Emneord: forældre-barn relation, udfordret forældre-barn relation, svært med sine forældre, problemer i familien, familierårdgivning, familieterapi
Nogle gange kan relationen mellem forældre og børn være en svær størrelse. Vi vælger ikke selv vores forældre, men vi er dybt afhængige af vores forældre mens vi vokser op. Nederst i indlægget kan du læse om, hvordan vi arbejder med en svær forældre-barn relation.
I praksissen møder vi ofte unge, der har det svært med deres forældre. Udfordringer mellem forældre og deres unge og voksne børn kan se meget forskellige ud. Overgangen fra barn til selvstændig voksen er ofte udfordrende for både forældre og den unge. Ofte er det svært at finde balancen mellem selvstændighed og at have brug for hinanden. Når man bliver ung ændrer relationen til ens forældre sig, og det kan give anledning til gnidninger. For nogle er det svært at kommunikere på en måde så alle parter føler sig forstået og respekteret. Nogen oplever, at deres forældre kan have svært ved at rumme deres valg. Der kan være anderledes forventninger til hinanden. Måske synes du dine forældre er gammeldags og konservative. Måske har dine forældre en anderledes kulturel, religiøs eller social baggrund end dig selv. Måske synes du, at dine forældre forventer for meget eller for lidt af dig.
Udfordringer i forældre-barn relationen kan også være i en tungere ende af skalaen. Nogle oplever, at deres forældre simpelthen ikke har været i stand til at varetage rollen som omsorgsperson på en tilstrækkelig måde. Nogle forældre formår ikke at give deres børn den tryghed og støtte de behøver.
Uanset hvordan udfordringerne i relationen mellem forældre og børn udspiller sig, kan man opleve at få brug for hjælp.
Tilknytning – den trygge og den utrygge slags
Du kan sikkert føle, at du er eller har været afhængig af dine forældre. Når vi fødes er vi nemlig hjælpeløse, hvis ikke vi har omsorgspersoner. Mennesker er faktisk den art der er mest afhængig af sine forældre når vi bliver født. Vi kan simpelthen ikke overleve som nyfødte, hvis ingen tager sig af os. Det ligger derfor i vores natur at være sociale og at have brug for andre mennesker.
Det er også oftest vores voksne der lærer os det meste vi ved om vores følelsesliv og relationer. Vi lærer at forstå og regulere vores følelser, når vores forældre spejler dem. Hvis et barn fx slår sig, kommer en voksen typisk og trøster. Den proces lærer barnet at forstå hvorfor de bliver kede af det, og ikke mindst at sætte ord på de følelser. Derfor er vores forældre/omsorgspersoner enormt vigtige i vores liv.
De fleste forældre gør sit bedste og forsøger ihærdigt at være gode forældre. Hvis dine forældre altid har været opmærksomme og omsorgsfulde, har du sikkert fået et trygt tilknytningsmønster. Det betyder, at du har følt dig sikker på, at dine forældre ville støtte og passe på dig. Hvis dine forældre derimod har haft svært ved at forstå dig eller har haft svært ved at reagere på dine signaler, så har du måske fået en utryg tilknytning til dem. Det betyder, at for at sikre relationen til dine forældre, har du været nødt til at tilpasse dig til dem. Så hvis du fx har oplevet mange gange at dine forældre blev vrede når du græd, så har du måske lært ikke at vise andre når du bliver ked af det. Den slags er noget vi lærer fordi vi har brug for at andre mennesker, særligt vores forældre, ikke forlader os.
Forældre som rollemodeller
Fordi vi alle fødes hjælpeløse og afhængige af vores forældre, er der særlige roller i relationen. Rollerne er mere eller mindre givet på forhånd. I forældre-barn-relationen skal forældrene være de voksne mens børnene er små. De skal tage ansvar, vise omsorg, tilsidesætte egne behov og beskytte sine børn. Relationen er ulige, fordi størstedelen af ansvaret for relationen hviler på forældrenes skuldre i starten. Sådan er det meningen det skal være. For at lære at begå os i verden har vi brug for at have rollemodeller. De rollemodeller er ofte vores forældre.
Mens vi er små er der meget forskel på børne- og voksenrollerne. Forældrene har magten i relationen og bestemmer mange ting for os. Visse ting har vi dog altid ret til. Konventionen for børns rettigheder foreskriver at alle børn har ret til:
- Grundlæggende rettigheder som mad, husly og sundhedstilbud
- Udvikling som fx skolegang, information, leg og fritid
- Beskyttelse mod fx vold, udnyttelse, krig og misbrug
- Medbestemmelse, dvs. at have indflydelse i sit liv, ytringsfrihed og mulighed for deltagelse
Det kan være en svær balancegang mellem medbestemmelse og behovet for hjælp og beskyttelse fra voksne omkring sig. For mange bliver teenageårene afgørende for ændring af dynamikken i forældre-barn relationen. I teenageårene og de tidlige voksne år, har vi brug for at blive mere selvstændige og uafhængige. Det er ikke ualmindeligt at selvstændighedsprocessen kan være svær og præget af ambivalens. Vi vil både gerne være frie, selvstændige voksne, men vi har ofte svært ved at give afkald på den hjælp og tryghed forældrene kan give. Imens ser forældre gerne, at deres børn klarer sig godt og bliver selvstændige, men det kan være sørgmodigt og svært at give mere slip. Vi behøver måske heller ikke give helt afkald på forældre-barn dynamikken. Men relationen skal blive mere jævnbyrdig og lige jo mere voksne vi bliver. Derfor kan forældre-barn-relationen både føles meget fastlåst, men også have potentiale til enorm forandring.
