Emneord: Selvmord, depression, hvem er udsat for selvmord? Hvem begår selvmord? Hvordan kan jeg forhindre selvmord? Hvordan kommer jeg videre efter selvmord?

”Jeg havde det godt. Jeg var 30 år. Jeg var sammen med en mand, jeg elskede meget højt. Og så ud af det blå, så siger han en dag, at vi ikke skal være sammen mere. Han siger: ”Jeg vil helst ikke have, at du er her mere”. Det var det, der ramte mig. (…) Der var ingen betænkningstid, jeg reagerede helt instinktivt. Jeg tror, jeg sagde til ham: ”Jeg går en tur”. Så gik jeg ned til vandet, hvor jeg kunne sidde og se ud over havnen, solen skinnede, og der var jazzfestival. Det syntes jeg, var så fint. Det passede ind i, at jeg sagde farvel”.

Selvmord - Johanne

Johanne overlevede selvmordsforsøget, men den første tid var ekstremt svær. For der var ingen, der talte med hende om det bagefter. Hun turde heller ikke selv tale om det, for hun tænkte, at det ”måtte man ikke”. I dag, mange år efter, kæmper hun en kamp for at få lov at være i verden som den, hun er: ”Vi skal være bedre til at fejre mennesket i al dets mangfoldighed. Der er ikke kun én rigtig måde at være menneske på. Jeg begik ikke selvmord, bare fordi en mand havde forladt mig. Så enkelt er der ikke noget, der er. Det var jo det samlede billede – det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, fordi jeg var blevet afvist så mange gange før”. (sammendrag fra Radio p1. Her hele afsnittet her.)

I denne artikel kan du læse nogle bud på, hvad der fører til selvmord, du kan møde nogle af dem, der har forsøgt selvmord, og nogle som er efterladte til én, der har begået selvmord. Sidst i artiklen kommer jeg ind på, hvordan vi kan forsøge at forhindre selvmord ved at turde tale om de svære tanker og følelser. Før det bliver for sent.

Selvskade og social isolation under Corona

I januar slog børneforeninger og behandlere alarm, fordi mange børn og unge henvendte sig med alvorlige problemer: ”Pressede børn og unge udøver selvskade og tager for mange Panodiler”, lød det fra Dansk Pædiatrisk Selskab. ”Isolation og hjemmeskoling betyder, at flere børn og unge får det dårligere”, berettede behandlere af spiseforstyrrelser og selvskade blandt unge. Samtidig har BørneTelefonen lige nu mange samtaler om ensomhed, venskaber og trivsel i klassen. En 10-årig pige fortæller fx, at hun altid har følt sig uden for, men at det er blevet værre under Corona. BørneTelefonen kan desuden kontaktes på telefon: 116 111.

Ensomhed og social isolation er nogle af de kraftigste risikofaktorer for, at man senere får selvmordstanker. Så derfor skal vi gøre noget for at blive bedre til at forstå og at reagere på selvskade og selvmordstanker. For selvom selvskade og selvmordsforsøg er ikke det samme, er selvskade farligt og kan føre til selvmord – enten ved et uheld, eller fordi man bliver øvet i at skade sig selv og ofte udvikler en depression efterfølgende.

Selvmord - børn og unge

Hvem er mest udsat for at begå selvmord?

En stor del, af dem der begår selvmord, eller forsøger på det, lider af depression, stof- eller alkoholmisbrug eller skizofreni. Men ikke alle, der begår selvmord, har forinden fået en diagnose. Og heldigvis er en psykiatrisk diagnose ikke ensbetydende med, at man forsøger at slå sig selv ihjel.

Mange psykologiske studier har fundet, at hård og udbredt selvkritik øger risikoen for, at man senere får selvmordstanker. Særligt to tankeprofiler er forbundet med selvmord:

  • Tanken om, at man er en byrde for andre i deres liv.
  • Tanken om, at man er afskåret fra andre og ikke hører til nogen steder.

Selvmord kan virke som den eneste vej ud, hvis man mangler modstandskraft og evne til genopretning efter belastninger. Skam over ikke at have levet op til nogle bestemte standarder kan også bidrage negativt. Og hvis man slet ikke kan forestille sig noget som helst positivt om fremtiden, er man et lettere offer for selvmord. Men det er vigtigt at påpege, at tankeindhold ændrer sig meget hurtigt, og det er aldrig muligt med sikkerhed at fastslå, at bestemte tanker vil føre til selvmordsforsøg.

Selvmord eller selvmordsadfærd har ofte været forudgået af en periode med belastende livshændelser og mistrivsel. Livssituationer, som udløser utryghed, krænkelser i selvopfattelsen, eller brud på relationer eller egne handlemuligheder kan for en sårbar person kamme over i risikoadfærd. Langvarig psykisk uro koblet med impulsivitet kan føre til selvmordsadfærd som fx at sluge for mange piller. Det kan også skyldes en biologisk betinget tilbøjelighed til dårlig regulering af følelser eller vedvarende stress.

