Efter to år kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg var ked af det hver dag, græd over de mindste ting og var hele tiden sur på mine nærmeste. Det hjalp slet ikke, at jeg ikke vidste hvad der var galt. Jeg følte mig uduelig. Jeg gad ikke vente på en psykolog gennem lægen, så jeg fandt Elena. Det er jeg meget glad for. Efter nogle gange fik Elena mine øjne op for, at jeg var virkelig ensom og havde lavt selvværd. Elena guidede mine tanker i de rigtige baner og jeg fik forståelse for min situation. Jeg begyndte at tro mere på mig selv og lavede ændringer i mit liv. Jeg synes det er vildt at tænke på, hvor jeg startede henne, og hvor jeg er nu. Mine forældre og veninder har fået en fornyet og glad udgave af mig igen, og det er med stor taknemlighed at jeg tænker tilbage på mit forløb hos Elena.

Anonym, studerende

 

Jeg var ung og havde livet foran mig, ikke tid til stress. Da jeg sidste sommer besvimede under en cykeltur, stod det klart – jeg skulle bruge hjælp. Hjælpen kom uventet fra Elena, hospitaler hjalp ikke, men samtaler med Elena fik struktureret min hverdag, og jeg fik mod på at komme igennem dagen, og finde årsagen til hvorfor det var gået galt, og hvordan vi fik arbejdet videre så jeg fik det godt igen.

Når jeg tænker på det år der er gået, har jeg udviklet mig. En ting er sikkert, det havde jeg ikke kunne gøre uden mine samtaler hos Elena. Samtalerne med Elena har fået mig til at reflektere og være nysgerrig på livet igen. Den trygge og respektfulde proces der har været hos Elena, gør at jeg tænker tilbage på mit psykolog forløb som værende udbytterigt og lærerigt.

Uden Elena var jeg aldrig kommet så langt som jeg er nu. Jeg er dybt taknemmelig for Elena har stået ved min side når det hele har været svært.

Af hjertet TAK – Ditte, studerende

 

Jeg har prøvet forskellige psykologer så det var rart at prøve en ung psykolog. Rigtig god energi, stor omsorg og Elena har været forstående uanset hvor skør min situation var. Det har været en stor lettelse at kunne snakke om ting som normalt er tabubelagte, og opleve forståelse og forklaring. Jeg troede jeg var ved at blive skør og turde ikke snakke med nogen andre om det, men Elena har bare været der 100%. Du ved jeg er fan af dig Elena! Tak!

Anonym, studerende

 

Vi fik anbefalet Elena af nogle bekendte, vis pige havde haft stor glæde af at gå hos Elena. Vores egen fik en dyb depression, som endte ud med behandling i psykiatrien. Processen derude var rodet, usikker og vi stod som forældre målløse og magtesløse over hvad vores datter skulle gennem. Elena blev et stabilt og trygt sted, hvor vores datter kunne få sat ord på de svære følelser og komme præcis som den hun er. Måske var den psykiatriske behandling nødvendig, men for os og vores datter var det lettere at komme igennem med Elena ved vores side.

Familien Svendsen