De fleste mennesker oplever ensomhed i kortere eller længere perioder af deres liv. Det er særligt unge og ældre, som oplever ensomhed. Fx. oplever 22% af de 16-24årige i Danmark ensomhed. På landsplan oplever 12,4% ensomhed. Det er 1 ud af 8 mennesker (Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021).

Ensomhed er et skjult problem da det er forbundet med tabu og da mennesker med ensomhed opsøger endnu sjældenere hjælp, end mennesker med andre udfordringer som depression, stress og angst.

Her på siden kan du læse mere om, hvad ensomhed er, hvorfor særligt unge er i risikozonen for ensomhed, og hvad du kan gøre som pårørende.

Hvad er ensomhed?

Alle mennesker har behov for at knytte bånd til andre, indgå i fællesskaber og have en følelse af at høre til. Hvis vi oplever, at vores sociale behov ikke opfyldes i længere tid, vil det medføre ensomhed. Ligesom alle andre følelser, er ensomhed subjektiv. Det betyder, at følelsen afhænger af lige præcis dit behov for mængden, hyppigheden og kvaliteten af social interaktion. Den kan nemlig se forskelligt ud fra person til person. Det er dog dokumenteret, at kvaliteten af de sociale interaktioner man har, har størst beskyttende faktor. Har du derfor få gode og tætte relationer, er det mere givende end mange forskellige og hyppige sociale interaktioner.

Ensomhed karakteriseres som en ubehagelig følelse. Man føler sig ufrivilligt alene og typisk føler man tomhed og magtesløshed. Man føler sig alene med sine tanker, følelser og hverdag. Følelsen af ensomhed kan opstå, når man er alene, men den kan også være der, når man er omgivet af andre mennesker, fx. hvis man bor sammen med roomies eller er del af et studie/arbejde. Omvendt behøver man ikke føle sig ensom, bare fordi man er alene. Mange mennesker foretrækker alenetid og vælger fx studieløsninger og jobs, hvor der er mindst mulig menneskekontakt. Dertil kan dog nævnes, at forskning viser, at ensomhed er langt mere udbredt blandt danskere som er meget lidt sammen med eller aldrig har kontakt med familie og/eller venner.

Ensomhed - blaffer

Ensomhed er ligeså almindeligt som det er tabubelagt

Det er vigtigt for os at understrege, at ensomhed er en helt almindelig følelse, som mange mennesker oplever. Mange føler det er pinligt at føle ensomhed, og de kan begynde at betvivle sig selv. Spørgsmål som disse kan dukke op: “Måske er der noget galt med mig, som jeg ikke kan se”. “Jeg skal helst ikke fortælle det til nogen, så vil de helt sikkert ikke kendes ved mig”. At savne mere social kontakt er hverken forkert eller pinligt.

Hvorfor bliver man ensom?

Der kan være mange årsager til at man oplever ensomhed. Særligt unge er i risikozonen for ensomhed.

Skift i ungdomslivet kan medføre ensomhed

Selvom unge umiddelbart har de bedste vilkår for et socialt liv med daglig adgang til mange jævnaldrende, er det alligevel den gruppe som føler sig mest ensomme. Unge i dag har høje forventninger til det sociale liv og bliver bl.a. gennem sociale medier bombarderet med, hvor mange sociale arrangementer der konstant findes derude, og hvor sociale alle andre er.

Derudover er der mange omvæltninger i unges liv, som naturligt medfører brud på relationer. Skoleskift, udveksling, at flytte hjemmefra, tage sabbatår mens ens venner ikke gør det, kærestebrud.

I vores praksis møder vi mange unge, som er flyttet fra andre byer til København, for at studere. Det betyder ofte, at de efterlader familie og venner i hjembyen og kommer hertil, hvor mange allerede har etableret deres netværk. Det kræver en større indsats at bygge sit netværk op fra bunden. I perioden op til, er det ikke unormalt med ensomhed.

