Mail: psykologsievers@protonmail.com Telefon og sms: 4271 3155
Instagram: psykolog.sievers
I also offer therapy sessions in English with a youth discount.
Bemærk: Henriette udfører også terapi i Jyderup. Se mere her: www.Sievers.dk
Jeg hedder Henriette og jeg er ung psykolog med uddannelse fra Københavns Universitet. Jeg er optaget af ungdomsliv og de begyndende voksenår, og hvordan denne tid oftest er præget af store krav, forventninger til og håb for, hvordan livet skal være og blive – både fra omgivelserne og en selv.
Som ung er der meget, vi skal forholde os til, og nogle gange kan det blive for overvældende at gøre det alene.
Henriette som din psykolog
Som psykolog kan jeg være den person, der står sammen med dig og støtter dig i at finde din måde at være i verden på. Der kan være mange grunde til at opsøge terapi, og uanset om du oplever at hverdagen er blevet for svær at håndtere, fremtiden er skræmmende, at du står ved en skillevej, at du har brug for et roligt refleksionsrum eller noget femte, er terapi en god måde at tage sig selv alvorligt, passe på sig selv og lære sig selv bedre at kende.
Et vigtigt mål med terapi er næsten altid at understøtte en forandring, der kan være med til at øge din livskvalitet. Dette sker gennem interesse og fokus på, hvordan du møder dig selv, din situation og de udfordringer den bringer med sig.
I mit terapeutiske arbejde trækker jeg gerne på forskellige terapeutiske retninger, men særligt det eksistentielle, mentaliseringsbaserede og narrative inspirerer min måde at arbejde på. Det betyder helt overordnet, at jeg er optaget af mening, og jeg er fascineret af sindets nogle gange kringlede måde at udtrykke mening eller mangel på samme på.
I terapien faciliterer jeg derfor et rum, hvor du har mulighed for at arbejde med dig selv, der hvor det giver mening for dig. Jeg gør mig umage for at møde dig med nysgerrighed, anerkendelse, respekt og til tider en venlig undren, så vi sammen har mulighed for at udforske, reflektere og få nye perspektiver. På den måde er min erfaring, at bedre forståelse ofte er første skridt mod forandring i en mere meningsfuld retning.
Jeg arbejder f.eks. med følgende emner:
- Selvværd og selvforståelse
- Relationelle temaer, fx parforhold, familie, venskaber mm.
- Pårørendeproblematikker
- Grænser
- Identitet og værdier
- Eksistentielle temaer
- Social retfærdighed
- Nedtrykthed, depressive tilstande og depression behandling
- Travlhed og stress
- Perfektionisme
- Ængstelighed og angst behandling
- Ensomhed
Arbejdserfaring:
- Privatpraktiserende psykolog v/ Elena Leah & Psykologerne (siden 2021)
- Psykologisk konsulent i Væksthuset for udsatte langtidsledige
- Frivillig terapeut i Psykologisk SamtaleCenter for studerende og unge under 30.
- Vikar hos Måløvgård for unge med skizofreni og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse
- Praktikant ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, F-ACT Team og De Særlige Pladser
- Praktikant ved The Counselling Hub, terapi for udsatte voksne i Cape Town
- Vikar hos KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter for voldsramte kvinder
- Vikar hos The Nest International for ofre for menneskehandel
- Vikar hos Forsorghjemmet Solvang for hjemløse
- Vikar hos Botilbuddet Rymarksvej for unge med autismespektrumforstyrrelser
- Frivillig hos Værestedet Transogriffen for ensomme og udsatte unge
- Desuden har jeg erfaring med online terapiforløb samt engelsksprogede terapiforløb.
Herudover holder jeg mig opdateret via foredrag, kurser og forskning, og jeg deltager desuden løbende i supervision med erfarne psykologer.
Som psykolog er jeg naturligvis underlagt tavshedspligt, hvilket betyder, at alt vi taler om i terapien, bliver behandlet fortroligt. Dertil følger jeg psykologloven samt de Etiske Principper for Nordiske Psykologer.
Bestil en terapisamtale eller gratis kemisamtale hos mig her.