Rolleombytning – og når det ikke fungerer
Som nævnt er det desværre ikke alle forældre, der evner at være gode rollemodeller for deres børn. Det kan påvirke os meget forskelligt at have den slags vanskelige relationer til vores omsorgspersoner. Ofte er der sket en skævhed i rollefordelingen. Det er fx ikke meningen, at børn skal tage ansvar for den gode stemning. Men hvis dine forældre har været utilregnelig og fx haft voldsomme følelsesmæssige udsving, vil du have lært at tilpasse dig dette. Mange med sådanne forældre er stadig i voksenlivet mestre i at tilpasse sig og sørge for andres trivsel. Udfordringen kan dog være, at man har lært at tilsidesætte egne behov til fordel for andre. Som barn af sådanne forældre har man formentlig også lært at ens grænser ikke nødvendigvis respekteres. Derfor kan det være svært at sætte grænser i voksenlivet.
Nogle oplever at have forældre, som har svært ved at holde styr på hverdagen. Børn til den slags forældre vil typisk også påtage sig et stort ansvar for at få tilværelsen til at fungere. Børn af sådanne forældre kan bl.a. have et stort behov for kontrol. Behovet for kontrol kan være knyttet til oplevelsen af kaos hvis ikke de påtog sig ansvaret for det. I den situation sker der ligeledes en form for rolleombytning. Problemet er, at den slags ansvar er for stor en belastning for os når vi er børn. Det kan få livet til at føles utrygt og kaotisk, og i en sådan verden får vi behov for at beskytte os. De strategier vi bruger til beskyttelse kan dog ende med at blive udfordringer. Det er fx en beskyttelsesstrategi at sætte andres behov før sine egne. Men det kan gøre os forpinte og overbelastede i længden.
Jo mere voksne vi bliver, des mere kan vi tåle at rollerne flyder mere sammen. Det kan dog være svært at navigere i. En del af selvstændighedsprocessen er for mange nemlig også, at forældre og børn kan indtage mere jævnbyrdige roller. Afhængig af hvordan rollefordelingen har set ud i din barndom, kan det være en mere eller mindre kompliceret proces.
Hvordan arbejder vi med svære forældre-barn-relationer i praksissen?
I arbejdet med vanskelige forældre-barn relationer tilbyder vi både individuelle samtaler og samtaler hvor både forældre og barn er til stede. Hvad der giver mest mening afhænger af den givne situation og hvad du eller I er mest komfortable med.
Når vi arbejder med forholdet mellem forældre og deres barn, er det vigtigt at forstå, hvad der er på spil. Din psykolog vil hjælpe dig/jer med at udforske hvad det er, der gør netop jeres situation vanskelig. De fleste af os vil opleve at relationen trænger til forandring i løbet af livet, og det kan være rart med støtte og sparring i processen fra en fagperson.
For nogle handler det om at kunne stille sig anderledes frem for hinanden og indtage nye roller for hinanden. At få og give lov til at blive voksen og lige i relationen. Det kan handle om at udforske og undersøge dynamikken i relationen, og forstå hvilken forandring man søger. Mange gange handler det også om, at forventningsaftemme. For andre kan det handle mere om at hele fra en vanskelig barndom. At blive opmærksom på sine overlevelsesstrategier og tilknytningsmønstre. Gennem forholdet til vores forældre lærer vi mange grundlæggende ting om relationer. Det er vores barnesind der har taget imod læringen. Måske er læringen kommet på et tidspunkt, hvor forældrene har haft meget magt. Og måske har det føltes som om de har haft styr på alt.
Det kan derfor være gavnligt at få den læring op til overfladen. Din psykolog kan hjælpe dig med at udforske det dine forældre har lært dig om livet. Din psykolog kan også hjælpe dig med at kigge på den læring med dine voksne øjne. Hvis dine forældre er med kan psykologen også hjælpe jer med at sætte ord på hvorfor og hvordan jeres relation har udviklet sig som den har.
Vi har i praksissen meget erfaring med at hjælpe forældre og unge på vej til at komme hinanden tættere igen. Vi sørger for at facilitere processen og skaber et trygt rum, hvor alle bliver hørt. Psykolog vil sørge for at tilpasse terapien så den passer til dig/jer og den forandring du/I søger.
Hvis du ønsker, at vi hjælper dig med at forstå din forælder-barn relation er du velkommen til at booke en tid til os her. Noter gerne i kommentarfeltet, hvem I kommer og kort om, hvad det drejer sig om.