Ensomhed - flytte

Overgang fra ung til voksen kan medføre ensomhed

Overgangen fra ung til voksen medfører også ofte vilkår, som er gunstige for ensomhed. Mange oplever fx ensomhed, når de er færdige med studiet. Du har været vant til en forudsigelig dagligdag med skole, praktik, studiearbejde. Alt sammen arenaer fyldt med en masse mennesker. Når du er færdiguddannet, og særligt hvis det er svært at finde job, kan en hverdag uden struktur og andet end at søge jobs, krydret med dalet mængde social kontakt, medføre ensomhed.

Vi har også mange i praksissen, som fortæller at føle ensomhed forbundet med at alle vennerne er et andet sted i livet end de selv er. Imellem 25-40 års alderen kan vi være vidt forskellige steder ift. hvor langt vi er nået med vores drømme. Nogen har været heldige og fundet drømmestudiet tidligt, fundet en sød kæreste, og har måske også børn. Andre føler de sakker bagud og får svært ved at dele bekymringerne og afsavnet i deres liv. Samtidig får ens omgangskreds andre prioriteter, som familieliv og tralvt på arbejdet, hvilket medfører endnu større kløft og usikkerhed på sig selv.

Følgende faktorer kan øge risikoen for at blive ensom

Forskning viser, at der er en række faktorer, som øger risikoen for ensomhed. Børn og unge, som har oplevet følgende i sit liv, er i større risiko for at opleve ensomhed senere hen:

  • Skilte forældre
  • Forældre i arbejdsløshed
  • Økonomisk ustabilitet i hjemmet
  • Tidligere ensomhed
  • Traumer
  • Mobning

Kigger man listen igennem, kan det umiddelbart virke tilfældigt at fx. mobning og at forældres skilsmisse øger risikoen for ensomhed. Sammenhængen findes i, at de nævnte situationer øger risikoen for usunde tilknytningsrelationer senere i livet. Det kan medføre mindre forbundethed og flere brud.

Ensomhed kan have alvorlige konsekvenser

En vis grad af ensomhed er en naturlig del af livet. Følelsen af ensomhed er ikke i sig selv farlig, ligesom det at være ked af det, ikke er farligt. Går man for længe med en svær følelse, kan den dog få konsekvenser.

Der er en sammenhæng mellem længerevarende ensomhed og psykiske problemer. Fx kan det medføre lavt selvværd, stress, angst, depression, selvskade og selvmordstanker. Derudover ses også en sammenhæng mellem længerevarende ensomhed og fysiske helbredsproblemer; dårligere immunforsvar, migræne, hjertekarsygdomme, stofskiftelidelser samt demens.

Derfor er det vigtigt, at ensomhed ikke bliver slået væk som et ubetydeligt problem, men i stedet taget hånd om.

Ensomhed - alene

Ensomhed forstærker ofte sig selv

Det som helbreder ensomhed, er netop det som den udspringer af. Det er normalt, at mennesker med længerevarende ensomhed får mindre tillid til andre og at de tolker andres adfærd negativt. Mange ensomme føler sig fremmedgjorte, misforstået eller afvist af andre. Det bliver en såkaldt dominerende negativ fortælling, at ingen vil dem og at de aldrig vil få opfyldt sine sociale behov. Omend sådanne tanker er forståelige, er det desværre også dem, som gør det svært at komme på den anden side. For tror vi, at andre ikke vil os, mister vi også modet til at række ud, være ærlige og møde nye mennesker.

Mange forsøger at kompensere for ensomheden ved at sætte en facade op. De bliver mere livlige, fjollede, positive og måske drikker de mere. Omend det kan være en strategi til at få mere social kontakt og møde nye mennesker, er faldgruben ved ikke at være sig selv, at man ikke opnår den dybe kontakt man længes efter. I stedet bliver afstanden større og det kan give en stor uro at skulle bevare en facade. Oveni kan man føle sig bekræftet i, at folk “kun kan lide én”, hvis man er på en bestemt måde.

Derfor er det en god idé at kaste sig ud i ting, møde nye mennesker og forsøge at være positiv, men det på ikke være på bekostning af ærligheden og alle dine andre sider.

Hvordan arbejder vi med ensomhed?