Der er aldrig tale om kun én faktor – det vigtige er ophobningen af risikofaktorer. Og om der er beskyttende faktorer, fx at være sammen med andre, at søge hjælp eller at have ansvar for andre.

Frejas fortælling

Her fortæller Freja Livslinien, hvordan hun forsøgte selvmord efter et brud med sin kæreste. Kæresten havde konstant kritiseret hende, mens hun hele tiden forsøgte at leve op til hans standarder. Freja fortæller også, at hun havde ladet kæresten overskride sine grænser alt for længe, og ikke mere vidste, hvem hun selv var.

Freja endte med at få hjæp af sin søster, som ringede efter politiet, fordi hun havde mistanke om, at Freja havde forsøgt selvmord. Efter selvmordsforsøget fulgte Freja et behandlingsforløb, hvor hun bl.a. lærte at sige fra og at håndtere konflikter.

Hvordan forhindrer vi selvmord?

Slår jeg op i min psykiatribog, står disse punkter, som ting der beskytter mod selvmord og selvskade:

  • Stærke nære relationer
  • Følelsesmæssig stabilitet
  • Religiøs og spirituel tro

Men hvordan skaber vi følelsesmæssig stabilitet, tro og stærke relationer?

Forfatteren Niviaq Korneliussen skriver for, at noget nyt kan vokse frem.

Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne, har skrevet en roman, hvor de ca. 45 selvmord, som årligt sker i Grønland, danner bagtæppe for den udvikling, romanens hovedperson gennemgår. Antallet af selvmord i Grønland svarer til, at vi herhjemme havde ca. 6.000 selvmord om året. Blomsterdalen, hedder romanen, og det refererer til en kirkegård, hvor mange unge grønlændere ligger begravet. Det er de unge mænd, der står for de fleste selvmord i Grønland, og de fleste er vokset op med vold, overgreb og alkoholisme. Niviaqs roman er en barsk fortælling ‒ men fuld af humor og sprudlende ungdomsliv.

Niviaq er med i en rejsende skriveskole for udsatte unge, hvor hun fortæller om litteratur og får dem til at skrive. Og det er hårde liv, de har. Niviaq oplever, at litteraturen kan give de unge en stemme. Og håb. Mange af deres tekster handler om det: om retten til sin egen stemme, fortæller hun. For der er ingen, der hører dem: ”Men ting sker nu … Og vi skal – ligesom jeget i romanen og alle mennesker – konfrontere det mørke, der er. Og ikke gemme os”. Læs hele interviewet hos Gyldendal her.

Lyt skammen væk!

Livslinjen skriver, at hvis vi tier stille, så fortæller vi til alle dem, der sidder og er bange, at de ikke må løfte røret og ringe til Livslinjen eller nogle andre for at få hjælp. Det virker som om, at fordi vi ikke taler om det, så har vi en underverden af fordomme om selvmord. Teolog Liselotte Hornemann fortæller, at jo mere man taler om det, desto større er muligheden for, at skammen skrumper. For skammen er bare: ”… et sort monster, der sidder og æder sig tyk og fed på, at man ikke taler om det, der er galt”. Men hvis man har taget mod til sig og siger: ”Jeg har det så skidt med livet, at jeg ikke synes, jeg kan leve det – vil du godt kigge på det sammen med mig?”. Så skal der også være nogen, der lytter.

I Danmark er vi så løsningsfokuserede hele tiden, fortsætter Liselotte. Det er ikke det, det handler om. Alle kan stille op, du skal bare være medmenneske. Du skal bare lytte, måske græde med, måske råbe og skrige. Men du skal ikke starte med at løse problemet. Det første du skal gøre, er at turde være i mørket sammen med det andet menneske. Bare sidde i stolen og gøre dig tung og lytte (sammendrag fra Radio P1).

Hvad kan du konkret gøre for at forhindre et selvmord?

Psykologen Sarah Polikoffs søn var på vej til at begå selvmord, men hun forhindrede det ved at følge disse tre trin, som hun kalder AHA-øjeblikket: Awareness, Hope og Action.

  • OPMÆRKSOMHED: Hvis du ser eller hører én, du kender, sige ting som: ”Det er ikke så slemt at dø”, ”Gid jeg var død”, ”Der er ikke noget godt ved at leve”, ”Der er ingen, der kan lide mig, de lader bare som om” eller lignende, så skal du tage det alvorligt. Det bliver ikke sagt eller skrevet for sjov eller bare for at få opmærksomhed. Hvis du kender én, der har det skidt, så bank på og tilbyd at lytte. Giv også vedkommende telefonnr. til Livslinjen: 70 201 201.
  • HÅB: Hvis du oplever, at nogen har selvmordstanker, så forsøg at indgyde håb. Selv om det kan være tabu at tale om selvmord, så er det vigtigt, at du indtager en ikke-dømmende holdning, så personen er tryg ved at tale med dig. Vis solidaritet og fortæl vedkommende, at du værdsætter ham eller hende. Lav en sikkerhedsplan sammen med personen og få vedkommende til at love at overholde planen.
  • HANDLING: Hvis en person indrømmer at have en selvmordsplan, skal du handle straks. Selv om personen giver udtryk for ikke at ville have hjælp, så er det din pligt at hjælpe. Fjern alle skarpe genstande, våben, reb, medicin osv. Ring 112 eller psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse i dit område. Ring evt. til venner eller familie. Hvis vedkommende har et våben eller er truende, tilkald politiet.

