Hos Elena Leah & Psykologerne arbejder vi med mange forskellige problemstillinger og situationer. Hvis du er i tvivl om din situation passer ind hos os, inviterer vi dig til at læse videre her.

Du behøver ikke at have en diagnose eller et specifikt problem for at få hjælp

Det er vigtigt for os at fortælle, at du ikke behøver at have en specifik problemstilling eller diagnose, for at kunne få hjælp hos os. Mange snakker også med en psykolog, når de ønsker at udvikle sig selv eller at udvikle sit parforhold. Mange søger også en psykologs hjælp, hvis de har brug for en samtalepartner ude fra. Det kan være gavnligt at have en professionel indeover, som har bred viden om fx relationer, livssituationer, ungdomsliv og hvordan man skaber et godt liv, når du vil lufte sin tanker eller en specifik situation. Dagligt skaber vi et trygt og roligt rum, hvor der er plads til at gennemgå hvadend der fylder hos dig.

Til første samtale gennemgår vi altid, hvad du ønsker hjælp til. Det er vores opgave, som psykolog, at guide dig og hjælpe dig med at definere og opnå det du ønsker i dit liv.

Hvad nu hvis jeg ikke ved hvad problemet er?

Nogle gange kan livet synes så diffust, at det kan være svært at sætte en finger på, hvad der i vejen, eller hvor man skal starte. Det kan fx. være hvis problemerne er mange og har stået på i mange år. Så kan det føles uoverskueligt i det hele taget at komme igang med at snakke om tingene.

Andre gange ser tingene godt ud på papiret, men alligevel har man det ikke godt inden i. Du har måske læst om forskellige diagnoser, men synes ikke rigtig du passer ind i nogle af dem.

Har du det dårligt betyder det ikke automatisk, at du har en diagnose. Som psykolog er det vores fornemmeste opgave at guide dig i at forstå dig selv og kunne se dit liv ude fra. Gennem samtaler med en psykolog, kan du blive klogere på hvad der sker og få sat ord på de følelser, tanker og situationer der påvirker dig. Ud fra det vil vi også tale om, hvad du så ønsker i stedet for og hvordan du stille og roligt nærmer dig det.

Nogle af de emner vi arbejder med:

  • Angst
  • Depression og nedtrykthed
  • Stress
  • Sorg
  • Selvværd
  • Perfektionisme
  • Tankemylder
  • Ændring af destruktive tankemønstre
  • Utilstrækkelighed
  • Svære følelser
  • Parforhold og romantiske relationer
  • Problemer med kærlighed og dating
  • Udfordret forældre-barn relation
  • Relationelle vanskeligheder generelt
  • At sætte grænser
  • Spiseforstyrrelser / Anoreksi / Bulimi / Atypiske spiseforstyrrelser
  • Tilknytningsmønstre
  • Ensomhed
  • Pårørendeproblematikker
  • Forbrug / misbrug af forskellige stimulanser
  • Identitetsudfordringer
  • Eksistentielle udfordringer

Er du stadig i tvivl om du bør booke en tid, kan du læse mere om os her. Du er også altid velkommen til at skrive en mail til psykolog@elenaleah.dk og så svarer jeg inden for 8 timer på, om vi kan hjælpe dig.

Vi tilbyder også 20 minutters gratis kemisamtale, hvor du kan komme og få et indtryk af psykologen og samtidig fortælle hvad du kunne tænke dig hjælp til. Så finder vi ud af, om vi er et match, eller om du er bedre hjulpet et andet sted. For os er det vigtigt, at vi hjælper dig, så via en 20 minutters samtale er du garanteret hjælp, enten hos os eller en konkret viderevisitering til, hvor du ellers kan få den hjælp der passer dig bedst.

Vi ser frem til at høre fra dig.