Første skridt i processen er at anerkende, at du føler dig ensom og at du står ved det. Læser du med på denne side betyder det, at tanken om hvorvidt du, eller din pårørende, er ensom, har strejfet dig. Så langt, så godt. Hernæst er det vigtigt at forstå, at vejen ud af ensomhed ikke blot er en enkel kaffeaftale, eller blot at google en ny fritidsinteresse frem. Vejen ud af ensomhed kræver vilje og tålmodighed.

Heldigvis kan der gøres noget.

I vores praksis møder vi dagligt unge, som døjer med ensomhed. Fælles er, at ensomheden altid giver mening. Vi tilbyder dig et trygt og sikkert rum, hvor du i dit tempo kan åbne op om dine tanker, følelser, levede situationer og afsavn. Sammen går vi på opdagelse i, hvor dine følelser stammer fra, og hvilke omstændigheder i dit liv der er med til at vedligeholde situationen. Dernæst undersøger vi, hvad der kan gøres for, at du kan komme videre. Vi arbejder med dit syn på dig selv, og hvordan du skal håndtere de svære følelser.

Vi tager altid udgangspunkt i din personlige situation, dit tempo, dit mod til at afprøve tiltag og udfordre dig selv. Er du meget ked af situationen og føler du dig fuldkommen fastlåst, hjælper vi dig også. Vi er vant til at bære håbet og troen på at tingene kan blive anderledes, når du selv har mistet det.

Konkrete råd til dig, som kender en som føler sig ensom

  • Snak åbent om problemet. Hvis du, som pårørende mistænker ensomhed skal du være vedholden og spørge ind til den sociale trivsel. Det kan være svært at snakke om. Du kan med fordel fortælle, hvis du, eller nogen du kender, også har oplevet at det sociale kan være svært. Det hjælper den anden til at åbne op og føle sig mindre forkert.
  • Undersøg sammen, hvad præcis det er din ven / familiemedlem savner. Er det mere kontakt med konkrete venner? Eller at være en del af et større fællesskab? Kan problemet konkretiseres, bliver det mere hångribeligt og nemmere at gøre noget ved.
  • Undersøg, hvornår vedkommende IKKE er ensom. Har man udfordringer i livet, er det normalt at fokusere på alt det der ikke lykkes. På samme måde, kan mennesker med ensomhed fokusere på de ensomme aftener, afvisningerne og at alle andre har det sjovt. Men hvornår føler personen sig IKKE ensom? Snak om det og vær med til at forstærke det, der lykkes.
  • Opsøg steder med jævnaldrende. Det er en klassiker – er du ensom, skal du finde en hobby. Lige så banalt som det lyder, lige så svært kan det være at kaste sig ud i. Du kan som pårørende være med til at undersøge muligheder og finde ud af, hvad dit barn/ din ven synes kunne være sjovt at starte til. Måske kan I endda tage sammen til det, så det føles mindre angstprovokerende. Er vedkommende over 20 år, kan et frivilligt arbejde med mennesker også være en god idé. Her bliver man en del af et fællesskab, får betydning og medindflydelse.
  • Tjek jævntligt ind. Vær opmærksom på, at vedkommende måske vil forsøge at isolere sig. Tag mere kontakt og initiativ. Inviter med, hvor personen kan lære nye mennesker. Lad personen vide, at de er elsket og ønsket.

Hos Elena Leah & Psykologerne arbejder følgende psykologer med ensomhed

Vi er vant til at arbejde med unge og voksne omkring deres ensomhed. Nogle gange kommer folk ind med andre problemer, hvor ensomheden er en biting. Andre gange er det ensomheden, som er i fuld fokus. Uanset er du velkommen til at booke en samtale hos os, så vi kan hjælpe dig videre i livet.

Du kan læse mere om os og hvilke problemstillinger vi hver især arbejder med ved at trykke på nedenstående billeder.

Psykolog Kiva Krohn
Psykolog Kiva Krohn

Mail: psykologkrohn@protonmail.com Tlf. og sms: 27 82 05 10

Psykolog Henriette Sievers
Psykolog Henriette Sievers

Mail: psykologsievers@protonmail.com Telefon og sms: 42 71 31 55

Psykolog Elena Leah
Psykolog Elena Leah

Mail: Psykolog@elenaleah.dk Telefon og sms: 27 34 61 02