
Kompliceret sorg / kompleks sorgreaktion
Kompliceret sorg er kendetegnet ved at sorgreaktionerne ikke aftager. I stedet forbliver reaktionerne intense og hæmmer personen i hverdagen og i livet generelt. For nogen kan det blive så invaliderende og fastlåst, at det med tiden udvikler sig til andre psykiske problemstillinger, som depression, angst, PTSD og/eller fysiske problemstillinger. Ved kompliceret sorg ser man typisk også, at sorgen resulterer i væsentlige problemer med at opretholde vigtige områder i livet, som relationelle, arbejdsmæssige familiære, sociale og/eller uddannelsesmæssige.
Ofte ses det, at sorgen kan udvikle sig til kompliceret sorg, når en person bliver for fokuseret på det tabsorienterede. Er man kun i det tabsorietenrede og i lang tid, hvor følelserne og alt det svære får lov at fylde, bliver det for tungt for sidst. Det kan så og sige “sætte sig fast” og kun håbløsheden og alt det triste fylder.
Samtidig er nogle grupper i særlig risiko for at udvikle kompleks sorgreaktion. Det er folk som mister sit barn eller en ægtefælle. For de fleste mennesker er det den tætteste relation de har. Man er også i risiko for at udvikle kompliceret sorg, hvis man tidligere har døjet med psykiske problemstillinger. Omvendt viser forskning, at social støtte, et stærkt netværk og evt. psykologisk hjælp kan forebygge kompleks sorg.
Er du i tvivl om du lider af kompliceret sorg, er du velkommen til at kontakte os på psykolog@elenaleah.dk eller bestille en samtale her.
Hvordan får jeg hjælp til min sorg?
Mange opsøger os for at få hjælp til sin sorg. Det kan være i starten af dødsfaldet, da de ved det bliver hårdt. Andre opsøger os et stykke tid efter dødsfaldet, da de gerne vil lære at håndtere den nye situation og opleve færre fysiske og psykiske symptomer.
En psykolog kan hjælpe dig og støtte dig i dit sorgforløb, på en måde så du og din sorg for de bedste vilkår til at pendulere mellem de to sorgspor. Mange oplever, at det kan være meget svært at snakke om og man har svært ved at sætte ord på ens situation og følelser. Man kan opleve at det hele er håbløs, meget omskifteligt eller fjernt. Mange oplever også modsatrettede følelser, som både savn og vrede. Eller håsløshed og lettelse. Det kan medføre skam og gøre det svært at snakke om med andre. En psykolog kan her hjælpe dig med at sætte ord på alle dine følelser og få dig til at forstå, hvad det er du står i. Og hvorfor du føler det du føler. Det kan give noget klarhed, forståelse, accept og ro, som mange oplever er essentielt i deres sorgproces.
En psykolog kan også være med til at vurdere, om der er tale om kompliceret sorg og underliggende psykologiske problemstillinger, eller om din sorgproces er naturlig.
Hvis du er pårørende til en person i sorg
I mange lande har de nærmest en manual at læne sig op ad, ift. hvordan man sørger. Det kan være bestemte ting man bærer, en bestemt måde at afholde begravelsen på, en bestemt måde at tage den afdøde med sig videre i livet, og en bestemt måde at snakke om sorgen og de afdøde på.
I Vesten har vi desværre ikke et sprog for sorgen og vi har få ritualer, når nogen mister. De fleste, både unge og voksne, oplever at have berøringsangst og en følelse af “Jeg gør det hele værre”, hvis man spørger en person ind til dennes afdøde eller til dennes sorg. Uheldigvis forstærker det ofte følelsen af ensomhed, trangen til isolation og håbløshed, for den der er i sorg. De fleste vil gerne hjælpe, men de ved ikke hvordan.
Konkrete råd til dig, som er pårørende til en person i sorg
- Pas på med at have berøringsangst. Mange tror misforstået, at de skal lade den sørgende være. De tænker, at når man har mistet og deraf ikke kommer til sociale begivenheder, forbliver væk fra skole og/eller arbejdet, er det et tegn på at man ønsker at være alene. I værste tilfælde vil det resultere i, at den sørgende føler sig glemt og forladt af dig, og dermed kan det koste jeres relation. Husk derfor at vise omsorg for den sørgende og tjek jævntligt ind. I princippet kan man sige, at jo tættere du er på den sørgende, jo mere skal du række ud.
- Sæt de gængse spilleregler på pause. Husk at den sørgende ofte vil være i stort underskud og række mindre ud end normalt. Her vil det være godt, hvis du opsøger i højere grad og viser at du er der for personen. Du kan fx. foreslå, at du ringer fast 1 gang om ugen, for at høre hvordan det går. Det kan gøre, at den sørgende føler sig set og taget sig af, hvilket kan forebygge trangen til isolation og håbløshed.
- Vær direkte: De fleste oplever det som en hjælp, hvis du spørger direkte. Det kan være ift. hvordan du kan hjælpe personen – “Hvad kan jeg hjælpe dig med, for at din hverdag bliver lettere?” og ift. at tale om sorgen: “Har du brug for, at vi taler om X (afdøde) og din sorg i dag, eller har du brug for at tænke på noget helt andet?”.
- For de fleste er det en hjælp med konkrete initiativer. Foreslå at komme forbi med noget mad eller køb ind for vedkommende. Foreslå en konkret dag, hvor du kan passe vedkommendes børn, så denne får luft til sig selv.
Få hjælp til din sorg hos Elena Leah & Psykologerne
Vi er meget interesseret i at hjælpe dig med din sorgproces, uanset om den føles naturlig eller kompliceret, og uanset hvordan dødsfaldet fandt sted. Måske har du selv mistet en vigtig person, eller måske kender du nogen som har mistet en vigtigt person, og du ønsker at være der for dem.
Du kan læse mere om behandling af sorg i København her.
Særligt har psykolog Elena Leah en personlig og faglig interesse i arbejdet med sorg, og møder dagligt mennesker som har mistet kære.
Hun kender til både, når relationen til den afdøde er kærlig og ligetil, og når relationen er kompliceret.
Læs mere om Elena Leah her.
Mail: Psykolog@elenaleah.dk
Tlf. & SMS: 2734 6102