Hvordan kommer du videre som efterladt til én, der har begået selvmord?

Femina har interviewet psykolog Hanne Frøyr, som har mistet sin datter til selvmord. Hun havde købt kager til kaffen, som hun skulle nyde sammen med sin datter en fredag eftermiddag i marts. Men mærkeligt nok blev der ikke åbnet, da hun bankede på hjemme hos hende: ”Der kunne være mange forklaringer, men jeg fik en dårlig fornemmelse, fordi gardinet var rullet for”, fortæller Hanne.

Efter datterens død har Hanne gjort sig tanker om, hvorvidt større åbenhed og ærlighed kunne have gjort en forskel: ”Jeg har altid været meget løsningsfokuseret. Min datter har jo godt vidst, at jeg ikke kunne holde ud at høre på de sorte tanker. Hun har haft en smerte, som jeg ikke kunne leve mig ind i, og som jeg ikke kunne tage fra hende”. Hanne har haft psykologpraksis i mange år og har hjulpet mange mennesker. Derfor stikker det i hendes hjerte, at hun ikke kunne gøre det samme for sin datter.

Hanne mener, at det handler meget om accept og selvbeherskelse: At du kan gå ind i et rum og være i sorgen. Men også at du evner at lukke ned for sorgen igen og være i nuet. Med udgivelsen af sin egen bog, Om mørke og om lys, håber Hanne at hjælpe pårørende i samme situation og måske også nå nogle af dem, der går med tanker om at tage deres eget liv. Læs hele artiklen her.

Fakta om selvmord i Danmark

Antallet af fuldbyrdede selvmord i Danmark er halveret siden 1980’erne ‒ i dag ligger tallet på ca. 600 hvert år. Det er stadig tre gange så mange, som der dør i trafikken hvert år. Op mod to ud af tre selvmord bliver begået af personer over 50 år. I gruppen af unge mellem 15 og 19 år er antallet af selvmord heldigvis stadig faldende. Men for unge kvinder mellem 20 og 29 år har der været en kraftig stigning de senere år. Find mere info her.

Iflg. Bedre psykiatri har hver tiende dansker oplevet, at en person, som de har en tæt relation til, forsøger selvmord. Forsøger én af dine nærmeste at begå selvmord, kan det føre til stor mistrivsel og selvmordstanker. Og du vil ofte være stærkt følelsesmæssigt påvirket flere år efter. Over 60 pct. af de pårørende, som oplever, at én tæt på dem forsøger selvmord, bliver stærkt følelsesmæssigt påvirket.

Stress og skyldfølelser bidrager også til billedet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at efterladte til selvmord selv får selvmordtanker.

Bed om hjælp, hvis du går med selvmordstanker

Husk at søge hjælp, hvis du har symptomer på en alvorlig depression:

  • Selvmordstanker
  • Trang til at skade dig selv eller andre
  • Følelsesløshed, følelse af uvirkelighed
  • Stemmer der taler til dig

Kontakt:

  • 112 eller Psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse i dit område
  • Livslinjen: 70 201 201 alle dage 11-05 eller skrivdet.dk
  • Egen læge eller en god ven, der kan være hos dig.

Læs/lyt mere her

  • Christine Cha et al (2019) Cognition and self-injurious thoughts and behaviors: A systematic review of longitudinal studies. Clinical Psychology Review, 69, 97–111.
  • Hanne Frøyr (2017) Om mørke og om lys – hvad jeg lærte, da min datter tog sit eget liv. Borgen. Fås som E-bog og lydbog.
  • Niviaq Korneliussen (2020) Blomsterdalen. Roman. Gyldendal
  • Paula Larrain & Anders Laugesen De højere magter. Podcast om selvmord. (2018). Samtaler m Johanne, Hanne og Liselotte.
  • Haruki Murakami (2005) Norwegian Wood. Roman. Dansk udgave. Klim. En stærk fortælling om at blive voksen og samtidig kæmpe med skrøbelighed, ensomhed og traumer. Er filmatiseret – se trailer her.
  • Golan Shahar et al (2020) Self‐criticism, interpersonal conditions, and biosystemic inflammation in suicidal thoughts and behaviors within mood disorders: A bio‐cognitive‐interpersonal hypothesis. Journal of Personality, 88, 133–145.
  • Erik Simonsen & Bo Møhl Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels forlag. (2017)
  • Læs min artikel om vinterdepression her.

1 Kommentar

Psykologens Bogreol: Frank (Af Mia Dall) - Psykolog@ElenaLeah.dk · februar 16, 2021 kl. 12:39 pm

[…] desuden vores artikler, om vinterdepression og selvmord, hvor vi anbefaler bøger om selvsamme […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *